Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhedsarkiv 2011 » De nye prodekaner » Berit Eika

Berit Eika

Pr. 1. marts prodekan for uddannelse på Aarhus Faculty of Health Sciences

Professor, ph.d.

Berit Eika blev uddannet som læge i 1986 på Aarhus Universitet, men skiftede i 1996 lægejobbet ud til fordel for en universitetskarriere indenfor det medicinsk-pædagogiske område; først som lektor og senere som professor. Berit Eika har i mange år spillet en helt central rolle for både de præ-graduate og de post-graduate uddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun var i 2000 primus motor i etablering af Center for Medicinsk Uddannelse, som i dag er en anset national og international forsknings- og udviklingsenhed.

Det karrieremæssige kursskifte blev grundlagt med bl.a. en masteruddannelse i informationsteknologi og senere en mastergrad i medicinsk pædagogik fra Maastricht Universitet i Holland. Hun har modtaget en række hædersbevisninger for sit arbejde; heriblandt Aarhus Universitets universitetspædagogiske pris, samt Codan/SEB pensions uddannelsespris for pionerarbejde indenfor dansk medicinsk uddannelse og forskning (begge 2007).

Berit Eika har i de seneste 15 år beklædt en lang række tillidshverv i uddannelsesmæssige sammenhænge på universitetet og i udviklingen af danske og nordiske lægeuddannelser. Som prodekan skal hun bl.a. være med til at styrke kvaliteten af de eksisterende sundhedsfaglige uddannelser og styrke indsatsen inden for efteruddannelse. Hun skal desuden i selskab med de tre øvrige hovedområders prodekaner for uddannelse være med til at udvikle Aarhus Universitets samlede strategi på uddannelsesområdet.

http://au.dk/be@medu

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk