Skru ned for dommedag i klimadebatten

Dommedagsscenarier gennemsyrer klimadebatten og truer med at gøre os handlingslammede. Ph.d.-studerende i retorik Esben Bjerggaard Nielsen forsker i, hvordan vi kan gøre katastrofetænkningen mere konstruktiv. Foto: Anders Trærup/AU Kommunikation

03.05.2013 | Ida Hammerich Nielson

”Undergangsretorikken i klimadebatten har en stor symbolsk kraft. Men vi skal moderere den og gøre den mere konstruktiv, så der også kommer fokus på løsninger,” siger Esben Bjerggaard Nielsen.

Antarktis smelter. Hele lande vil stå under vand. Størstedelen af jordkloden vil være komplet ubeboelig på grund af klimaforandringer. Og der, hvor man kan bo, skal man gå med beskyttelsesdragter. Retorikken i klimadebatten er ofte præget af undergang. Men måske er det på tide at nedtone snakken om dommedag. Sådan lyder det fra Esben Bjerggaard Nielsen, ph.d.-studerende i retorik.

”Faren ved dommedagsretorikken er, at vi opfatter truslen som så stor, at vi alligevel ikke rigtig kan gøre noget ved den. Hvis vi kun taler om katastrofer, tager vi fokus væk fra løsningerne,” siger han.

Esben Bjerggaard Nielsen ønsker ikke at afskaffe undergangsfortællingerne, så vi kun sidder tilbage med positiv tænkning i klimadebatten. Denne retorik er nemlig ikke kritisk over for det system, der skaber problemerne.

”Det handler om at finde en balance.”

Vi skal ikke tabe hovedet
Esben Bjerggaard Nielsen fremhæver den amerikanske miljøaktivist og blogger Bill McKibben som et godt eksempel på en person, der ikke overdriver undergangsretorikken. Bill McKibben har et stort publikum og har blandt andet overbevist flere amerikanske universiteter om at droppe deres aktier i olieselskaber.

”Bill McKibben er i stand til at blive forarget uden at tabe hovedet, og han taler ikke eksplicit om katastrofer hele tiden. I modsætning til for eksempel Al Gore, der i sin dokumentarfilm ”An Inconvenient Truth” fra 2006 bruger meget tid på at vise smeltende isbjerge.”

De klassiske katastrofebilleder fra Arktis har også en anden fare:

”Hvis vi kun ser billeder af en isbjørn, der klamrer sig til sin lille isflage, bliver klimaforandringerne hurtigt en abstrakt, fremtidig katastrofe. Vi undgår at forholde os til, at klimaforandringerne rammer mennesker rundt omkring i verden allerede i dag, og vi undgår at forholde os til konkrete løsninger” siger han.

Katastroferne er med os
Vi har haft forestillinger om verdens undergang – såkaldte apokalyptiske forestillinger – de sidste 3.000 år. Oprindeligt handlede apokalypsen om den endelige kamp mellem Gud og Djævelen, i det 20. århundrede handlede katastrofen om atomkrig, og det 21. århundredes apokalypse kredser om miljøkatastrofer og klimaforandringer. Tanken om verdens undergang er en central del af især vestlig kultur, og vi kan ikke helt slippe for undergangsfortællingerne. Det skal vi heller ikke, mener Esben Bjerggaard Nielsen.

”Undergangsretorikken er klar i spyttet og har en stor symbolsk kraft. Men vi skal moderere den og gøre den mere konstruktiv, så der også kommer fokus på løsninger.”

 


Hør Esben Bjerggaard Nielsens oplæg om undergangsretorik og klimaforandringer til Forskningens Døgn på Aarhus Universitet den 3. maj 2012 kl. 15.15 i E2, S-bygningen på Fuglesangs Allé 4. Se mere på www.au.dk/fd

 

Forskning, Arts, Forside au.dk