Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhedsarkiv 2010 » Ph.d.-studerende fra iNANO vandt forskernes X Factor

Ph.d.-studerende fra iNANO vandt forskernes X Factor

Den 26-årige ph.d.-studerende Kasper Jahn fra iNANO på Aarhus Universitet er vinder af årets Forsker Grand Prix – også kaldet forskernes X Factor, fordi de konkurrerende forskertalenter skulle brænde igennem med deres budskaber på få minutter.

Kasper Jahn vandt på et oplæg om nano-teknologi og hvordan nano-medicin måske engang med tiden kan behandle kræft uden bivirkninger, fordi det er muligt at finde og destruere de syge celler uden samtidig at slå de raske ihjel, som kemoterapi gør i dag.

Flemming Besenbacher, leder af iNANO, er meget glad og stolt på Kasper Jahns vegne:

”Kasper er en af vores allerdygtigste studerende, og han har nu vist, at han udover at lave forskning på højt internationalt plan også forstår at formidle denne forskning videre til den brede befolkning. Det er en yderst vigtig opgave for alle forskere, for at vi kan skabe accept og respekt omkring det, vi laver på universitetet.”

Som årets nykårede formidlertalent holdt Kasper Jahn sit vinder-oplæg ved den officielle åbning af Forskningens Døgn torsdag den 22. april, som blandt andet blev overværet af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og Kronprinsesse Mary, der er protektor for Forskningens Døgn.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk