Den 13. december fejrer vi, at en ung kvinde, Lucia, i år 304 nægtede at opgive sin kristne tro og blev henrettet. De tidligste Lucia-biografier er skrevet af to angelsaksiske forfattere i det 7. århundrede.

Af Jakob Engberg, lektor i kirkehistorie, Institut for kultur og samfund.

Ifølge biografierne voksede Lucia op i Syrakus på Sicilien som datter af den rige enke Eutykia. Lucia var forlovet med hedningen Paschasius. Efter Eutykia blev helbredt for en sygdom, gav hun familiens formue til de fattige, og Lucia lovede at forblive jomfru. Paschasius blev rasende over at miste brud og medgift og anklagede overfor myndighederne Lucia for at være kristen. Kejser Diocletian havde iværksat en kristenforfølgelse, og dommeren bestemte, at Lucia skulle sælges til et bordel. Mirakuløst viste det sig umuligt at rokke hende fra stedet, og da det også var umuligt at brænde hende, blev hun dræbt med sværd.

Lucias navn og dødsdag findes på en martyrliste fra 6. århundrede, der ellers ikke indeholder detaljer om hendes liv og død. Det er sandsynligt, at hun har levet og er blevet henrettet, mens der næppe er grund til at fæste lid til, at forfatterne af Lucia-biografierne formidler et egentligt kendskab til hendes liv og død.

En række detaljer i biografierne giver dog et overraskende realistisk billede af kristenforfølgelserne i Romerriget: Fra 2.-4. århundrede har vi samtidige vidnesbyrd om, at kristne skænkede formuer bort, at unge kristne nægtede at gifte sig, og at dette kunne medføre angivelse og dom. Det er tillige korrekt, at Diocletian ivrigt forfulgte de kristne. Endelig klagede den kristne forfatter Tertullian i 190’erne over, at en kristen kvinde blev dømt til bordellet. Når Lucia-legenderne inkluderer troværdige detaljer, skyldes det næppe forfatternes kendskab til en nøjagtig Lucia-overlevering. De angelsaksiske forfattere har snarere sammenstykket hendes beretning fra tidligere martyroverleveringer.

For oldtidens og middelalderens kristne var det væsentligt at fejre martyrernes død. I Danmark er Lucia kun blevet fejret på den nu gængse vis siden 1940’erne, hvor traditionen importeredes fra Sverige. Lucia kan minde os om, at forfølgelse af religiøse mindretal fortsat er en aktuel problemstilling, at privat nid her ofte spiller med, og at der fortsat udvises stor kreativitet, når det gælder at idømme ofrene grusomme straffe.