Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhedsarkiv 2011 » De nye prodekaner » Jes Madsen

Jes Madsen

Pr. 1. marts prodekan for talentudvikling på Aarhus Faculty of Science and Technology

Professor, lic.scient.

Jes Madsen er tilknyttet Institut for Fysik og Astronomi, hvor han blev ansat som lektor i 1991 og siden 2006 har kunnet kalde sig professor. Siden oktober 2010 har han desuden fungeret som konstitueret institutleder. Jes Madsen modtog selv sin ph.d.-grad i astronomi ved Aarhus Universitet i 1986 og skal nu som prodekan for talentudvikling bidrage til at udvikle fremtidens forskere på Aarhus Universitet.

Arbejdet med talentudvikling har Jes Madsen stiftet bekendtskab med i en række forskellige sammenhænge. Som leder af forskeruddannelsen på Det Naturvidenskabelige Fakultet i perioden 2002-2005 har han allerede haft indflydelse på talentområdet ved Aarhus Universitet, og i arbejdet for Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers (2003-2009), hvor han i 2007 overtog formandskabet, spillede dyrkningen af forskertalenter på de danske universiteter også en central rolle.

Fremover skal Jes Madsen – ved siden af det daglige arbejde i fakultetsledelsen – være med til at videreudvikle forskeruddannelserne på Aarhus Universitet og samtidig medvirke til at sikre gennemsigtige karriereforløb i perioden fra ph.d.-grad til fastansættelse. Det arbejde foregår ikke kun på Faculty of Science and Technology, men også i samarbejde med de øvrige medlemmer af det tværgående forum for talentpleje, som i fællesskab skal udvikle Aarhus Universitets strategi på forskeruddannelsesområdet.

Jes Madsen er medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og har tidligere modtaget både Ole Rømer Legatet og Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris.

http://au.dk/jesm@phys

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk