Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhed

Millionbevillinger til lysende forskertalenter

To naturvidenskabelige forskere fra Aarhus Universitet er i skarp international konkurrence blevet udvalgt som modtagere af de yderst eftertragtede Starting Grants fra European Research Council (ERC).

02.09.2011

-

Lektor Jesper Buus Nielsen, Institut for Datalogi.

Lektor Lars Bojer Madsen, Institut for Fysik og Astronomi.

Lektor Lars Bojer Madsen, Institut for Fysik og Astronomi, samt lektor Jesper Buus Nielsen, Institut for Datalogi, modtager deres ERC-bevillinger i kategorien Physical Sciences and Engineering. De kan nu se frem til at modtage omfattende økonomisk støtte til deres forskningsprojekter i de kommende fem år.

Lars Bojer Madsen arbejder med teoretisk atomfysik, molekylfysik og optisk fysik og har fået 1.330.305 Euro til sit projekt, Time-resolving electron dynamics in molecules by time-dependent many-electron theory (TDMET). Jesper Buus Nielsen arbejder med grundforskning inden for datasikkerhed og kryptologi og modtager 1.171.019 Euro til projektet BRiCPT; Basic Research in Cryptographic Protocol Theory.

Starting Grants tildeles unge, lovende forskertalenter i op til 12 år efter ph.d.-graden. Der bevilges op til to mio. Euro til grænsebrydende forskningsprojekter i en femårig periode.

Ud over Starting Grants uddeler ERC også Advanced Grants til exceptionelle forskningsledere. Forskere fra Aarhus Universitet har nu i alt modtaget otte Starting Grants og seks Advanced Grants, siden ERC begyndte at uddele dem i 2007. ERC’s seneste årsrapport viste, at Aarhus Universitet var nr. 15 i Europa og nr. 1 i Danmark på listen over de universiteter, der har modtaget flest ERC Grants.

Priser, Navne , Science and Technology, Forside au.dk, Forskning
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.05.2012

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk