Du er her: AU » Om AU » Organisation » Hovedområder » Arts » Om Arts » Profil

Profil

Arts vil bidrage til lokal og global kulturel, social og økonomisk udvikling.
Gennem vores aktivitetervil vi interagere og finde løsninger på samfundsmæssige problemstillinger.
Og vi vil udvikle menneskers refleksion, kreativitet og muligheder for handlinger, der samlet set kan forbedre menneskers livskvalitet.

Mette Thunø, dekan

  
Arts vil uddanne bachelorer, kandidater og mastere, der med afsæt i skarpe teoretiske, metodiske og formidlingsmæssige kompetencer kan sætte sig ambitiøse mål, stille gode spørgsmål, finde holdbare svar og handle ud fra deres faglige viden. På basis af de gode sprogkundskaber og den kulturelle indsigt, de opnår gennem deres studier på Arts, er deres blik globalt, og de agerer naturligt i en international verden.

Arts spænder over mange forskellige fagligheder, der knyttes sammen af interdisciplinær forskning og uddannelser, som har det fælles mål at skabe viden som forudsætning for at kunne handle bedre – med velfærd, bæredygtighed, globalisering og et aktivt inkluderende civilsamfund som pejlemærker.

Forskning og uddannelse på Arts foregår både i Aarhus, i hjertet af den store universitetscampus, og i Emdrup, København, tæt på de myndigheder, som Arts rådgiver og betjener.

Størst i Nordeuropa

Arts har en omsætning på o. 1 mia. kr., ca. 800 videnskabelige medarbejdere, ca. 350 indskrevne ph.d.-studerende samt 12.500 bachelor- og kandidatstuderende og 2.500 studerende på efter/videreuddannelse.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 28.01.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk