Professor mso Ove Poulsen, Aarhus Universitet, takker af som rektor for Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Fusionen mellem de to uddannelsessteder er nu en realitet. Ove Poulsen skal fremover bl.a. være direktør for vindenergicentret på Fyn.

08.12.2011 | Lis Fisker

Første januar lukker og slukker de lyset på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.  Bygningerne på Dalgas Avenue 2 er solgt. Næste stop hedder fra 2012 IT-byen Katrinebjerg, og fra 2014 er adressen efter planen det nye ambitiøse NAVITAS-hus på Aarhus Havn, der bygges i et samarbejde mellem INCUBA Science Park, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Kommune.

Fremover hedder det ingeniør, uddannet på Aarhus Universitet. Skolens officielle navn bliver ”Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet”, og ”Aarhus School of Engineering, Aarhus University”.

Den 1. februar stopper Ove Poulsen, IHA’s rektor siden 2004. Siden 2008 har han haft to kontorer, ét på Dalgas Avenue og ét på Aarhus Universitet. Symboler på den faste pendulfart mellem to verdener, der i årene siden 2000 var blevet enige om på sigt at smelte sammen til én. Han er om nogen arkitekten bag fusionen, og Ove Poulsen stopper som en glad mand. Meget glad. Værket er fuldbragt.

– Det er gået så let. Vi har lavet en omvendt, glidende ikke-fusion. Jeg kalder det for Den lykkelige Fusion, siger han.

Ny kasket

66-årige Ove Poulsen tager uden tøven begge kasketter af men tager straks en ny på som direktør for LORC, forsøgscenteret for naceller til hav-vindmøller, på det nu nedlagte Lindøværft i Odense. Det var hele tiden planen, at han skulle gå, når fusionen mellem Ingeniørhøjskolen og universitetet var på plads efter de mange års arbejde, og egentlig troede han, at det så var det. Han var klar til at rykke til København, trappe ned for at være bedstefar og drive en lille virksomhed, som producerer nanochips til kineserne. At der pludselig opstod en ny mulighed for at arbejde med noget væsentligt, ser han som endnu et af de mange overraskende plusser, livet har budt ham.

– Tilværelsen er fyldt med muligheder, hvis man er indstillet på at flytte sig. Jeg har haft et utroligt heldigt liv. Haft mange jobs: i private virksomheder, som forskningschef, på DTU, universitet, IHA o.s.v. Man kan ikke forlade et ledelsesjob, hvor det går skidt, men man skal gå, give plads i tide, før hele scenariet skifter fortegn fra plus til minus. Man skal forstå, at der er masser af unge, der er klar til at tage over. Vi ældre skal give plads, de dygtigste unge vil jo ikke være, hvor de ikke får plads, vel? Det gælder også f.eks. hele ph.d.-området, hvor unge forskere skal have ansvar, indflydelse og ikke reduceres til forskningsassistenter med en alt for tidlig, meget smal specialistviden. Det handler om plads til personlighedsudvikling i bredeste forstand. Her har vi ældre et stort ansvar at leve op til. Vi skal gå i tide. Det giver os også mulighed for at styre ind på en anden motorvej i livet og måske genopfinde os selv.

Det handler ikke om dig

Udmeldingen er typisk for Ove Poulsen. Han er fuld af fart, direkte, velovervejet, kan opleves som befriende udiplomatisk, men det dominerende træk hos ham er det visionære. Helikoptersynet. Trakasserier kender han til og tager sig af som de fleste chefer, men det vælter ham øjensynlig ikke.

Født i 1946 i Bur ved Holstebro og student fra gymnasiet i samme by, er han flasket op med kommunalpolitik i barndomshjemmet. Grundholdningen, at man ikke skal gå ind i noget, bare fordi man vil bestemme, men fordi man kan bidrage konstruktivt til gode løsninger, har han med derfra. Man skal være en del af en stemme, der peger i en bestemt retning, siger han. Det handler ikke om dig selv. Så én af Poulsens mange læresætninger lyder: ”Jo mere du vil bestemme, jo mindre skal du have lov til det”. En anden lyder: ”Man skal være enige om at være uenige og selvfølgelig om det overordnede mål, så skal det nok gå”. Han mener i samme ånd, at de sjoveste kolleger og de mest givende samarbejder er,  hvor man er forskellige og uenige,  men hvor der samtidig gror en konstruktiv dialog.

Ønskebarnet

Fusionen med Aarhus Universitet er et ønskebarn for Ove Poulsen.

Tidligere var det sådan, at IHA udbød otte diplomuddannelser og et adgangskursus. Science and Technology på Aarhus Universitet stod for tre tekniske bacheloruddannelser og otte civilingeniøruddannelser. Health har hidtil udbudt en civilingeniøruddannelse. Ved fusionen samles disse ingeniøruddannelser og tekniske bacheloruddannelser samt det tidligere adgangskursus ved IHA under en ny enhed, en ingeniørskole.

– AU´s nye ingeniørskole bliver det første sted af sin slags i Danmark. Vi taler om 3.000 studerende! Med det er der sket en tredobling på 10 år. 20 procent af dem er håndværkere, som uddannes til ingeniører. Og de får arbejde. Det er Ove Poulsen ikke i tvivl om.

Igen med henvisning til, hvordan fusionen er foregået:

– Da jeg kom til IHA som rektor for otte år siden, vidste jeg - vidste vi - at civilingeniøruddannelserne kunne meget. Men AU kunne noget mere. De holdt et spejl op for os, som viste os vores egne ambitioner, forskningstraditioner og uddannelsens særlige kvaliteter. De helt grundlæggende forudsætninger for at udvikle os fremadrettet, hvis vi ville overleve. Det fik os til at tage os sammen og starte reformprocessen på IHA. Den erkendelse gjorde os i stand til at fordoble antallet af studerende. Den fik os til at ville rykke ind i IT-byen, sælge bygningerne her og sige ja til at rykke ind i NAVITAS. Der er tale om et generationsskifte, et helt nyt mindset man skal tage ind, nye grupper af studerende, bedre undervisning - alt sammen opnået gennem alliancen med Aarhus Universitet.

Fusionen har ifølge ham været en ligeværdig proces med forståelse for de historiske forudsætninger, hvor ”værdierne er blevet bevaret og traditionerne afskaffet”. Han er ikke i tvivl om de kvaliteter, ingeniørerne kommer til at tilføre universitetet:

– Vi har set ulykkelige fusioner, som i Aalborg, hvor vi helt mistede vores kultur. På DTU lykkedes det bedre at medtage begge kulturer i de nye diplom- og civilingeniøruddannelser. Her er jeg overbevist om, at fællesskabet med AU vil vokse naturligt ud af foreningen af det mere erfaringsbaserede og det primært forskningsbaserede, sådan som fusionsgrundlaget er formuleret. Vi har været enige om at undgå en egentlig ”akademisering” af uddannelsen men også om at højne uddannelsesniveauet. Fusionen er samtidig en del af en overordnet, tiltrængt transformation af uddannelsessystemerne, som er undervejs i disse år. Vi er en del af diskussionen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, om forbindelsen mellem forskning og produktion. Vi vil være er et godt match for AU. Stort set alle de ingeniører, vi uddanner i dag, arbejder i danske virksomheder fra dag ét. Man kan med rette spørge, om man altid gør unge en tjeneste ved at uddanne og bare uddanne mere; om man nogen gange ender i blot at opbevare folk, der ikke ønsker at se en virkelighed i øjnene. Vi uddanner folk på tre et halvt år, der kan gå direkte ud i produktionen og gør det, siger han.

Universitetets ansigt – i det nære samfund

– For nok kan man som universitet være glad for at være verdensberømt i Tokyo og Beijing, men kender fabrikant Jensen i Nr. Bork mulighederne i et samarbejde med universitetet? Det er afgørende for et universitet også at have et ansigt i det nære samfund, og der kan vi afgjort tilføre nogle erfaringer.

De knaster, der har været undervejs, siger Ove Poulsen, er prøvet grundigt af i ”et ægte arbejdsfællesskab”. Knasterne har rod i de forskellige historisk betingede uddannelsestraditioner: universitetets klassiske akademiske tilgang og ingeniørernes mere teknisk-håndværkmæssigt baserede tradition. To kulturer, der har levet adskilt i mere end 100 år.

Første halvleg, forberedelsen og den formelle samling af de to verdener, er på plads. Men selvfølgelig skal han ikke som 66-årig stå i spidsen for det, han kalder ”anden halvleg” af fusionen. Nu skal studiet udvikles i detaljerne, det internationale samarbejde, alt skal bygges videre op.  Aarhus Universitets seneste overordnede omstrukturering har, siger han også, gjort fusionen lettere.

– Det har været lettere for ingeniørerne at se sig selv i den nye struktur på AU, fordi den minder om, hvad en ingeniør grundlæggende skal forstå: at der er en organisatorisk sammenhæng i det, man gør.

De humboldtske universitetsnormer alene er ikke gængse længere, siger Ove Poulsen. Han forstår ikke ”en overvejende emotionel modstand mod forandringer”, han synes, han har oplevet ind imellem på AU. Igen spiller ingeniørkulturen ind:

– Vi spreder os ikke over ting, vi ikke har indflydelse på, men holder fokus der, hvor vi selv kan gøre det bedre, hvor vi er. Det er godt at flytte sig indimellem, også fysisk. Så der sker en form for mental transformation, hvor man er på grænsen til at blive bange. Sådan skal det helst være! mener han.

---

Om Ove Poulsen

Ove Poulsen, f. 1946, blev cand. scient i matematik og fysik fra Aarhus Universitet i 1974, i 1976 ph.d. samme sted. Dr. scient blev han i 1984, og arbejdede herefter som professor ved Fysisk Institut, AU. 1990-95 var han direktør ved MIC på DTU. I 2004 ansat som rektor for Ingeniørhøjskolen i Aarhus. I forbindelse med fusionens overgangsplatform ASE blev han ansat som professor mso. Han har desuden sideløbende været direktør i Forskningsministeriet i mange år og har bl.a. arbejdet for NKT Research og Innovation.