Gaver skal flås og maver sprækkes. Lige så nissesød nogen bliver i december, ligeså desillusionerede bliver andre. Men er afhopperens anti-kapitalistiske øko-jul mindre stresset end jule-fundamentalistens?

Af Sophie Esmann Andersen, lektor, Institut for Erhvervskommunikation

Julen er blevet et symbol på vores livsstil. Magasinerne og reklamerne viser os, hvordan vi kan forbruge os til smukke julehjem og pakke gaver ind i imiteret, hånddekoreret gavepapir bundet med hjemmekartet angorabånd. Alt sammen iført lækkert hår og rødt lingeri. Uden tårer og sved på panden. 

En undersøgelse fra USA viser, at julepresset er vokset støt gennem de seneste 70 år. Det er blevet dyrere og mere tidskrævende at være den perfekte juleværtinde, -gæst, -gavegiver og ditto -modtager. Undersøgelsen konkluderer samtidigt, at uanset hvor meget vi anstrenger os, så er det perfekte juleprojekt dømt til at mislykkes!

Derfor er det heller ikke noget julemirakel, når vi stopper op, skifter kurs og gen(op)finder, hvad julen egentlig handler om. Når vi søger væk fra den materialistiske og kommercialiserede jul og geninstallerer værdierne bag ræset. Julen geares ned.

Det er imidlertid interessant, at der er gået mode i denne afhoppermentalitet og ”simple living” som en del af en større trend omkring antiforbrug. Dermed bliver denne måde at praktisere julen på blot en del af et nyt livsstilsprojekt med andre idealer. Og det er der i høj grad også forbrug i. De højglanslakerede julekugler er blot udskiftet med hør og økologisk genbrug.

Netop denne ”you can run but you can’t hide”-forestilling om den kommercialiserede jul er omdrejningspunktet for en mere aktivistisk og ideologisk orienteret tilgang til (anti-)julen. Her er fravalget af julens kommercielle drejning et politisk projekt mod kapitalismens allestedsnærværende og allesteds-snærende julebånd. Altså en generel markedsmodstand.

Men man bør ikke være blind for, at der også er andre årsager end livsstil og ideologi bag søgningen væk fra den materialistiske jul. Meget aktuelt taler vi i Danmark nu om fattigdomsgrænser. I debatten synes et af kriterierne for fattigdom netop at være, hvorvidt man har råd til at holde jul. For disse mennesker er distanceringen fra den materialistiske jul ikke et livsstilsvalg og -fravalg eller et ideologisk og politisk projekt, men derimod en grundlæggende økonomisk nødvendighed.