Censorsekretariatet

FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION OG -SPROG

c/o Aarhus Universitet - Business and Social Sciences
Fuglesangs alle 4, S 529
8210 Aarhus V
Tlf.: 8715 2492

Censorformand: Ivan Sørensen

Sekretariatsleder: Henrik Pers
Mail: pers@au.dk

Sekretariatets EAN nr.: 5798000417816

Censorsekretariatet er sekretariat for det landsdækkende censorformandskab for
erhvervskommunikation og -sprog, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Formandskabet er valgt blandt fagområdets ca. 400 eksterne censorer, der er beskikket af
Uddannelsesministeriet. Censorerne fungerer som eksterne censorer ved de universiteter, som
udbyder uddannelser i erhvervskommunikation og erhvervssprog, dvs. CBS, Københavns Universitet, 
Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

Eksterne censorer har eksisteret på danske universiteter siden 1788.

De eksterne censorer skal sikre:

• at kravene ved uddannelsernes prøver, herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse
med de mål, som er fastlagt i bekendtgørelser og studieordninger;

• at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler; og

• at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig
bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler.