Hvorfor er i dag egentlig årets korteste dag, og hvad fejrer vi ved solhverv? Julekalenderen har benyttet Institut for Fysik og Astronomis spørgetjeneste "Spørg IFA"

Tak for spørgsmålet: ”Hvad er solhverv?”

Kort fortalt forekommer solhverv de tidspunkter på året, hvor Solen enten står højest eller lavest på himlen omkring middagstid. I Danmark forekommer sommersolhverv d. 21 eller 22 juni, hvor Solen er højest på himlen. Tilsvarende er der  vintersolhverv et halvt år senere, altså ca. d.21 december, hvor Solen står lavest.  

På den sydlige halvkugle er det lige omvendt - her er der sommersolhverv, når vi har vintersolhverv.

’Men hvorfor er det sådan?’, kunne man spørge. Solhverv er en gammel ordsammensætning, hvor ordet ”hverv” kommer fra det oldnordiske ”hverfa”, som betyder ’vende’. Det er faktisk ikke helt forkert.

Det har at gøre med, at Jordens akse ikke peger lige op og ned, når den bevæger sig rundt i kredsløb om Solen. Vi siger, at Jordens rotationsakse er hældet 23,5 grad i forhold til det plan, Jorden bevæger sig om Solen. Endvidere peger Jordens akse altid i samme retning i rummet.

Derfor vil den nordlige halvkugle være hældet mod Solen den ene halvdel af året, og væk fra Solen den anden halvdel. Når den peger væk fra Solen vil denne derfor ikke komme så højt på himlen, hvorfor vi har den korteste dag på dette tidspunkt, svarende til vintersolhverv.

Venlig hilsen Frank Grundahl, lektor.

Hvis du også har et spørgsmål om fysik eller astronomi, kan du få svaret på phys.au.dk/spoerg-ifa - IFA's brevkasse til spørgsmål inden for fysik og astronomi

Send dit spørgsmål til: spoerg-IFA@phys.au.dk med emnet 'Spørg IFA'.

Du får dit svar sendt til din e-mail-adresse. Nogle af svarene vil fremover også kunne læses på IFA's hjemmeside, hvor du måske allerede kan finde noget om dit spørgsmål.