<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/">
	<channel>
		
		<title>Seneste nyt - www.au.dk</title>
		<link>http://www.au.dk/</link>
		<description>Seneste nyt fra  Aarhus Universitet</description>
		<language>da</language>
		<image>
			<title>Seneste nyt - www.au.dk</title>
			<url>http://www.au.dk/fileadmin/templates/extensions/tt_news/au_news/au_logo_rss.gif</url>
			<link>http://www.au.dk/</link>
			<width>126</width>
			<height>30</height>
			<description>Seneste nyt fra  Aarhus Universitet</description>
		</image>
		<generator>TYPO3 - get.content.right</generator>
		<docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
		
		
		
		<lastBuildDate>Fri, 10 May 2013 09:10:00 +0200</lastBuildDate>
		
		
		<item>
			<title>Domstoles manglende åbenhed kan ramme små virksomheder</title>
			<link>http://law.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/domstoles-manglende-aabenhed-kan-ramme-smaa-virksomheder/</link>
			<description>Ny forskning viser, at hverken danske eller en række udenlandske domstole overholder FN’s regler...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forside au.dk lille</category>
			
			<author>mahd@asb.dk</author>
			<pubDate>Fri, 10 May 2013 09:10:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Fakta om skolepsykologuddannelsen</title>
			<link>http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/fakta-om-skolepsykologuddannelsen/</link>
			<description>Aarhus Universitet nægter ikke at oprette en kandidatuddannelse i skolepsykologi</description>
			<content:encoded><![CDATA[I en artikel i Berlingske den 6. maj udtaler repræsentanter for Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, at Aarhus Universitet nægter at oprette en uddannelse i skolepsykologi og beskylder os samtidig for at have forhalet en sådan uddannelse. Dette er ikke korrekt.<br /> <br />Vi har tværtimod tilbudt KL at oprette en kandidatuddannelse i skolepsykologi, der bygger ovenpå en læreruddannelse, og som vil gøre kandidaterne velegnede og kompetente til at varetage opgaver i skolernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR). Her afventer vi stadig et svar.<br /> <br />Det, vi ikke kan levere, er et uddannelsesforløb, der via en toårig kandidatuddannelse og en masteruddannelse på halvandet år bringer læreruddannede på et det psykologfaglige niveau, der giver adgang til at opnå den samme autorisation som de kandidater i psykologi, vi uddanner i løbet af en femårig specialuddannelse.<br /> <br />Vi har undersøgt det meget grundigt, men mener ikke, at uddannelsesforløbet vil kunne få den nødvendige faglige kvalitet. Der henvises i diskussionen bl.a. til, at man tidligere har kunnet uddanne skolepsykologer med autorisation på det daværende DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet). DPU afviklede imidlertid, før fusionen med Aarhus Universitet i 2007, denne uddannelse, som DPU havde arvet fra den tidligere Danmarks Lærerhøjskole, hvor uddannelsen tog tre år.<br /> <br />Nedlæggelsen af den skete bl.a. fordi det på DPU ikke var muligt at uddanne psykologer med autorisation på den nu toårige kandidatuddannelse.<br /> <br />De sidste kandidater med titlen cand.pæd.psych. og adgang til autorisation blev således uddannet i 2004. Siden har pædagoger, lærere og andre, som opfylder adgangskravene, taget en toårig kandidatuddannelse i cand.pæd. i pædagogisk psykologi, som DPU oprettede, og som fortsat eksisterer på Aarhus Universitet.<br /> <br />Kandidaterne herfra fortsætter typisk med at arbejde i skolernes PPR, i kommunale projekter m.m. Adgangsgivende kan være en bacheloruddannelse fra universiteterne eller fra professionsuddannelserne. For at supplere skolepsykologernes arbejde i PPR kan det i en række tilfælde være nødvendigt at supplere med psykologer med autorisation.<br /> <br />Men set i lyset af det stigende antal psykologer, der uddannes i disse år, vil det bestemt være muligt for kommunerne at finde tilstrækkeligt med kvalificerede psykologer.
Kontaktpersoner: Dekan Svend Hylleberg (<link sh@adm.au.dk>sh@adm.au.dk</link>), 2338 2020, Pressechef Anders Correll (<link ac@adm.au.dk>ac@adm.au.dk</link>), 28992235]]></content:encoded>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>sh@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Fri, 10 May 2013 08:59:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Kunstens fortælling om Aarhus Universitet</title>
			<link>http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/kunstens-fortaelling-om-aarhus-universitet/</link>
			<description>13. maj udkommer bogen ” Hvad ved kunst?” på Aarhus Universitetsforlag. Med tekst af Peter Laugesen...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Forvent ikke en traditionel gennemgang af de enkelte kunstværker og de kunstnere der står bag. Forfatteren og digteren Peter Laugesen tilbyder med udgangspunkt i Aarhus Universitets store samling af moderne kunst sine helt personlige overvejelser om kunstens rolle på AU og dens nære tilknytning til universitetets identitet og selvforståelse.
Aarhus Universitet er med sine karakteristiske bygninger, og placeringen i by og landskab, et klassisk skoleeksempel på, hvordan modernismens formkrav blev udmøntet i arkitekturen fra begyndelsen i 1933 og til i dag.
Universitetets store kunstsamling, som for alvor voksede efter besættelsestiden, er blevet til i samme ånd. Fra de første voldsomme billeder fra COBRAs danske, hollandske og belgiske kunstnere, som forløste erfaringerne fra krigsperioden, over tressernes oprør og videre frem til i dag.
Hovedvægten i kunstsamlingen er fra starten lagt på den nordiske udgave af modernisme, og det samme gør Peter Laugesen i sin fortælling. Den moderne kunst bærer samtidshistoriske vidnesbyrd med sig, og med denne bog får læseren tilbudt en dybere forståelse af hvorfor lige præcis dette værk og denne kunstner er repræsenteret, på lige præcis dette sted på universitetets område.
”.. kunstværker indeholder en viden, der måske forholder sig komplementært til den viden, eller den form for viden, man ellers dyrker på et universitet.
…det er mit håb, at den tekst, der blev resultatet af mine udskejelser, vil kunne hjælpe læseren med at orientere sig længere ude i rummet, eller inde på banen, hvor modernismens utopier måske ikke længere er hverken nutid eller fremtid, men alligevel har betydning for den billedproduktion, der stadig finder sted ...”
<em>Fra Peter Laugesens forord</em>
 
<hr />
Bogen "hvad ved kunst?" udkommer som en del af festligholdelsen af Aarhus Universitets 85. år. Læs mere om bogen på <a href="http://da.unipress.dk/udgivelser/h/hvad-ved-kunst/">Aarhus Universitetsforlags hjemmeside </a>
Bogen er på 230 sider, er rigt illustreret i halvbind og koster 399,95 kr.
Den nye bog præsenteres <link om/arrangementer/afholdte-arrangementer/arrangement/artikel/bogpraesentation-hvad-ved-kunst-1/>ved et arrangement i Zielerstuen</link>, Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej 2-4, 8200 Aarhus N., mandag d. 13. maj kl. 15.45.]]></content:encoded>
			<category>Arrangement</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>Lisfl@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Tue, 07 May 2013 12:02:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>AU-professor med til at forme Danmarks nye eksportkanon</title>
			<link>http://bss.au.dk/da/nyheder-og-arrangementer/nyheder/nyhed/artikel/au-professor-med-til-at-forme-danmarks-nye-eksportkanon/</link>
			<description>En ny eksportkanon skal identificere Danmarks største globale erhvervsbedrifter. Handels- og...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Erhverv</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>ksl@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Tue, 07 May 2013 09:18:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Markant stigning i søgning til kandidatuddannelser</title>
			<link>http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/markant-stigning-i-soegning-til-kandidatuddannelser/</link>
			<description>Interessen for at læse en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet er steget væsentligt. Det viser...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Antallet af førsteprioritetsansøgninger til Aarhus Universitet er steget med 20 procent, og samlet er der en stigning på 21 procent i kandidatansøgninger på AU i forhold til sidste år.
Den totale stigning på 21 procent svarer til 1.966 flere ansøgninger, så det samlede antal kandidatansøgninger i denne opgørelse er 11.364. Stigningen i førsteprioritetsansøgningerne svarer til 1.408 flere ansøgninger.
-       Det bestyrker os i, at vores faglige miljøer over en bred kam på Aarhus Universitet udbyder attraktive og konkurrencedygtige kandidatuddannelser. Og så er det en rigtig positiv udvikling, for selv om det jo ikke er de endelige optagelsestal, så vil stigningen formentlig betyde, at vi i endnu højere grad bliver et stærkt graduate universitet, fordi de større kandidatårgange vil styrke vores faglige miljøer og studiemiljøet, siger uddannelsesdekan Mette Thunø.
Halvdelen af førsteprioritetsansøgningerne er fra studerende fra AU, knap 30 procent fra studerende på andre danske universitetet og godt 20 procent fra udenlandske ansøgere.
Der er flere faktorer, som uden tvivl spiller ind på årets stigning. Dels var der for tre-fire år siden årlige stigninger i bacheloroptaget. I 2008 blev der fx optaget 4.869 bachelorstuderende, i 2010 var optaget på 6.172. Dels er der kommet tre nye kandidatuddannelser: Anthropology of Education and Globalisation, Uddannelsesvidenskab og én i Folkesundhedsvidenskab. Dertil kommer en mindre påvirkning, der skyldes, at nogle uddannelser har tidligere ansøningsfrist og derfor er med i denne opgørelse for kandidatuddannelser, hvor der har været ansøgningsfrist i marts og april.
Alle fire hovedområder har i år fået flere ansøgninger. Den største stigning på 61 procent er på Science and Technology med 854 førsteprioritetsansøgninger mod 532 året før. På Arts og Health er der også væsentlige stigninger. Her skyldes det ikke mindst de tre nye uddannelser. På Arts er der desuden er mærkbar fremgang i interessen for kandidatuddannelserne på IUP, det tidligere DPU. Business and Social Sciences har en fremgang på 9% flere førsteprioritetsansøgninger.
Førsteprioritetsansøgninger pr. hovedområde:
Arts:                                                      3.757 - stigning på 22 procent
Science and Technology:                            854 - stigning på 61 procent
Health:                                                    649 - stigning på 28 procent
Business and Social Sciences:                   3.058 - stigning på 9 procent
Tallene er ikke et udtryk for det endelige optag. Der kan stadig komme flere ansøgninger, og den enkelte studerende kan have flere ansøgninger i spil. Det endelige optag vil først kunne opgøres kort efter studiestarten på kandidatuddannelserne.
 
<hr />
Fakta:
I hovedtræk er ansøgningsfristerne 15. marts for ansøgere med ikke dansk adgangsgrundlag og 1. april for ansøgere med dansk adgangsgrundlag. Dog kan ansøgere med dansk adgangsgrundlag fortsat søge til hovedparten af uddannelserne, og opgørelsen afspejler derfor ikke det endelige antal ansøgninger. Se de specifikke ansøgningsfrister til uddannelserne på kandidat.au.dk.]]></content:encoded>
			<category>Uddannelse</category>
			<category>au.dk</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>scv@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Fri, 03 May 2013 13:06:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Skru ned for dommedag i klimadebatten</title>
			<link>http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/skru-ned-for-dommedag-i-klimadebatten/</link>
			<description>Dommedagsscenarier gennemsyrer klimadebatten og truer med at gøre os handlingslammede....</description>
			<content:encoded><![CDATA[Antarktis smelter. Hele lande vil stå under vand. Størstedelen af jordkloden vil være komplet ubeboelig på grund af klimaforandringer. Og der, hvor man kan bo, skal man gå med beskyttelsesdragter. Retorikken i klimadebatten er ofte præget af undergang. Men måske er det på tide at nedtone snakken om dommedag. Sådan lyder det fra Esben Bjerggaard Nielsen, ph.d.-studerende i retorik.
”Faren ved dommedagsretorikken er, at vi opfatter truslen som så stor, at vi alligevel ikke rigtig kan gøre noget ved den. Hvis vi kun taler om katastrofer, tager vi fokus væk fra løsningerne,” siger han.
Esben Bjerggaard Nielsen ønsker ikke at afskaffe undergangsfortællingerne, så vi kun sidder tilbage med positiv tænkning i klimadebatten. Denne retorik er nemlig ikke kritisk over for det system, der skaber problemerne.
”Det handler om at finde en balance.”
<strong>Vi skal ikke tabe hovedet<br /></strong>Esben Bjerggaard Nielsen fremhæver den amerikanske miljøaktivist og blogger Bill McKibben som et godt eksempel på en person, der ikke overdriver undergangsretorikken. Bill McKibben har et stort publikum og har blandt andet overbevist flere amerikanske universiteter om at droppe deres aktier i olieselskaber.
”Bill McKibben er i stand til at blive forarget uden at tabe hovedet, og han taler ikke eksplicit om katastrofer hele tiden. I modsætning til for eksempel Al Gore, der i sin dokumentarfilm ”An Inconvenient Truth” fra 2006 bruger meget tid på at vise smeltende isbjerge.”
De klassiske katastrofebilleder fra Arktis har også en anden fare:
”Hvis vi kun ser billeder af en isbjørn, der klamrer sig til sin lille isflage, bliver klimaforandringerne hurtigt en abstrakt, fremtidig katastrofe. Vi undgår at forholde os til, at klimaforandringerne rammer mennesker rundt omkring i verden allerede i dag, og vi undgår at forholde os til konkrete løsninger” siger han.
<strong>Katastroferne er med os<br /></strong>Vi har haft forestillinger om verdens undergang – såkaldte apokalyptiske forestillinger – de sidste 3.000 år. Oprindeligt handlede apokalypsen om den endelige kamp mellem Gud og Djævelen, i det 20. århundrede handlede katastrofen om atomkrig, og det 21. århundredes apokalypse kredser om miljøkatastrofer og klimaforandringer. Tanken om verdens undergang er en central del af især vestlig kultur, og vi kan ikke helt slippe for undergangsfortællingerne. Det skal vi heller ikke, mener Esben Bjerggaard Nielsen.
”Undergangsretorikken er klar i spyttet og har en stor symbolsk kraft. Men vi skal moderere den og gøre den mere konstruktiv, så der også kommer fokus på løsninger.”
 
<hr />
Hør Esben Bjerggaard Nielsens oplæg om undergangsretorik og klimaforandringer til Forskningens Døgn på Aarhus Universitet den 3. maj 2012 kl. 15.15 i E2, S-bygningen på Fuglesangs Allé 4. Se mere på <link fd>www.au.dk/fd</link>
 ]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Arts</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>ihn@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Fri, 03 May 2013 11:29:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>AU-studerende var i finalen til ny-indstiftet innovationspris</title>
			<link>http://studerende.au.dk/nyheder-og-arrangementer/nyhedsarkiv/nyhed/artikel/au-studerende-var-i-finalen-til-ny-indstiftet-innovationspris/</link>
			<description>De fem AU-studerende bag projektet WasteAware, der skal minimere madspildet i storkøkkener, håber,...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Studerende</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>ksl@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Thu, 02 May 2013 14:40:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Fedme blandt unge mænd farligere end tidligere antaget</title>
			<link>http://health.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/fedme-blandt-unge-maend-farligere-end-tidligere-antaget/</link>
			<description>Unge mænd, der er svært overvægtige i starten af tyverne, har tre gange så stor risiko for at blive...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>ksl@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Tue, 30 Apr 2013 14:26:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Danske forskere rykker et skridt nærmere en hiv-kur</title>
			<link>http://health.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/danske-forskere-rykker-et-skridt-naermere-en-hiv-kur/</link>
			<description>Håbet om at kunne udvikle en kur mod HIV stiger lige nu, hvor forsøg med 15 HIV-smittede på Aarhus...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>ksl@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Tue, 30 Apr 2013 13:35:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Nyt elektronisk redskab kan forbedre behandling af depression</title>
			<link>http://health.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/nyt-redskab-kan-forbedre-behandling-af-depression/</link>
			<description>Patient og læge kan fremover sammen følge symptomer på depression og angst via patientens pc,...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			<author>ksl@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Thu, 25 Apr 2013 09:06:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
	</channel>
</rss