Du er her: AU » Om AU » Nyhed

Aarhus Universitet skal have nyt eksternt bestyrelsesmedlem

ATP-direktør Lars Rohde har meddelt, at han ønsker at træde ud af Aarhus Universitets bestyrelse med virkning fra 1. februar 2013, idet han her tiltræder ny stilling som nationalbankdirektør. Lars Rohde har siddet i Aarhus Universitets bestyrelse siden 1. februar 2011.

31.10.2012 | AU Kommunikation

Foto: Lars Kruse/AU Kommunikation

Derfor har universitetet indledt proces med at finde et nyt eksternt medlem til bestyrelsen. Formand for bestyrelsen Michael Christiansen opfordrer alle interessenter til at komme med forslag til, hvem der skal afløse Lars Rohde.

Bestyrelsen består af 11 medlemmer. Ud over seks eksterne medlemmer er der to repræsentanter for det videnskabelige personale, ét medlem repræsenterer universitetets teknisk-administrative personale, og to medlemmer er heltidsstuderende på universitetet.

Bestyrelsen lægger vægt på, at de sektorer, som Aarhus Universitet rækker ud mod, så vidt muligt er repræsenteret i bestyrelsen. Kravene til den samlede bestyrelses medlemmer er beskrevet i Aarhus Universitets vedtægt, kapitel 2.

Forud for bestyrelsens behandling drøftes forslagene i en rådgivningsgruppe. Den består af seks personer: formand og næstformand for bestyrelsen, to medlemmer udpeget af de akademiske råds formandsforsamling blandt universitetets videnskabelige personale samt to medlemmer udpeget blandt medlemmerne af universitetets aftagerpaneler, rådgivningspaneler og advisory boards.

Forslag til, hvem der kunne være det nye eksterne bestyrelsesmedlem, sendes til chefjurist Per Møller Madsen, AU Strategi og Stab på pmm@adm.au.dk senest den 10.11.2012.

Administrative forhold, Forside au.dk
Henvendelse om denne sides indhold: 
AU Kommunikation

Revideret 11.04.2014

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk