Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhed

Debatmøde: Fremtidens landbrug i Region Midtjylland

Et debatmøde om fremtidens landbrug i Region Midtjylland omhandler muligheder og rammer for fremtidens produktion af fødevarer, bioenergi og biobaserede produkter. Debatmødet finder sted på AU Foulum 23. januar 2013 kl. 19.

17.01.2013 | Kristian Serge Skov-Larsen

Dato ons 23 jan
Tid 19:00 21:00
Sted AU Foulum

En af mulighederne for landbruget i Region Midtjylland er at øge produktionen af biomasse til energi, materialer, kemiske råstoffer og andre produkter. Undersøgelser peger på, at det kan ske uden, at produktionen af fødevarer mindskes.

For det enkelte landbrug kan produktionen af biomasse blive en ny og supplerende indtægtskilde. For samfundet vil den vedvarende bioenergi mindske afhængigheden af fossil energi og reducere udledningen af klimagasser og miljøskadelige stoffer fra både landbrug og industri. Endvidere vil udviklingen af nye biobaserede produkter medvirke til at skabe industriel vækst og ikke mindst lokal udvikling.

På debatmødet giver forskere fra Aarhus Universitet i Foulum korte oplæg om mulighederne på området. Efterfølgende er der politisk diskussion om udviklingen af fremtidens landbrug i Region Midtjylland.

Mødet holdes onsdag den 23. januar kl. 19.00 på AU Foulum. Adressen er Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Alle er velkomne - tilmelding er ikke nødvendig.

Programmet for arrangementet kan ses nedenfor:

Kl. 19.00 Velkomst ved centerleder Niels Halberg, AU Foulum (ordstyrer)

Korte oplæg (maks. 10 minutter) fra:

  • Seniorforsker Uffe Jørgensen: +10 mio. tons biomasse
  • Forskningsleder Anders Peter Adamsen: Raffinering af grønne biomasser
  • Seniorforsker Søren Krogh Jensen: Husdyrbruget i fremtidens biobaserede samfund
  • Seniorforsker Tommy Dalgaard: Rammevilkår for fremtidens landbrug
  • Projektleder Knud Tybirk: Forskning og innovation som grundlag for Grøn Vækst

Kl. 20.00 Kaffepause

Kl. 20.20 Korte indlæg fra politikere efterfulgt af debat og paneldiskussion:

  • Regionsformand Bent Hansen (S)
  • Regionsmedlem Olav Nørgaard (V)
  • Medlem af Folketinget Steen Gade (SF)
  • Regionsmedlem Ove Nørholm (C).

 

Arrangement, Jordbrug og fødevarer, Debat, Arrangement forsiden
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.05.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk