Du er her: AU » Om AU » Organisation » Regelsamling » 0: Styrelse, administration » 01: Styrelse, universitetet » 01-07: Valg » 01-07: Kampagneregler

Kampagneregler

Regler for ophængning og uddeling af materialer i valgperioden

For at give alle listeforbund lige mulighed for ophængning og uddeling af valgmateriale, fastsættes følgende regler.

  1. Valgperioden starter tre uger før valgets første dag og løber til ugen efter valget.
  2. Der må hænge plakater (med tape eller Blue Tack, for bedst mulig beskyttelse af vægge og vinduer) på:

a)      Fælles opslagstavler

b)      Døre – dog ikke i ansigtshøjde. Der må ikke ophænges på hoveddøre og glaspartier ved hovedindgange

c)       Vinduer i fællesarealer

  1. Der må uddeles flyers på hele AU, jf. dog punkt 4.
  2. Kantiner definerer selv reglerne for ophæng og uddeling i kantinerne. Der opfordres dog til, at de følger samme standardregler som det øvrige AU. Uddeling af mad og drikkevarer i forbindelse med valget koordineres altid med den pågældende kantine.
  3. Alle regler fra de forskellige områder offentliggøres på au.dk/valg senest to måneder før valget.
  4. De forskellige listeforbund er selv ansvarlige for at pille plakater ned, inkl. tape og Blue Tack – det hele skal tages ned. Dette skal ske i ugen efter valget.

Af hensyn til koordinering med de tre lokalforvaltninger og bygningernes forskellige indretning, skal studenterorganisationerne kontakte de tekniske chefer for de tre lokalforvaltninger i god tid inden valget, med henblik på at aftale praktikken for det kommende valg. Herudover skal studenterorganisationerne aflevere en liste over ansvarlige kontaktpersoner til de tekniske chefer.

På lokalforvaltningerne kan følgende personer kontaktes:

Business and Social Science og Arts: Teknisk chef Eigil Jensen

Science and Technology: Teknisk chef Bent Lorentzen

Health: Teknisk chef Conor Leerhøy

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 30.01.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk