Videnskaben har generelt svært ved at afvise eksistensen af noget som helst. Derfor kan den heller ikke afvise, at der er en kerne af sandhed i de gamle nissemyter. Især fordi, der er tale om organismer, der lever skjult. I videnskabelig forstand er det altså muligt, at der har levet nisser – og måske stadig gør det.

Hvis nisser findes, er de selvfølgelig meget gode til at færdes ubemærket i landskabet. Så selve det, at vi sjældent støder på dem, gør det ikke mindre sandsynligt, at de er iblandt os.

I så fald ved vi rigtig meget om dem, for vi kan benytte vores viden om naturfolk, den danske natur, de gamle kilder i litteraturen og folkeminderne til at beskrive nissers levevis ret detaljeret.

For det første er det klart, at nisser er mennesker, og at der er tale om en lille, men ekstremt skovtilpasset mennesketype. Mennesket er en variabel art, og for nogle år siden fandt man faktisk knoglerester af meget små mennesker i Indonesien, som viser, at mennesker i nissestørrelse er mulige.

Samlet set findes der hundredvis af myter og historier om nisser. Langt de fleste stammer fra 1700- og 1800-tallet. Det er lige præcis den periode i danmarkshistorien, hvor skovarealet var mindst, og nisser har været tvunget til at søge mod gårdene for at overleve.

At nisser har fungeret som en slags løsarbejdere i landbruget, understøttes også af, at der altid i de gamle fortællinger er tale om hannisser. Nissekonerne har selvfølgelig været hjemme i hulen for at tage sig af familien. Et familiemønster, man ser mange steder i verden, hvor mændene ofte må arbejde langt fra hjemmet.

Nissen er i sin naturlige livsform en huleboende samler og jæger af småvildt i skoven. Kosten har været nødder, rødder, frugter, bær, orme, snegle, frøer, larver, fugleunger og svampe.

Beklædningen har været nålebundet garn lavet af uld fra skovens dyr, formodentlig samlet fra forede reder og fra huler – men måske også i stilhed høstet fra får på marken. Nisser har formodentlig ikke lugtet ret godt.

En af grundene til, at vi sjældent hører om nisseobservationer, er, at der sjældent kommer mennesker i skovene, og hvis der gør, færdes de ganske bestemte steder. En anden grund er, at vi sikkert ikke bemærker nisser, hvis vi ser dem. Der er mange undersøgelser, som viser, at hvis vi præsenteres for noget, som ikke stemmer med vores verdensbillede – gorillaer i basketballkampe er et velkendt eksempel – så ser vi det ikke.

Noget helt tredje er, at vi måske i virkeligheden ikke er så interesserede i at vide, om der stadig findes nisser i den danske natur. En bekræftelse af deres eksistens vil da også rejse en række interessante problemer: Skal de integreres, og hvordan er det nu med oprindelige folks rettigheder? Hvis de var her først, skal vi andre måske integreres? Det vil give visse praktiske problemer for mange af os at leve i huler og at spise larver. Integration af naturfolk i en moderne verden har bestemt heller ikke altid været vellykket.

Vi har her en situation, hvor man måske for en gangs skyld skal afvige fra den traditionelle afslutning ”more research is needed” og skrive ”let’s leave the question open”?