Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhedsarkiv 2010 » Stærkt ansøgerfelt til de fire nye dekanstillinger på Aarhus Universitet

Stærkt ansøgerfelt til de fire nye dekanstillinger på Aarhus Universitet

31 ansøgere – heraf ca. 1/3 udlændinge – har søgt de nye dekanstillinger på Aarhus Universitet.
Ansøgerfeltet er jævnt fordelt på de fire nye hovedområder, der træder i kraft i begyndelsen af 2011 som en konsekvens af den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet.

Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab: 8 ansøgere.
Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi: 8 ansøgere.
Aarhus Faculty of Health Sciences, Sundhedsvidenskab: 7 ansøgere.
Aarhus School of Business and Social Sciences, Erhverv og Samfundsvidenskab: 8 ansøgere.

Dekanerne forventes at tiltræde den 1. januar 2011 og får det overordnede ansvar for den akademiske og generelle ledelse af et fagligt hovedområde. Dekanen vil samtidig være medansvarlig for den samlede ledelse af Aarhus Universitet som en del af universitetets øverste ledelse. Som medlem heraf vil dekanen få selvstændigt ansvar for ét af universitetets strategiske indsatsområder (forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling) samt sundhedsområdet via Århus Universitetshospital).

– Jeg er meget tilfreds med ansøgerfeltet, som tæller både danske og internationale meget stærke ansøgere. Nu skal vi i gang med en grundig udvælgelsesprocedure sammen med både rådgivningsudvalg og ansættelsesudvalg, og jeg er sikker på, at Aarhus Universitet får fire fremragende dekaner, siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

Yderligere oplysninger:

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, mobil: 2338 2126
Pressechef Anders Correll, mobil: 2899 2235

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk