Giv Jens Bigum en virksomhed, og han transformerer, forvandler og fusionerer den, som var den en klump ler. Forandringer har aldrig fået den 72-årige afgåede bestyrelsesformand for Aarhus Universitet til at ryste – på nær udsigten til pension.

Det er hverken sygdom, udbrændthed, stress eller valgnederlag, der får Jens Bigum til at træde tilbage. Derimod er det selvsamme universitetslov, der for otte år siden gav ham muligheden for at blive bestyrelsesformand for Danmarks næststørste universitet, der nu tvinger ham til at gå af efter to valgperioder.

”Ufrivillig arbejdsløshed” kalder han sin nuværende situation, men bondedrengen fra Himmerland, der blev en af dansk erhvervslivs sværvægtere, har ikke tænkt sig at nyde sit otium på golfbanerne.

– Min kone og jeg købte i 1972 en gård i Sydjylland, netop så jeg havde noget at falde tilbage på, hvis jeg skulle miste mit arbejde. Så nu vil jeg bruge lidt mere tid som svineavler og derudover arbejde med vedvarende energi som biomasse og vindenergi, fortæller en utrættelig Jens Bigum.

Jagerpilot-drømmen, der braste 

Jens Bigum blev født 28. juli 1938 i Gislum ved Aars. Hans forældre var landmænd, og selv tænkte han også på at gå samme vej, men det stod ikke øverst på hans karriereplan.

I stedet ville han som teenager være jagerpilot. Desværre aflivede en bygningsfejl på et øje hurtigt den drøm.

Landmand blev det heller ikke, for de dystre økonomiske udsigter for faget i 1960’erne holdt ham væk.

Som tredje prioritet valgte han i stedet at gå den akademiske vej og tog en cand.agro. fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1965 og senere en HD i organisation i 1970.  

”De, der tøver, får sjældent kritik”

Herfra steg Jens Bigum stille og roligt i graderne, indtil han i 1992 satte sig i direktørstolen hos Mejeriselskabet Danmark. Under hans ledelse fusionerede virksomheden to gange – først i 1998 med Kløver Mælk, dernæst i 2000 med svenske Arla til det nuværende Arla Foods.

Fusionerne gav Jens Bigum massive verbale tæsk for at have skabt et unødigt monopol på mejeriprodukter i Danmark. Han var lydhør over for kritikken, men stod urokkeligt fast.

– Mange forandringsprocesser bliver ikke gennemført, fordi man ikke orker eller ikke tør, men engang imellem er man nødt til at stoppe op og se på, om vi nu også er skruet rigtigt sammen. Så laver man sine analyser, og viser 85 procent af dem, at forandringen er en god idé, så gør man det. Jeg lå ikke søvnløs over den kritik, jeg fik som direktør for Arla Foods, for jeg vidste, jeg havde gjort mit hjemmearbejde, siger han og tilføjer så efter en kort tænkepause:

– Det er klart, man får mere kritik for at lave forandringer end ved at tøve og afvente, så er man bange for sit genvalg eller sin stol, så skal man blot administrere – ikke lave store reformer.

Senere gentog han fusionshistorien som næstformand for bestyrelsen i Carlsberg A/S fra 2002-2009.

Slutter af med et flot karakterblad

I 2003 blev Jens Bigum formand for den nyoprettede universitetsbestyrelse på Aarhus Universitet, hvor seks ud af 11 medlemmer var eksterne. En milepæl i dansk universitetshistorie.

Igen stod Jens Bigum i spidsen for et projekt, som i begyndelsen var upopulært, for hvorfor skulle erhvervslivet lede videnskaben?

– Der var ikke nogen lærebog, vi kunne slå op i. Vi kunne selvfølgelig læse universitetsloven og bøger om corporate governance, men grundlæggende var der ingen steder at hente vejledning, fortæller Jens Bigum, der bekender, at dem, der stod ham nærmest, advarede ham mod at tage jobbet. De var sikre på, han ville køre sur i det.

Det gjorde han bare ikke, og i dag er de fleste kritiske røster fra dengang forstummet.

Ved en afskedsreception for Jens Bigum den 1. februar på Aarhus Universitet, kunne rektor Lauritz B. Holm-Nielsen derfor fremlægge en række af flotte resultater:

– Aarhus Universitet er i din formandstid vokset fra en omsætning på 2,2 milliarder til 5,6 milliarder, fra 4.900 til 10.800 ansatte, fra 22.000 til 30.000 studerende, fra 1.700 til 3.400 færdiggjorte kandidater og fra 4.200 til 11.300 videnskabelige publikationer.

På ét punkt under hele forandringsprocessen har Jens Bigum dog haft sine tvivl, hvilket rektor fremhævede i sin tale.

– Det nye design og logo med et nyt alfabet, der ikke er helt nemt at forstå, har du forholdt dig noget skeptisk til, men som du siger: ”Der er aldrig kommet noget godt ud af, at en bestyrelse gør sig klog på design”, sagde Lauritz B. Holm-Nielsen ved receptionen, hvor også videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen deltog. 

Det er nemmere at være bestyrelsesformand end direktør

Ved receptionen gjorde hovedpersonen det selv klart, at han trods begyndervanskeligheder havde nydt sin tid som bestyrelsesformand. Endda mere, end han var forberedt på.

– Inden jeg kom til Aarhus Universitet, havde jeg nok deltaget i et sted mellem 550 og 700 bestyrelsesmøder, men næsten udelukkende som direktør. I alle disse år tænkte jeg, at hvor må det være meget lettere at være bestyrelsesformand end direktør, eller i dette tilfælde rektor. Det må jeg sige, det er det også. Havde jeg vidst det, havde jeg måske truffet beslutningen nogle år tidligere, sagde Jens Bigum i sin afskedstale til en fyldt vandrehal.

Jens Bigum fik aldrig lov at bryde lydmuren som jagerpilot, men mon ikke han vil blive husket for alligevel at have nedbrudt flere ellers ret så solide vægge både i erhvervslivet og i universitetsverdenen? 

Læs mere:

• Jens Bigum takker af – Michael Christiansen ny bestyrelsesformand