6. december: Astronomer inspirerer til stjernekunst
- Bethlehemsstjernen i stendøren er fremstillet af to cylindre i forgyldt bronze, omgivet af en titakket stjerne. De to cylindre er inspireret af mødet mellem planeterne Jupiter og Saturn i år 7 f.kr., som er en sandsynlig forklaring på det fænomen, som blev kendt som Bethlehemsstjernen. (Foto: Christina Troelsen, AU Kommunikation).
Betlehemsstjernen ledte de tre vise mænd til Jesus med guld, røgelse og Myrra, men behøver den altid blive afbilledet som på de gamle malerier?
Billedkunstneren Dorte Dahlin har skabt en dør til Klosterkirken i Aalborg med en helt original fortolkning af stjernen. Inspirationen har hun blandt andet fået fra to astronomer på Aarhus Universitet.
Af Christina Trolsen, AU Kommunikation
Kunst og naturvidenskab er to forskellige verdener, der sjældent forbindes. Men når det sker, opstår der ofte noget helt unikt. Det er billedkunstneren Dorte Dahlins dør i rosakvarts, udført til Klosterkirken i Aalborg, et eksempel på. Døren blev indviet 1. søndag i advent.
Dorte Dahlin fik som led i udsmykningen af Klosterkirken til opgave at lave en dør, hvor i Bethlehemsstjernen skulle indgå. Det var vigtigt for hende ikke at overtage et kulturelt bestemt billede af stjernen som vi normalt kender den, men at skabe en helt ny stjerne, der ville få folk til at undre sig.
Derfor opsøgte hun astronomerne Jørgen Christensen-Dalsgaard og Hans Kjeldsen på Aarhus Universitet for at høre videnskabens bud på, hvad der lå bag fænomenet Bethlehemsstjernen. Mødet førte hende vidt omkring – over planetkonstellationer og babylonske stentavler til Big Bang og Higgs-partiklen.
Videnskabens bud på Bethlehemsstjernen
Astronomerne har ikke en entydig forklaring på, hvad det var, man ifølge Matthæusevangeliet så på himlen, da Jesus blev født.
”En forklaring på fænomenet kunne være, er at det slet ikke hænger sammen med et virkeligt fænomen, men at beskrivelsen er teologisk funderet og er afstemt og tilpasset så den passer til det, den skal fortælle i forhold til Jesu fødsel”, forklarer Hans Kjeldsen.
”Men den forklaring som flest astronomer anser som den mest sandsynlige, er en planetkonstellation bestående af Jupiter og Saturn, som i år 7 f.kr. stod så tæt på himlen hele tre gange, at de set fra Jorden kan være blevet opfattet som en ny kæmpestjerne”.
Video: Dorte Dahlin og Hans Kjeldsen fortæller om stjernedøren og om mødet mellem kunst og naturvidenskab
Universets udvidelse og Higgs-partiklen
For Dorte Dahlin gav forklaringen ny inspiration til arbejdet med den kunstneriske udformning af Bethlehemsstjernen i døren:
”Den nye viden, jeg havde fået, betød at jeg også fik interesse for teorien om Big Bang og Universets udvidelse”, siger Dorthe Dahlin, og forklarer, at den ny Bethlehemsstjerne i døren vil ses som mødet mellem to kæmpe lysstråler af bronze, hvorfra der udgår en titakket stjerne.
”For mig står den titakkede stjerne som et symbol på skabelsen og udvidelsen af Universet fra et tænkt punkt uden rum, tid og stof. Stjernen er tung som det første stof i Universet og den suppleres ad 33 strålende takker, der er graveret i den udvendige glasdør. De 33 takker henviser til antallet af Kristi leveår, men også til billedet af en kollison mellem protoner, der opløses i partikler – hvoraf en er Higgs-partiklen”, fortæller Dorte Dahlin om sit kunstværk.
Mødet mellem kunst og naturvidenskab
For Hans Kjeldsen har mødet med Dorthe Dalin og det at følge stjernedørens tilblivelse været en fascinerende proces.
”Kunst og naturvidenskab har det til fælles, at vi fortolker verden. Fra forskellige sider og med forskellige begreber, men begge er ude på at forstå nogle dybere sammenhænge. Og mødet med kunsten gør jo, at man kommer til at tænke over, hvilke fortolkninger vi inden for naturvidenskaben lægger til grund for vores opfattelse af naturen,” siger Hans Kjeldsen.
Billedet til højre: Døren i Klosterkirken i Aalborg består af et gridnet af metal, hvori er indsat kvadrater af rosakvarts i 20 mm tykkelse. Stenmaterialet får døren til at veje over 300 kg. Den gennemskinnelige rosakvarts giver et meget varieret farvespil efter som dagslyset ændrer sig. (Foto: Christina Troelsen, AU Kommunikation).