Du er her: AU » Om AU » AU julekalender 2012 » 20

20. december: Dommedag aflyst

På trods af hårdnakkede påstande på nettet er der ingen grund til at frygte, at Jorden går under i morgen den 21. december. Det siger planetarielederen på Steno Museet, der inviterer alle til på museet at overvære den påståede dommedag.

Af Kristian Serge Skov-Larsen, AU Kommunikation

Ifølge planetarieleder på Steno Museet Ole J. Knudsen er der ingen grund til at blive bekymret for, at jorden går under den 21. december. Han inviterer alle interesserede til Steno Museet fra klokken 11 på dagen til et arrangement om solhverv og undergang.

En ukendt planet rammer Jorden og sikrer menneskeheden samme skæbne som dinosaurerne. En solstorm rammer planeten, og alt liv brænder i stykker. Mayaernes kalender udløber, og det varsler Jordens undergang. Alt det holder verdens regeringer hemmeligt for os som en del af en international sammensværgelse.
Internettet svømmer over med konspirationsteorier og profetier om, hvorfor Jorden går under den 21. december 2012. Men der er ingen grund til at blive bekymret, forklarer planetarieleder på Steno Museet Ole J. Knudsen.
– Det er en ganske særlig dato, for det er jo vintersolhverv. Men ud over det er der ingenting i astronomien eller andetsteds, der tyder på, at der sker noget særligt den dag. Jeg tror roligt, vi kan sige, at Jorden ikke går under lige nu.
Står internetrygterne til troende, vil Jorden gå under præcist den 21.12 år 2012 klokken 12.12. Og på det tidspunkt byder Steno Museet indenfor til et lille dommedags-særarrangement.
– Vi starter klokken 11.00, hvor jeg fortæller om vintersolhverv. Derefter venter vi sammen i mørket til selve tidspunktet, klokken 12.12, for at se, om der skulle ske et eller andet. Men jeg tror ikke, at man som gæst skal have alt for høje forventninger, smiler han.

Kan gå under, uden vi ser det
Selvom det er nemt at affærdige de mange internetmyter – nogle af de mest udbredte får en tur i faktaboksen til denne artikel – så har Steno Museet og Ole J. Knudsen fået henvendelser fra bekymrede borgere om den påståede dommedag.
– Der er nogen, der bliver urolige og i tvivl. For eksempel på YouTube er der en lavine af klip, hvor man kan gå ind og se folk fortælle meget seriøst om noget, der er fuldstændigt uden videnskabelig basis og baggrund. Det forstår jeg godt, at man kan blive urolig over, siger han.
Hvis du først ser denne tekst efter den 21. december klokken 12.12, føler du dig nok rimelig sikker på, at verden også overlevede den seneste dommedagsprofeti. Men sådan vil ikke alle konspirationsteoretikere tænke, forklarer Ole J. Knudsen.
– Nogle hjemmesider hævder, at det, vi i virkeligheden vil opleve den 21. december, er et skifte til en anden dimension og en ny og bedre verden. Dagen efter vil de så sige ”Vi havde ret, Jorden gik under, verden er forandret.” Det er sket utallige gange, at især dem, der har satset meget på en bestemt undergangsdato, bagefter siger, at Jorden i virkeligheden er gået under, selvom det ikke er til at se. Og det vil de formentlig påstå igen, siger han.

Ikke første dommedag
At mennesket forudser dommedag, er ikke noget nyt, fortæller planetarielederen. Listen over aflyste dommedage er alenlang.
– Det er i virkeligheden en meget kristen livsopfattelse, at verden har en begyndelse og en slutning. Og ligegyldigt om man er kristen eller ej, så ligger det dybt i os, at sådan er verden skruet sammen. Før kristendommen var det romerne, der satte en dato for, hvornår byen og dermed verden ville gå under. Det er i virkeligheden helt anderledes end mayaerne, som havde en mere cirkulær tankegang om, at tingene bare gentager sig og gentager sig i et evigt kredsløb, siger han.
Ole J. Knudsen er klar over, at selvom både han og NASA og en lang række andre videnskabsfolk prøver at dæmpe dommedagshys-teriet med videnskabelige beviser, så kan det have den stik modsatte effekt.
– Der er det herlige med konspirationsteorier, at så snart man går ud og taler imod dem, så bliver man automatisk inkluderet som en del af teorien, som en af dem, der er ude på at vildlede. Derfor er min strategi at gøre lidt grin med det hele. Og det er det, vi gør, ved at holde vores lille dommedagsarrangement, siger han.

Spørgsmål og svar om de vigtigste dommedagsmyter

Hvad sker der, når mayaernes kalender udløber?
– På nogle af mayaernes stensøjler er det, der svarer til den 21. december 2012, ganske rigtigt den højeste værdi. Men andre indskrifter går meget længere frem i tiden. Og intet tyder på, at mayaerne forventede, at Jorden gik under, når deres kalender udløb. De ville formentlig bare starte på en ny kalender på samme måde, som vi starter på en ny 1. januar.  

Er der en planet, som vil kollidere med Jorden?
– Der er ingen planet på vej til en umiddelbar kollision med Jorden. Hvis det var tilfældet, ville astronomer have fulgt den i minimum det seneste årti. En sådan kollision ville også være temmelig svær at skjule, da planeten i så fald ville kunne ses med det blotte øje på nuværende tidspunkt.

Kan en solstorm udslette liv på Jorden?
– Ingen solstorme er kraftige nok til at udslette livet på Jorden. Det er ikke det samme, som at de ikke kan være pænt irriterende for flytrafik, satellitter og GPS-navigationen i vores mobiltelefoner. Men da videnskaben bliver bedre og bedre til at advare om solstorme på forhånd, kan også disse effekter minimeres. Og i øvrigt når Solen først maksimum i sin 11-årige cyklus i 2013 og 2014 og ikke allerede i 2012.


Mere om Jordens påståede undergang
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har et helt temasite om, hvorfor Jorden ikke går under den 21. december, på www.nasa.gov/topics/earth/features/2012.html.

Desuden holder Steno Museet et lille særarrangement i deres planetarium den 21. december fra klokken 11, hvor Ole J. Knudsen fortæller om vintersolhverv, og alle deltagerne derefter venter sammen til selve tidspunktet, klokken 12.12.

Kilde:  Ole J. Knudsen og www.nasa.gov

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 11.04.2014

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk