Du er her: AU » Om AU » Nyhed

Manden, der gav nano til folket

iNANO Centers åbning fik kun et par sølle notitser for ti år siden. I dag virker ordet "nano" som en hundefløjte på journalister. Den kompromisløse leder Flemming Besenbacher gjorde en spæd teknologi til et dansk forskningseventyr. Nu slipper pioneren sit livsværk.

30.01.2012 | Gunver Lystbæk Vestergård

Flemming Besenbacher har med en meget offensiv formidlingsstrategi bragt nanoteknologien ind i danskernes bevidsthed. Muligvis er det hans fortjeneste, at en meningsmåling fra 2005 viser, at danskerne har det mest positive syn på nanoteknologi af alle europæiske folk. Foto: Roar Paaske

Aarhus-STM’et (Scanning Tunnel Microscope) bygget i 1987 af fysikerne Flemming Besenbacher og Ivan Steensgaard og ingeniøren Erik Lægsgaard. Mikroskopet udnytter en kvantemekanisk tunnelstrøm til at scanne en atomar overflade. I dag har AU over 10 STM’er og er verdens førende inden for teknologien. Foto: Roar Paaske

Det er med vemod, at Flemming Besenbacher siger farvel til iNANO et halvt år før den store flytning til det 10.000 m2 store iNANO-hus ved kasernen. Her ses han tage det første spadestik den 22. august 2007. Foto: Lars Kruse

Foto: Roar Paaske

Foto: Roar Paaske

I 2002 udtaler Flemming Besenbacher, at endnu kender kun få danskere til nanoteknologien, men det vil ændre sig om ti år. Han fik ret.

Næste vision lyder:

– I 2025 vil nanoteknologien have stor indflydelse på vores hverdag. Måske vil vi se halvt så tunge, men dobbelt så stærke havvindmøller med selvrensende vinger. Måske vil alle danske hustage være dækket af billige solceller. Måske vil intensivafdelinger være udstyret med nanosensorer, der kan teste patientens tilstand ved sengesiden uden brug af blodprøver, siger Flemming Besenbacher i et begejstret sprog renset for øh’er.

Manden flyder over af nano-drømme, og ud af dem har han trods intern modstand og en enkelt stressalarm skabt et interdisciplinært center i verdensklasse.

Øjne på atomerne i Aarhus

Inden vi kaster os over de magiske nano-år i 00’erne, skal vi dog en tur tilbage til USA anno 1959. Dengang forudsagde den nobelprisvindende fysiker Richard Feynman i en legendarisk tale, at fremtidens videnskab vil foregå ”på bunden” i atomernes verden, hvor der er masser af plads. Han illustrerede det ved at forestille sig hele Encyclopaedia Britannica skrevet på et knappenålshoved. Der blev grinet i krogene – så meget, som man nu griner af et ikon som Feynman.

I 1980’erne er humoren forstummet. To IBM-forskere opfinder Skanning Tunnel Mikroskopet (STM), der for første gang i verdenshistorien kan afbilde atomerne og lader fysikerne flytte rundt på de små byggesten. En ny teknologi med nanometeren (en milliarddel af en meter) som måleenhed er født.

Det er denne pionérånd, Flemming Besenbacher opsluges af. Som en del af en tremandsgruppe bygger den unge lektor et STM i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi – Aarhus-STM’et. Det imponerende instrument med et enkelt atom som nålespids og et vakuum svarende til i det ydre rum står færdigt i 1987 – men uden at skabe røre i den danske andedam.

De skeptiske institutledere

13 år senere hjælper politisk velvilje fra den anden side af Atlanten Aarhus-forskeren. Præsident Bill Clinton skyder i år 2000 det amerikanske National Nanotechnology Initiative i gang med et svimlende budget på 495 millioner dollars. Endelig gryr det for den nye teknologi.

Flemming Besenbacher udnytter det politiske momentum og lufter idéen om at åbne verdens første bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience på Aarhus Universitet. Et interdisciplinært studie, hvor de studerende skal undervises i molekylærbiologi, kemi og fysik og lære at forstå, designe, fremstille og kontrollere ting på nanoskala.

– Naturvidenskabens fremtid er interdisciplinær, lyder begrundelsen.

Samtidig siver nano-visionerne ud til offentligheden med Flemming Besenbacher som primus motor. Nanoteknologien bliver udråbt til at være den næste industrielle revolution med kræfthelbredende medicin, selvrensende overflader, superhurtige computere og smarte materialer til energilagring. ”Der er udbrudt ”nanomania””, skrev videnskabsjournalisten Lone Frank dengang.

Men Flemming Besenbacher møder intern modstand.

– Jeg synes, det her var det rigtige at gøre, og så ville jeg ikke lade mig bremse af, at nogle institutledere mente, det var en dårlig idé. Sådan er jeg. Får jeg en idé, jeg tror på, så er der ikke syv vilde heste, der kan holde mig.

Og det kan de heller ikke. Besenbacher går uden om institutterne og direkte til dekanen.

– Efter hans accept brugte jeg et par weekender på at skrive et brev til Undervisningsministeriet, og 3 måneder efter fik vi lov til som det første sted i verden at udbyde en helt ny interdisciplinær nanouddannelse, siger Flemming Besenbacher, der åbner iNANO Center (Interdisciplinary Nanoscience Center) den 28. januar 2002. Et halvt år efter tager de imod de første bachelorstuderende.   

Trekantede partikler gøres sekskantede

iNANO bliver samtidig et forskningscenter og spytter hurtigt videnskabelige resultater ud. I dag tegner centret sig for cirka ni procent af alle AU’s publikationer. Mest stolt er Flemming Besenbacher af arbejdet med afsvovlnings-katalysatorer i samarbejde med firmaet Haldor Topsøe.

Med STM’et undersøger nanoforskerne stoffet molybdændisulfid (MoS2), der kan fjerne svovl fra råolie. De ser, at partiklerne er trekantede, og at det er i hjørnerne, svovlen indfanges. Derfor gør de ved hjælp af grundstoffet kobolt partiklerne sekskantede og dermed mere effektive som katalysatorer. Samarbejdet blev igangsat før iNANOs indvielse, men er fortsat siden. Fra 2003 til 2005 stiger Haldor Topsøes salg af katalysatorer med 70 procent.

– Haldor Topsøe har i dag et produkt, de kalder BRIM-katalysatorer, som er direkte inspireret af vores STM-billeder.

”BRIM” referer til en speciel bræmme langs kanten af MoS2-partiklerne, som nanofolkene opdager og som viser sig at være afgørende for at forbedre afsvovlningen.

– Det er for mig en milepæl, der viser, hvordan vores basale grundforskning publiceret i førende internationale tidsskrifter som f. eks. Nature Nanotechnology bliver til brugbar teknologi til glæde for dansk industri og det danske samfund. Det er, hvad jeg kalder et fremragende eksempel på Scientific Social Responsibity (SSR).

Se videoen "Forskerne har et socialt videnskabeligt ansvar" med Flemming Besenbacher

 

Origami med DNA

Et andet gennembrud, han fremhæver, er udviklingen af nano-kassen bygget af dna-strenge.

– Det blev årets forskningsgennembrud i 2009. Og på de indre iNANO-linjer er det et kerneeksempel på et resultat, som ikke kunne være opnået uden samarbejde mellem kemikere, molekylærbiologer og fysikere. 1+1+1 giver mere end 3. Det var præcis det, der var hele min vision med iNANO.

Et tredje stærkt fagområde er arbejdet med drug delivery. Det vil sige medicin, som ”smugles” forbi immunsystemet ind til de syge celler. iNANO er blandt de førende i verden til at bruge siRNA-molekyler pakket ind i sukker – fra fiskeaffald – til at ”slukke” for en lang række sygdomme i cellerne. I fremtiden spås de små sukkerpakker at kunne bruges i behandlingen af kræft, AIDS, Alzheimers og gigt. Ja, faktisk har det potentiale til at blive en slags universalmedicin.

Hvad nano kan lære af gensplejsning

Flemming Besenbachers offensive popularisering af nanoteknologi er helt bevidst. Han vil undgå at falde i samme fælde som forskerne i GMO (genetisk modificerede organismer).

– De æbler, du køber i Brugsen, er der puttet en masse kemikalier i, for at de kan holde sig i 3-4 uger med en blank og pletfri overflade. Men jeg vil da hellere sætte tænderne i et, der er forædlet til en bedre holdbarhed. Uheldigvis opstod der i befolkningen en mistillid til GMO og gensplejsning. Hvorfor? Ja, efter min mening fordi forskerne gemte sig på universiteterne og ikke kom ud i forsamlingshusene. Men som forskere har vi en forpligtelse til at formidle til hr. og fru Jensen. Derfor vil jeg gerne være rollemodel. Jeg fortæller, at jeg tror, nanoteknologi kan være med til at løse nogle af verdens store udfordringer, men der er også nogle nanotoksikologiske farer, vi skal være opmærksomme på, siger Flemming Besenbacher.

Det sidste er f.eks. årsagen til, at iNANO ikke arbejder med kulstof-nanorør, da de har vist sig at have asbestlignende egenskaber.

Breve fra kræftpatienter

Men hypet kan blive for meget, og Flemming Besenbacher har fra nano-boomets begyndelse advaret mod postulater om, at nanoteknologi er Jordens frelser og f.eks. kan helbrede kræft inden for få år.

Advarslen blev forstærket efter en lidt for jubeloptimistisk artikel fra iNANOs egen Nanovidensbank – et formidlingssite til gymnasielever skrevet af ph.d.-studerende.

– I en artikel om drug delivery havde vi skrevet noget om, at nu var vi snart i stand til at helbrede kræft. En dag fik jeg et brev fra to kræftramte, terminalsyge kvinder, der gerne ville mødes med mig, fordi de var opgivet af lægerne. Det var et wake-up call. Vi ændrede artiklen på stedet, fortæller Flemming Besenbacher.

60 timers arbejdsuge for ph.d.-studerende

Forskningsartikler i Science og Nature kommer ingen sovende til. Flemming Besenbacher lægger tryk på, at iNANO er et elitecenter, og han er ikke bange for at stille krav til sine medarbejdere og studerende. En ph.d.-studerende forventer han arbejder mindst 60 timer om ugen.

– Jeg synes nogle gange, at danske ph.d.-studerende betragter sig selv lidt som lønmodtagere. At man går kl. 16.00, og at weekenderne er hellige. Men hvordan tror du, Anja Andersen og håndboldlandsholdet blev verdens bedste? Jeg kan love dig for, at de også trænede om aftenen og lørdag og søndag, siger Flemming Besenbacher.    

Derfor er der heller ingen pylren, når de studerende klager over arbejdsmængden.

– Nogle gange, når de unge mennesker kommer og siger, at de er åh så stressede, så siger jeg til dem: Er du stresset? eller har du travlt? for det er noget helt andet.

Stressalarm

Han kender forskellen. Op til julen 2005 sad han med 800 ansøgninger som medlem af Carlsbergfondet samtidig med centerlederjobbet. Men en aften, da han skrev julekort, kunne han pludselig ikke se bogstaverne. Han ringede til sin hustru, som hentede ham hjem. Der blev han i 14 dage.

– Jeg troede, jeg kunne gå på vandet. Selvfølgelig kunne jeg lige tage et par timer ekstra i weekenden og om natten, men jeg fik ikke slappet af, og så var skibet ved at kæntre, fortæller Flemming Besenbacher.

Derfor tager han faresignalerne alvorligt og afskyr bemærkninger om, at stress-erkendelse er et svaghedstegn. Han sætter ind prompte, hvis en medarbejder eller studerende er på vej ned med flaget.

– Jeg sender dem af sted til en læge med det samme og måske senere til en psykolog, siger han.

Farvel Besenbacher

Den 1. februar 2012 siger Mr. Nano farvel som leder af det nu verdenskendte center og sætter sig i stedet i formandsstolen for Carlsbergfondet. I 2007 blev han af Ingeniøren kåret som Danmarks mest magtfulde forsker, og netop hans personlige dominans er en af grundene til, at han stopper nu.

– Jeg har jo nok haft en lidt topstyret ledelsesstil. Jeg har fyldt rigtig meget, betydet rigtig meget og taget mange opgaver på mine skuldre, så måske er det godt for organisationen at få en anden struktur, hvor flere løfter i fællesskab, siger den store mand, der har brugt 30 år af sit liv på at vise danskerne, at der vitterlig er masser af plads på bunden.

iNANOs nye leder bliver professor Niels Chr. Nielsen. Tiåret for iNANO og ledelsesskiftet markeres officielt med en reception den 6. februar 2012. Læs mere på www.inano.au.dk


Flemming Besenbacher

  • Født den 4. oktober 1952, gift og far til to
  • Professor i fysik 1996, leder af iNANO 2002-2012
  • Formand for Carlsbergfondet 2012, men fortsætter som deltidsprofessor ved iNANO
  • Overtager med stor sandsynlighed jobbet som bestyrelsesformand for Carlsberg A/S på generalforsamling den 22. marts 2012.
  • Udgivet over 500 videnskabelige artikler – 20 i Science og Nature
  • Æresdoktor ved 9 kinesiske universiteter og den første danske modtager af et Einstein-professorat og en Award for International Scientific Cooperation ved Det Kinesiske Videnskabsakademi (CAS) i Beijing.
  • Modtager af en lang række andre priser, bl.a. NKT-prisen, Villum Kann Rasmussens pris for banebrydende teknisk videnskabelig forskning, Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris og tildelt Ridderkorset i 2007
  • Kåret som Danmarks mest magtfulde forsker af Ingeniøren i 2007

iNANO Center

  • Grundlagt den 28. januar 2002 som verdens første uddannelsescenter i nanoscience
  • Huser i dag 60 lektorer og professorer, 70 postdocer, 160 ph.d.er og optager cirka 40 nye bachelorstuderende hvert år
  • Står bag 9 procent af AU’s videnskabelige publikationer

Nanoscience

  • ”Nano” stammer fra græsk og betyder dværg. Nanoscience/nanoteknologi handler om at forstå, designe, fremstille og kontrollere materialer og objekter på nanoskalaen, det vil sige fra 0,1 til 100 nanometer (10-9m). En dna-streng er cirka 2nm bred, mens et brintatom er omkring 0,12 nanometer i diameter.
UNIvers, Navne , Forskning, Science and Technology, Forside, Medarbejdere

* - påkrævet felt

*
*
*
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
*
*
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 11.04.2014

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk