Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyheder u/modul » 090806a - Galathea 3 Ekspeditionen

Aarhus Universitet er med på Galathea 3

Når Vædderen sejler af sted fra Danmark med Galathea 3-ekspeditionen, vil en række forskere fra Aarhus Universitet være med om bord. Nogle af de flere end 40 forskere fra Aarhus Universitet, der deltager i et af Galathea-projekterne, sejler med fra ekspeditionens start, mens andre forskere først deltagere senere. Endelig er der enkelte forskere, der ikke deltager i sejladsen, men bidrager med viden og forskning hjemme på Aarhus Universitet.

- Vi glæder os meget til at komme ud på vandet, for vi har været i gang med planlægningen i lang tid, siger professor Katherine Richardson, Biologisk Institut. På Galathea 3-ekspeditionen får vi forskere en helt unik mulighed for at sammenligne forskellige havprocesser og systemer på en global skala, og det er sandelig ikke hver dag, man kan det. Derfor er jeg er ikke bare glad, men absolut også stolt over at være med, fortsætter Katherine Richardson.

Katherine Richardson er leder af projektet Havets kulstofkredsløb. Det overordnede formål med dette projekt er at undersøge globale mønstre i oceanernes rolle i reguleringen af atmosfærens CO2 indhold. Her deltager en række biologer fra Aarhus Universitet sammen med forskere fra fire andre forskningsinstitutioner i Danmark i projektet.

Desuden deltager forskere fra Aarhus Universitet i flere andre projekter - og det gælder både historikere, geologer og antropologer. Blandt andet leder professor Helle Vandkilde, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, et projekt om globalisering; lektor Niels Brimnes, Institut for Historie og områdestudier, leder et projekt om tuberkulose; lektor Peter Funch, Biologisk Institut, leder et projekt om dolkhaler og lektor Holger Lykke-Andersen, Geologisk Institut, leder et projekt om kvartærgeologi ud for Sisimiut i Grønland. En række andre projekter har også forskere fra Aarhus Universitet med som deltagere. Det er blandt andet projekter om biologiske interaktioner på øer; havets iltfattige zoner, tropiske havgræsser, søers biologi langs klimagradienter, lyd i oceanerne og den europæiske ål.

Se en liste over deltagere fra Aarhus Universitet: http://www.au.dk/da/nyheder/presse/090806a/deltagere

Se en liste over alle projekterne på http://www.galathea-forskning.dk/

Læs mere om Galathea 3 på: http://www.galathea.nu  eller http://www.politiken.dk/galathea


10. august 2006

Anders Frølund
af@adm.au.dk
Informationskontoret

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk