Kurt Nielsen
Pr. 1. marts prodekan for videnudveksling på Aarhus Faculty of Science and Technology
Cand.scient.
Kurt Nielsen har på baggrund af ledende stillinger ved Danmarks Miljøundersøgelser siden 1996 opnået rig erfaring med forskningsbaseret myndighedsbetjening og forskningsledelse. Som forskningschef for Afdeling for Sø- og Fjordøkologi (1996-2002) og dernæst for Afdeling for Ferskvandsøkologi (2002-2008) har Kurt Nielsen i høj grad været med til at tegne DMU’s faglige profil og sikre kvaliteten af institutionens videnudveksling inden for akvatisk økologi og landbrugets miljøpåvirkning.
I 2008 overtog Kurt Nielsen posten som vicedirektør for Danmarks Miljøundersøgelser, og han har i den egenskab spillet en vigtig rolle i institutionens samlede forskningsstrategiske udvikling, ligesom han har været DMU’s nøgleperson i forbindelse med fusionen med Aarhus Universitet. Han har bidraget markant til etablering af DMU’s uddannelsesbidrag, og han har i den forbindelse taget initiativ til flere samarbejder med universitetets øvrige fagmiljøer. Desuden har Kurt Nielsen haft ansvaret for DMU’s forskeruddannelse.
Kurt Nielsen blev uddannet som cand.scient. i biologi ved Københavns Universitet i 1982 og har arbejdet med rådgivning, miljøovervågning og strategisk forskning i næsten hele sin karriere. Som prodekan for videnudveksling på Faculty of Science and Technology skal han indgå i fakultetsledelsen og rådgive dekanen om optimering af den forskningsbaserede myndigheds- og erhvervsbetjening, lige som han i selskab med prodekanerne på de tre øvrige hovedområder skal deltage i den overordnede udvikling af Aarhus Universitets videnudveksling.
Tilbage til hovedartikel:
De nye prodekaner:
Aarhus Faculty of Arts:
Aarhus Faculty of Science and Technology:
- Prodekan for uddannelse: Tom Vindbæk Madsen, lektor, lic. Scient, Biologisk Institut. Studieleder for Biologi, Idræt, Molekylærbiologi og Molekylær medicin
- Prodekan for talentpleje: Jes Madsen, professor, lic. scient og institutleder, Institut for Fysik og Astronomi
- Prodekan for videnudveksling: Kurt Nielsen, cand. scient. og vicedirektør for Danmarks Miljøundersøgelser
Aarhus Faculty of Health Sciences:
- Prodekan for uddannelse: Berit Eika, professor, ph.d. og centerleder, Center for Medicinsk Uddannelse
- Prodekan for talentpleje: Lise Wogensen Bach, professor MSO, dr.med., Forskningslaboratorium for Biokemisk Patologi, Klinisk Institut
Aarhus School of Business and Social Sciences:
- Prodekan for uddannelse: Peder Østergaard, MSc, ph.d. og prodekan for uddannelse på Handelshøjskolen
- Prodekan for forskning og talentpleje: Per Baltzer Overgaard, professor, ph.d. og institutleder på Institut for Økonomi
- Prodekan for videnudveksling: Frank Pedersen, lektor, cand. oecon og studieleder for de erhvervsøkonomiske kandidatstudier, Handelshøjskolen





