Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Henrik Hornshøj får 4,13 millioner kroner til forskningsprojektet “Identification of genetic markers for selection against boar taint”.

Ophobning af stofferne skatol og androstenon i fedtvæv tilfører en ubehagelig lugt og smag til svinekød. Fænomenet kaldes ”ornelugt”, og det kan i grelle tilfælde gøre kødet uspiseligt. En ofte anvendt metode til forebyggelse af ornelugt er kastration, men denne er problematisk i forhold til dyrenes velfærd. Risikoen for ornelugt er imidlertid arveligt betinget, og specifikke områder i svinegenomet med relation til ornelugt er netop blevet lokaliseret. Dermed er der skabt mulighed for at identificere gen-markører, som kan anvendes til at selektere mod ornelugt i avlen, så kastration helt undgås. Markørerne vil også kunne anvendes i produktionen, således at der kun er behov for at kastrere højrisikodyr. Projektet vil endvidere give værdifuld biologisk information, da analysen af genom-områderne vil hjælpe med at afsløre, hvilke gener, der spiller en nøgle-rolle for skatol og androstenon metabolismen.

Henrik Hornshøj fik sin kandidatgrad ved Københavns Universitet i 1999 og modtog sin ph.d.-grad fra Aarhus Universitet i 2008. Han fik i 2009 en af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser. Han er involveret i flere systembiologiske projekter i relation til egenskaber hos husdyr og sygdomme hos mennesker, hvori bioinformatik, integration og analyse af storskala data indgår som væsentlige forudsætninger. Han har tidligere arbejdet for Aventis CropScience i Danmark, HeliXense i Singapore og er nu ansat som postdoc ved Institut for Genetik og Bioteknologi.

Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Det Humanistiske Fakultet

Steffen Dalsgaard får 2,5 millioner kroner til forskningsprojektet ”Who Counts? State, Census and Social Identity in Manus Province, Papua New Guinea”.

Betyder det noget for et samfund, hvordan man optæller det? Det skal projektet undersøge med et feltarbejde. Først i forbindelse med en folkeoptælling, og sidenhen under et parlamentsvalg i Papua Ny Guinea. Traditionelt har det hørt til den bureaukratiske stats magtmidler at optælle mennesker ved folkeoptællinger og opdele dem i personer, familier og husholdninger. Men på Papua New Guinea har man på tværs af landets over 800 særskilte etniske grupper hidtil hverken opfattet personer som stærkt individualiserede eller som adskilte fra hinanden. Den måde, man kategoriserer og opdeler befolkningen på, kan derfor få konsekvenser for folks selvopfattelse, for planlægningen af udviklingsprojekter og for, hvorfra politikere kan hente deres magt. Med udgangspunkt i, ’hvem der tæller’, skal projektet give nye perspektiver på de kulturelle forandringer, det kan medføre, når et statsligt bureaukrati indfører nye kategoriseringer i et moderne uland, der i forvejen er præget af politisk fragmentering og store kulturelle forskelle.

Steffen Dalsgaard ansat som adjunkt på Antropologi på et postdoc-stipendium og har tidligere forsket i de statslige rammer og det moderne politiske lederskab på Papua New Guinea. Tidligere har han modtaget et EliteForsk-rejsestipendium fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation til et ophold i Australien som gæsteforsker, og fra 2006 til 2007 deltog han i Galathea3-ekspeditionens delprojekt om globalisering i fortiden og i fremtiden.

Institut for Æstetiske Fag, Det Humanistiske Fakultet

Mads Anders Baggesgaard får 2,78 millioner kroner til forskningsprojektet ”1979 – Om oversættelser og erindringsspor i den globaliserede fransksprogede litteratur”.

Læst globalt, skrevet lokalt. Med det udgangspunkt skal projektet undersøge forholdet mellem litteratur og globalisering, der ofte meget generelt kaldes for ’verdenslitteratur’. Gennem historisk funderede analyser skal der læses værker af ni forfattere fra forskellige steder i den fransktalende verden i en afgrænset periode fra 1979 til 1989. Det skal give et mere præcist billede af, hvordan en bestemt lokal litteratur har virket på globale vilkår. I den periode rev den fransksprogede litteratur sig fri af den koloniale indlejring – af La Francophonie – og undersøgelserne vil fokusere på, hvordan der konkret etableres alternative erindringsspor i de enkelte værker, og hvordan litteraturen gradbøjer det franske sprog i form af oversættelser og kreoliseringer. På den måde skal projektet nuancere billedet af litterære tendenser, der både kan skabe transnationale, globale forbindelser og give historisk en større bevidsthed i en globaliseret verden.

Mads Anders Baggesgaard har i november modtaget en bevilling på 1.853.313 kr. til sit forskningsprojekt i global fransk litteratur. Tidligere har han skrevet en ph.d. om helt ny fransk litteratur, der fungerer på nye økonomiske og sociale betingelser, og han er nu ansat som videnskabelig assistent ved Afdeling for Litteraturhistorie.

Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Det Humanistiske Fakultet

Michael Eilenberg får 3,14 millioner kroner til forskningsprojektet ”Agrarian Expansion and the Politics of Territoriality on the Indonesian-Malaysian Frontier”.

Globale krav om biobrændsel og nationale behov for magt, sikkerhed og udvikling. Det er i den smeltedigel, at den lokale kontrol over land og naturressourcer langs grænserne i Sydøstasien ligger. Projektet skal afdække de komplekse forhandlinger, der finder sted mellem lokale, nationale og globale aktører over adgang til land og ressourcer, og hvilke konsekvenser en storstilet oliepalmeekspansion har for befolkningsgrupper, der socialt og økonomisk set er marginaliserede. Den stigende ekspansion af plantagedrift foregår især i regionale grænseområder, der ofte er skueplads for voldelige konflikter om land og om ejerskabet af jorden. Projektet involverer både et globalt og et lokalt perspektiv på det stigende antal konflikter og vil undervejs blive udført gennem feltarbejder i Indonesiens randområder.

Michael Eilenberg er ansat som adjunkt på Afdeling for Antropologi og har tidligere modtaget WWF-rejselegatet fra Verdensnaturfonden/Aase og Ejnar Danielsens Fond, der uddeles til forskning i udviklingslande. I 2011 kommer hans første bog om statsdannelse i Indonesien. Han er uddannet mag.art. fra Aarhus Universitet og har en ph.d. fra Roskilde Universitet.

Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Carsten Jensen får 2,08 millioner kroner til forskningsprojektet ”Borgerlige partiers velfærdspolitik”

Carsten Jensen vil bruge bevillingen til at fordybe sig i borgerlige partiers velfærdspolitik. I projektet stiller han spørgsmålet "Er borgerlige partier ’hulemænd’ eller ’julemænd’, når det kommer til velfærdsstaten?"

Han tager udgangspunkt i, at Danmark de sidste ti år har haft en borgerlig regering, der skiftevis beskyldes for at undergrave velfærdsstaten og opføre sig som Socialdemokratiet. I dette projekt præsenteres og testes en teori, der kan skabe større overblik over udviklingen. Projektet inddrager data fra adskillige lande over mange årtier, hvorved det bliver muligt at undersøge borgerlige partiers velfærdspolitik langt mere systematisk, end det hidtil har været muligt.

Carsten Jensen modtog i forbindelse med efterårsuddelingen for Det Frie Forskningsråd for Samfund og Erhverv en bevilling på 1.464.000 kroner til forskning i borgerlige partiers velfærdspolitik, og med Sapere Aude-bevillingen kan han nu udbygge dette projekt. Carsten Jensen er adjunkt og fik sin ph.d.-grad ved Institut for Statskundskab i 2009 og modtog samme år EPSAnet/JESP Doctoral Researcher Prize 2009.

Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Lene Aarøe får 2,95 millioner kroner til projektet ”Styrker værdi-appeller politiske budskabers effekt på borgernes holdninger?”

Lene Aarøe modtog i foråret 2010 ca. to millioner kroner fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv til samme projekt, og med den nye bevilling fra Sapere Aude-programmet vil hun udvide projektet til også at omfatte undersøgelser i Frankrig og USA, og hun får samtidig mulighed for at styrke de teoretiske ambitioner for projektet.

Et fundamentalt aspekt af politik handler om at kunne fremlægge de mest overbevisende
budskaber, der kan fremme bestemte holdninger hos borgerne og dermed skabe morgendagens flertal. Lene Aarøe vil med sit projekt styrke den meget begrænsede forskningsmæssige viden om, hvorfor nogle politiske budskaber påvirker borgernes holdninger mere end andre.

Formålet med Lene Aarøes projekt er at bidrage teoretisk og empirisk til den internationale debat om, hvorfor nogle politiske budskaber påvirker borgernes holdninger mere end andre. Det skal ske med et nyt perspektiv, der integrerer eksisterende forskning i politiske budskaber med studier af politiske værdier.

Klassiske samfundsvidenskabelige studier har fremhævet, at politiske værdier er en central drivkraft i borgernes politiske holdningsdannelse. På baggrund af disse indsigter er den bærende idé i projektet at forbedre vores viden om, hvilke faktorer der er udslagsgivende for effekten af et politisk budskab på borgernes holdninger gennem en bedre indarbejdelse af betydningen af brugen af appeller til værdier i fremstillingen af politiske spørgsmål. Til formålet anvendes projektet surveys med eksperimentelle elementer, der gennemføres i Danmark, Frankrig og USA som tværsnitsstudier og over tid.

Lene Aarøe er postdoc ved Institut for Statskundskab. Hun forsvarede sin ph.d.-grad ved instituttet i går.

Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Martin Roelsgaard Jakobsen får 3,83 millioner kroner til projektet “HIV, macrophages, and innate immune recognition: Molecular events with impact on establishment of chronic infection”.

Projektet har til formål at undersøge, hvordan HIV udnytter det medfødte immunforsvar til at etablere sig i kroppens immunceller. Projektgruppen, som er ledet af Martin R. Jakobsen og professor Søren R. Paludan, arbejder på at kortlægge, hvad der sker, når HIV binder sig til kroppens immunceller og efterfølgende aktiverer det medfødte immunologiske respons. De vil blandt andet undersøge, om HIV faktisk aktivt bruger kroppens forsvar til at styrke dens egen integration i de selvsamme celler, som er snydt til at prøve at bekæmpe den indtrængende virus.   

En af de helt store udfordringer i forhold til Martin Roelsgaard Jakobsens projekt bliver at koble den viden og ekspertise om medfødt immunitet, der forelægger i gruppen på Institut for Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet, med hans egen ekspertise inden for HIV, således at der genereres synergi mellem disse områder.

Både HIV og det medfødte immunforsvar er to store felter, som er i rivende udvikling. Derfor er Martin Roelsgaard nødt til at være meget fokuseret og stille de helt rigtige spørgsmål for at være med på den internationale front. Martin Roelsgaard har ambitioner om at besvare nogle af de spørgsmål, der på længere sigt kan lede hen mod en mere grundlæggende forståelse af HIV og dennes etablering i kroppen. Det ultimative vil være at kunne give svaret på, hvordan HIV kan kureres ved hjælp af kroppens eget immunforsvar.

Martin Roelsgaard Jakobsen fik sin ph.d. ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet i 2008. De seneste to år har han arbejdet som postdoc ved Burnet Institute, Centre of Virology, Melbourne, hvilket er det førende infektionsmedicinske institut i Australien.

Martin Roelsgaard Jakobsen er sammen med sin familie netop vendt tilbage til Danmark efter to år i Australien.

Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Daniel Keiran Campbell-Meiklejohn får 3,15 millioner kroner til projektet ” The neurobiology of observational learning: discovery with model-based fMRI toward new clinical markers of cognitive ability”.

Formålet med projektet er at give en forsker i Danmark den ypperste træning i modelbaseret funktionel magnetisk billeddannelse (fMRI). Dette vil ske igennem et projekt, der karakteriserer de neurokognitive mekanismer ved observationsbaseret læring (OL). De nyeste metoder, der anvendes inden for social neurovidenskab og neurovidenskab, der beskæftiger sig med beslutningstagning, er en kombination af matematiske modeller og fMRI. Færdigheder i disse er underrepræsenterede i Danmark. Daniel Campbell-Meiklejohn vil modtage praktisk træning via et internationalt samarbejde imellem Aarhus Universitet og New York University. OL er en adaptiv strategi, hvor man lærer ved at observere andre. OL former mange af livets mest vigtige valg. Mennesker er afhængige af OL, men vi ved kun lidt om, hvordan den foregår. I projektet anvendes modelbaseret fMRI og et grundlag af adfærdsforskning med dyr for at observere, hvordan den menneskelige hjerne træffer afgørelser om at lære selv eller via observation (OL). Med matematisk modellering kan vi observere de neurale korrelater af særlige OL-beregninger. Resultaterne vil vise os, hvordan vi lærer af hinanden, samt give nye markører for og behandlinger af indlæringsvanskeligheder. Sapere Aude-delen af dette projekt – der er et internationalt samarbejde imellem Aarhus og Cambridge University – vil udvide projektet meget ved at karakterisere den sandsynlige effekt af hjernens transmitter, dopamin, på hjerneaktiviteten, der gør os i stand til at lære af hinanden.

Daniel Campbell-Meiklejohn blev færdig som cand.scient.med fra University of Oxford i 2004. I 2008 tog han sin doktorgrad fra samme sted. Han har siden 2007 været ansat som postdoc ved Aarhus Universitet.

Institut for Fysiologi og Biofysik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ebbe Bødtkjer får 4,16 millioner kroner til projektet ”The role of membrane acid-base transport for blood pH regulation and artery function”.

Syre/base-forstyrrelser indgår som et element i mange sygdomstilstande såsom lunge-, stofskifte- og nyresygdomme. Betydningen af syre/base-forstyrrelser for udvikling af sygdom og komplikationer er i vid udstrækning ukendt. Målet for Ebbe Bødtkjer er dels at forstå de mekanismer, der bidrager til at opretholde kroppens overordnede syre/base-balance, dels at afklare betydningen af syre/base-forstyrrelser lokalt i væggen af blodkar.

Små blodkar er af afgørende betydning for at regulere blodtrykket og styre fordelingen af blodstrømmen gennem kroppens forskellige organer. Blodkarrene er opbygget af to vigtige celletyper. De glatte muskelceller udgør den muskulære del af karvæggen og er direkte ansvarlige for at regulere karrenes diameter. Endothelcellerne afgrænser karvæggen mod blodbanen og er indirekte vigtige for regulering af karrenes diameter, idet de ved dannelse af signalmolekyler og aktivering af signalkaskader bidrager til at modificere de glatte muskelcellers aktivitet. Ebbe Bødtkjer har tidligere vist, at membranproteiner, der transporterer syre eller base over cellemembranen og dermed regulerer den intracellulære surhedsgrad (pH), har afgørende betydning for funktionen og strukturen af små blodkar. Betydningen af disse fund understreges af, at transgene mus med forstyrret intracellulær syre/base-balance udviser betydeligt forstyrret blodtryksregulering. Da syre/base-forstyrrelser menes at påvirke cellevækst og -bevægelse, er det bl.a. målet med de planlagte studier at undersøge, hvorvidt membrantransportører for syre og base også har betydning for strukturelle forandringer såsom åreforkalkning, der finder sted i større blodkar.

Endelig vil Ebbe Bødtkjer med sit projekt undersøge, hvorledes membrantransport af syre og base i nyren bidrager til kontrol af kroppens pH-regulering.

Overordnet set er det således målet at opnå ny viden om betydningen af pH for integrerede fysiologiske funktioner og sygdomsudvikling.

Klinisk Institut og Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Lars Hennins Pedersen får 2,12 millioner kroner penge til projektet”Pharmacological effects on the fetal heart and brain”.

Over halvdelen af gravide kvinder anvender medicin i deres graviditet. Når ny medicin introduceres på markedet, er det ikke undersøgt på gravide kvinder, og for hovedparten af den eksisterende medicin er der utilstrækkelig viden om de potentielle uønskede effekter på fosteret.

Projektet vil anvende de danske registerdata og den nationale fødselskohorte til at undersøge sikkerheden ved brug af medicin i graviditeten, specifikt om medicinen påvirker fosterets hjerne og hjerte. I projektet indgår forberedelserne til et samlet overvågningssystem af de potentielle problemer ved brug af medicin i graviditeten. Desuden vil projektet implementere nye ultralydsmetoder til at belyse effekten af corticosteroid brugt til tidlig lungemodning ved truende for tidlig fødsel – metoder, som også vil kunne anvendes til at evaluere en lang række andre behandlinger.

I projektet indgår forskere fra bl.a. University of California, Los Angeles (UCLA) i USA samt fra Adelaide og Sydney i Australien.

Lars Henning Pedersen er læge, uddannet i 2003 fra Aarhus Universitet og er under uddannelse til speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han fik sin ph.d. i 2008 fra Afdeling for Epidemiologi, Aarhus Universitet, og har i to omgange været på Dept. Epidemiology, UCLA. Han skal i postdoc-forløbet seks måneder på ultralydsklinikken under Royal Prince Alfred Hospital i Sydney. Projektet udgår fra Gynækologisk-Obstetrisk afd., Klinisk Institut, Aarhus Universitetshospital, Skejby og fra Afdeling for Epidemiologi, Aarhus Universitet.

Molekylærbiologisk Institut, i øjeblikket postdoc på Massachusetts Institute of Technology (MIT), USA

Kasper Røjkjær Andersen får 1,89 millioner kroner til projektet ”Structural studies of the Nic96 complex - an essential component of the nuclear pore complex”.

Kasper Røjkjær Andersen arbejdede under sit ph.d.-projekt med at forstå, hvordan gener i form af mRNA transporteres ud af cellekernen, og hvordan de nedbrydes, når de har tjent deres funktion. På MIT arbejder han nu med at forstå, hvordan kerneporekomplekset er involveret i transporten af bl.a. mRNA ud af kernen. Kerneporekomplekset er en af de største og mest komplekse strukturer i vores celler. Denne pore udgør den eneste passage mellem kernen og cytoplasmaet og er dermed ansvarlig for al transport af makromolekyler (såsom RNA og proteiner) ind og ud af cellekernen. Derudover er der mange typer vira, inklusiv HIV, som er afhængige af at interagere med kerneporekomplekset, når de leverer deres genom til kernen. For at forstå, hvordan kerneporekomplekset regulerer denne transport, og for at forstå, hvordan vi forhindrer vira i at invadere vores celler, er forskerne nødt til at kende den atomare struktur af kerneporekomplekset. Det er en kæmpe opgave, Kasper Røjkjær og hans kolleger i en lille dedikeret forskergruppe på MIT står over for, og som de vil forsøge at løse de kommende år.

Kasper Røjkjær får nu under sin postdoc på MIT mulighed for ikke alene at arbejde med røntgenkrystallografi, men derudover også at arbejde med cryo-elektronmikroskopi, som er en vigtig komplementær strukturel teknik. Nogle af pengene skal gå til et helt bestemt stykke udstyr, som vil hjælpe ham og resten af forskergruppen med at løse opgaven med at samle kerneporekomplekset.
Kasper Røjkjær Andersen blev ph.d. i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet i 2009.

Geologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Kenni Dinesen Petersen får 2,26 millioner kroner til projektet ”Numerical modelling of the interplay between shallow and deep Earth processes”.

Kenni Dinesen Petersen er geolog og geofysiker og arbejder med computersimuleringer af processer, som foregår dybt i Jordens indre, og deres vekselvirkning med processer, som foregår på Jordens overflade. Han har bl.a. været med til at påvise, at bevægelser dybt i Jordens kappe styrer nogle af de mekanismer, som fører til aflejring af sedimenter. Fordelingen af disse sedimenter er traditionelt blevet forklaret ved ændringer i havniveau eller pladetektoniske processer, og dermed gav Kenni og hans kolleger et helt nyt bud på, hvorfor bl.a. den danske undergrund består af skiftende lag af sedimenter som ler og sand.

I arbejdet med processer dybt i Jordens indre er det nødvendigt at integrere en række forskellige videnskabelige discipliner og data. Dette forudsætter en bred viden og et bredt, internationalt samarbejde. Derfor planlægger Kenni Dinesen Petersen, at en del af Sapere Aude-bevillingen skal gå til kortere ophold på andre universiteter rundt om i verden. Det er allerede planlagt, at en del af hans projekt afvikles med samarbejdspartnere ved ETH Zürich i Schweiz samt ved University of Aberdeen i Skotland.

Kenni Dinesen Petersen blev færdig som ph.d.-studerende på Geologisk Institut sidste sommer og er i øjeblikket ansat i en postdoc-stilling finansieret af DONG, hvor han undersøger den geologiske udvikling af Baffin Bugten og Davis Strædet.

Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Nikolaj Thomas Zinner får 2,16 millioner kroner til projektet ”Controlling Quantum States of Matter”.

Nikolaj Thomas Zinners forskningsprojekt bevæger sig i grænselandet mellem atom- og faststoffysikken. Han har især fokus på, hvorledes bundne tilstande af få partikler kan have helt afgørende indflydelse på opførsel af meget store systemer, som tillader disse tilstande. Et godt eksempel er superledning – det fænomen, at nogle metaller ved meget lave temperaturer holder op med at yde modstand, fordi elektronerne kan binde sig til hinanden i par under de rette betingelser.
I systemer, hvor også tre eller flere partikler kan binde sig til hinanden, formodes lignende ting at kunne ske. Projektet tager udgangspunkt i denne grundvidenskabelige problemstilling. Håbet er, at nogle af resultaterne kan bruges til at designe fremtidige elektroniske og optiske systemer.

Nikolaj Thomas Zinner er fysiker. Han fik sin kandidatgrad i fysik i 2005 og senere en ph.d. i samme emne i 2007, begge fra Aarhus Universitet. Herefter fik han en bevilling fra Villum Kann Rasmussen Fonden, som finansierede en toårig postdoc på Harvard University i USA. Nikolaj kom tilbage til Danmark i starten af 2010 på et Carlsberg-stipendium og har i 2010 arbejdet på Aarhus Universitet og på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet

I øjeblikket tilknyttet Afdelingen for Dynamisk Makroøkologi, Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research, Schweiz.

Signe Normand får 1,95 millioner kroner til projektet “Determinants of species range limits: an integrated assessment”.

Signe Normand forsker i biodiversitet. Hun arbejder med spørgsmål som: Hvad begrænser arters geografiske udbredelse på stor skala? Er miljøet altsafgørende, eller spiller arternes indbyrdes interaktioner (f.eks. konkurrence) og arternes spredning en betydelig rolle? En geografisk og tidsmæssig differentieret forståelse af disse faktorers betydning er vigtig for at kunne forudsige konsekvenser af de igangværende klimaændringer for Jordens biologiske mangfoldighed. Sapere Aude-projektet vil være det første, der integreret analyserer den relative betydning af de nævnte faktorer på tværs af tid og rum, det vil sige både for arters udbredelsesdynamik gennem forhistoriske klimaændringer og på tværs af deres nutidige udbredelse.

Signe Normand er biolog. Hun modtog sin ph.d.-grad i april 2010 fra afdelingen for Økoinformatik og Biodiversitet, Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Fra oktober 2010 er hun ansat som postdoc ved Afdelingen for Dynamisk Makroøkologi, Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research, Schweiz. Hun er tidligere Eliteforsk rejsestipendiat.

Kemisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Thomas Bjørnskov Poulsen får 2,3 millioner kroner til projektet ”Synthesis, Biochemical Characterization, and Target Identification of Strongylophorine-26 - A Novel Inhibitor of Cancer Cell Invasion”.

Thomas Bjørnskov Poulsen er kemiker og arbejder med at undersøge kræftceller. Halvfems procent af alle kræft-relaterede dødsfald kan tilskrives dannelsen af metastaser. I de fleste tilfælde dannes metastaser som følge af øget aggressivitet og mobilitet af kræftcellerne i den primære svulst med efterfølgende invasion ind i det omkringliggende væv.

Thomas Bjørnskov Poulsens forskningsprojekt sigter mod at identificere nye cellulære mekanismer, som kan influere på og anvendes til potentielt at forhindre denne aggressive opførsel. Hans fokus vil være på naturligt forekommende organiske molekyler, der udviser en hæmmende effekt på aggressive kræftceller via hidtil ukarakteriserede mekanismer. Thomas og hans kolleger ønsker at forstå, hvordan disse molekyler fungerer, herunder specielt hvilke proteiner molekylerne binder til inde i kræftcellerne for at give ophav til deres hæmmende effekt.  De vil forsøge at fremstille molekylerne i laboratoriet og ved hjælp af organisk kemiske teknikker ændre deres struktur på en måde, som dels bibeholder deres anti-invasive karakter, og dels gør det muligt at identificere deres cellulære ”mål”. Denne metode kan således både fortælle mere om de mekanismer, der resulterer i metastatisk kræftsygdom, men den kan også levere noget endnu vigtigere: et interessant protein samt et molekyle, der kan ændre dettes funktion – et udgangspunkt for terapeutisk videreudvikling.

Thomas Bjørnskov Poulsen blev ph.d. fra Aarhus Universitet i 2008. Hans ph.d.-projekt gik ud på at udvikle nye selektive kemiske reaktioner. Efterfølgende har han været i USA i to år, hvor han har arbejdet med at identificere den cellulære virkningsmekanisme af en række naturstoffer, som er selektivt giftige for kræftceller.

Interdisciplinary Nanoscience Center, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Alireza Dolatshahi-Pirouz får 3,9 millioner kroner til projektet “Micro- and nano-engineering approaches to generate a high throughput platform for screening stem cell fate”.

Alireza Dolatshahi-Pirouz forsker inden for nanoscience og biokompatibilitet. Han arbejder med teknikker til at styre biomolekylers adsorption og eukaryote-cellers respons ved hjælp af kemiske og topografiske modificeringer af kunstige materiale. Under sit ph.d.-studium på iNANO, Aarhus Universitet, arbejdede han hovedsageligt med glanzing-angle deposition til fremstilling af veldefinerede ruheder på nanometerskala på overflader.

Projektet vil foregå på Harvard-MIT i samarbejde med prof. A. Khademhosseini og fokuserer på fremstilling af screeningsplatforme til stamceller, bl.a. ved at introducere topografiske gradienter. Målet er at kunne identificere og fremstille specielt designede nicher til stamceller, som styrer disse cellers vækst, f.eks. differentiering, i en ønsket retning. På langt sigt vil denne viden kunne bruges inden for vævsregenerering og stamcelleterapi.

Alireza Dolatshahi-Pirouz tog sin ph.d.-grad hos iNANO, Aarhus Universitet, i 2009.