Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhed

Rektors juletale

Torsdag den 15. december kl. 15 lægger Aarhus Universitet aula til rektor Lauritz B. Holm-Nielsens årlige juletale.

24.11.2011

Dato tor 15 dec
Tid 15:00 17:00
Sted Universitetets Aula, Ndr. Ringgade i Aarhus

Rektor vil i talen offentliggøre budgettet for 2012 og vil desuden sætte ord på udfordringerne og fokusområderne for næste år. Talen vil derudover blandt andet give en status for fusionen med Ingeniørhøjskolen i Århus, de interdisciplinære centre og bevillingerne fra forskningsprogrammet AU IDEAS.

Hør de nye bestyrelsesmedlemmer

Til juletalen er de tre kommende bestyrelsesmedlemmer Peter Christian Bugge, Susanne Bødker og Bertha Plotnikof Mortensen inviteret til at holde et kort oplæg med temaet ”De største udfordringer for AU i 2012”. De tre er netop blevet valgt som repræsentanter for medarbejderne i universitetets bestyrelse og tiltræder den 1. februar.

Under mødet vil det være muligt at stille spørgsmål til de kommende bestyrelsesmedlemmer og rektor via mailadressen presseenheden@adm.au.dk.

Sådan ser du juletalen

Juletalen bliver afholdt kl. 15.00-17.00 i Aarhus Universitets aula, bygning 1412, Ndr. Ringgade 4, 8000 Aarhus C. Alle medarbejdere er velkomne, og efter arrangementet vil der blive serveret gløgg og æbleskiver, hvor det vil være muligt at ønske kollegerne glædelig jul.

Rektors juletale vil desuden blive vist på storskærm på Aarhus Universitets lokaliteter i Silkeborg, Emdrup, Årslev, Flakkebjerg, Foulum, Roskilde og Herning. Også her vil arrangementet slutte med et let traktement.

Har man ikke mulighed for at møde op i Aulaen eller til et af de mange storskærmsarrangementer, vil det også være muligt at følge talen via medarbejdere.au.dk/live/, hvor hele arrangementet vil blive streamet fra kl. 15.00.

Arrangement, Nyt fra ledelsen, Arrangement forsiden
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.05.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk