Både julen og en række andre mærkedage fejres i daginstitutioner i ghette-lignende boligområder viser en ny undersøgelse. 

Kirsten Elisa Petersen, adjunkt, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

I en daginstitution, beliggende i et ghetto-lignende boligområde, er det juletid, der er pyntet op med julepynt, og den traditionelle julemusik strømmer ud fra stuerne i både vuggestuen og børnehaven. Alle børn og voksne er i gang med leg og hygge, og scenen ligner til forveksling en hvilken som helst daginstitution i Danmark ved juletid – lige bortset fra, at i denne daginstitution har 85 procent af børnene en anden etnisk baggrund end dansk, hertil rummer den 20 forskellige nationaliteter, og mange af dem fejrer slet ikke julen derhjemme.

Men julen fejres alligevel, fortæller pædagogerne i institutionen, ligesom en lang række andre traditioner og mærkedage har fundet vej til daginstitutionen gennem de senere år. En årlig kvindefest er blevet en tradition for børn og mødre og pædagoger, hvor der danses til musik fra mange forskellige verdensdele, og der spises mad fra forskellige lande. Hertil fejres endvidere også Eid, den muslimske fest, der markerer afslutningen på ramadanen. Her kommer mødre, fædre og børn i daginstitutionen samt alle de søskende, der har lyst, og danser, spiser og leger hele aftenen sammen med pædagogerne.

Dette forhold, at flere forskellige begivenheder, herunder kulturelle og religiøse mærkedage, har fundet vej til de danske daginstitutioner, er imidlertid ikke et forhold, der gælder for alle landets daginstitutioner.

I en helt ny undersøgelse af daginstitutionens arbejde i ghetto-lignende boligområder er der meget, der tyder på, at det pædagogiske personale i denne type daginstitution har særlige kompetencer og udfører en lang række ekstraordinære og meget specifikke arbejdsopgaver, som ligger væsentligt uden for de traditionelle almenpædagogiske opgaver knyttet til vores almindelige forståelser af daginstitutionen. Det handler både om særlige indsatser knyttet til udsatte børn og familier og indsatser knyttet til lokalmiljøet, men absolut også pædagogiske opgaver, der støtter inklusionen af børn med andre nationaliteter og religiøse baggrunde. Inklusion handler således i denne sammenhæng ikke primært om at rumme børn med særlige behov i daginstitutionen, men i høj grad også om at inkludere forskellige nationaliteters religiøse og kulturelle mærkedage og begivenheder som en grundlæggende anerkendelse af alle børns og forældres forskellige leveforhold og hverdagslivet i daginstitutionen.