Find AU
Nye oversigtskort på au.dk
Sammen med det nye design på au.dk lanceres nye oversigtskort baseret på Google Maps. På de nye kort kan du nemt og hurtigt fremsøge personer, enheder og bygninger, som er tilknyttet Aarhus Universitet. Der findes to forskellige typer oversigtskort.
AU i Danmark
Aarhus Universitet er repræsenteret i hele Danmark. Kortet giver et overblik over, hvor i landet du finder de forskellige campusser, enheder og andre lokationer, hvor Aarhus Universitet har aktiviteter.
Bygningskort
Modsat lokationskortet giver bygningskortet dig det fulde overblik. Foruden at finde personer, enheder og bygninger kan du på kortet foretage ruteplanlægning, hvis du skal rejse til eller fra Aarhus Universitet, ligesom du kan få vist kantiner, fredagsbarer, biblioteker, studievejledninger og nærmeste busstoppesteder.
Hvorfor kan jeg ikke finde...?
Data på bygningskortet er baseret AU’s enhedsregister, så hvis data ikke er korrekt heri, vil oplysningerne på kortet heller ikke passe.
For en del bygninger uden for det centrale Campus Aarhus område (det vil sige området omkring Universitetsparken, Nobelparken og Katrinebjerg), er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vise tilknyttede enheder og personer. Det gælder eksempelvis det tidligere Handelshøjskolen på Fuglesangs Allé og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Emdrup.
Hvis du oplever, at data ikke er korrekt, eller hvis du støder på andre problemer eller mangler ved oversigtskortene, er du velkommen til at skrive til e-mailaddressen aukort@au.dk.
Hent AU Find til iPhone
Med "AU Find" kan du med din iPhone eller iPad finde kontaktoplysninger til personer på Aarhus Universitet, finde vej på kort, søge på enheder og meget mere.






