Valgcirkulære

Cirkulære af 22. september 2010 om udskrivelse af valg ved Aarhus Universitet i efteråret 2010.

Valgcirkulæret er fastsat i henhold til Aarhus Universitets vedtægt af 20. november 2007. Valgcirkulæret er ligeledes fastsat i henhold til Aarhus Universitets valgregler af 1. marts 2010. 

 

KAPITEL 1
Generelle regler for valgenes afholdelse

1.1.
Der afholdes valg til bestyrelsen, akademiske råd, ph.d.-udvalg, studienævn og uddannelsesudvalget ved Master of Public Health ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Af kapitel 4 fremgår det hvilke valggrupper, der har valgret til de enkelte organer.

1.2
Personer, der den 1. oktober 2010, og tillige på det tidspunkt hvor valget afholdes, falder inden for en af de i kapitel 3 nævnte valggrupper, optages på valglisterne og er dermed stemmeberettigede og valgbare. Personer, der har orlov den 1. oktober 2010 eller på valgtidspunktet, optages ikke på valglisterne og er dermed ikke stemmeberettigede og valgbare.

1.3
Valg til de kollegiale organer afholdes som forholdstalsvalg mellem lister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund. 

Valgene afholdes som elektronisk valg. Der vil være mulighed for at papirstemme.  Alle afstemninger er hemmelige. 

1.4
Valgudvalgets meddelelser i henhold til valgcirkulæret offentliggøres med bindende virkning på www.au.dk/valg

 

KAPITEL 2
Tidsfrister

2.1
Der er fastsat følgende frister for opstilling, indsigelser, stemmeafgivelse mv.

22. september 2010
Frist for Valgudvalgets godkendelse af endeligt cirkulære. Valgcirkulæret offentliggøres på www.au.dk/valg

1. oktober 2010
Skæringsdato for stemmeret og valgbarhed

8. oktober 2010
Valglister over alle stemmeberettigede offentliggøres på www.au.dk/valg med henblik på offentlig indsigelse

20. oktober 2010 kl. 12
Frist for indsigelse mod de offentliggjorte valglister

21. oktober 2010
De endelige valglister opslås på www.au.dk/valg 

22. oktober 2010 kl. 9
Periode for opstilling af kandidater begynder

3. november 2010 kl. 16
Frist for opstilling af kandidater

8. november 2010
Kandidatlister samt allerede indgåede liste- og valgforbund offentliggøres på www.au.dk/valg med henblik på indsigelse

12. november 2010 kl. 12
Frist for indgåelse af liste- og valgforbund

12. november 2010
Ikke allerede offentliggjorte liste- og valgforbund offentliggøres

17. november 2010 kl. 12
Frist for indsigelse mod opstillede kandidater og indgåede liste- og valgforbund

18. november 2010
Meddelelse om evt. bortfald af valg (fredsvalg). Offentliggøres på www.au.dk/valg

18. november 2010
Opslag af endelige opstillingslister på www.au.dk/valg

22. – 25. november 2010
Afholdelse af valg

26. november 2010
Optælling af valg

29. november 2010
Frist for offentliggørelse af valgresultat. Valgresultatet vil dog blive offentliggjort, så snart det er tilgængeligt

8. december 2010 kl. 12
Frist for klager over de afholdte valg

1. februar 2011
Nyvalgte tiltræder

 

KAPITEL 3
Valggrupper

Vælgerne opdeles i 5 valggrupper:

3.1
Valggruppe I (heltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter medarbejdere, der er ansat med et ugentligt timetal på 18½ time eller derover i stillinger, der er omfattet af ministeriets notat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale, og som ikke i notatet er defineret som deltidsstillinger. Kliniske professorer og kliniske lektorer ligestilles med heltidsansatte videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved universitetet. Kliniske lærere i odontologi, herunder afdelingstandlæger, med et ugentligt timetal på mindst 15 timer, ligestilles med heltidsansatte videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved universitetet. Valggruppen omfatter medarbejdere omfattet af stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner. Valggruppen omfatter medarbejdere omfattet af stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen samt medarbejdere ansat efter reglerne om adjunkter og lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier.

3.2
Valggruppe II (deltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter øvrige medarbejdere, der er omfattet af ministeriets notat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale, og hvis ansættelse omfatter mindst 100 løntimer i det semester, hvori valget udskrives, eller 200 løntimer i alt inden for det pågældende akademiske år.

3.3
Valggruppe III (tekniske og administrative medarbejdere) omfatter alle tekniske og administrative medarbejdere med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindst 18½ time.

3.4
Valggruppe IV (studerende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet på heltidsuddannelser. Ph.d.-studerende, der ikke i kraft af deres ansættelsesforhold hører under valggruppe I, hører under valggruppe IV.

3.5
Valggruppe V (deltidsstuderende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet på deltidsuddannelser.

3.6
Ved nedsættelse af ph.d. udvalg betragtes ansatte ph.d. studerende, der normalt indgår i valggruppe I, som hørende til valggruppe IV.


KAPITEL 4
Organer, valggrupper, mandattal

For hvert organ, valggruppe og eventuelt repræsentationsområde vælges det antal mandater, der fremgår af følgende oversigt:

Bestyrelsen

Til bestyrelsen vælges 2 medlemmer

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde
2                                        Valggruppe IV

Det Humanistiske Fakultet

Ved Det Humanistiske Fakultet afholdes centrale valg til 1 akademisk råd, 1 ph.d. udvalg samt 7 studienævn.

Akademisk råd ved Det Humanistiske Fakultet
Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde      

3                                         Valggruppe IV

Ph.d. udvalg ved Det Humanistiske Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

8                                         Valggruppe I

4                                         Valggruppe IV                   Ph.d. studerende

 

Studienævn ved Det Humanistiske Fakultet

 

Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

1                                        Valggruppe IV                   Antropologi og Etnografi

1                                        Valggruppe IV                   Klassisk Arkæologi

1                                        Valggruppe IV                   Middelalder- og Renæssancearkæologi

1                                        Valggruppe IV                   Forhistorisk Arkæologi

1                                        Valggruppe IV                   Lingvistik

Studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie

Mandattal                          Valggruppe                    Eventuelt repræsentationsområde

2                                        Valggruppe IV                   Filosofi

2                                        Valggruppe IV                   Idéhistorie

 

 

Studienævnet ved Institut for Historie og Områdestudier

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

3                                        Valggruppe IV                   Historie

1                                        Valggruppe IV                   Kinesisk, Japansk og Østasienstudier

1                                        Valggruppe IV                   Slaviske fag og Ungarsk

1                                        Valggruppe IV                   Europastudier og International Studies

Studienævnet ved Institut for Informations- og Medievidenskab

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

3                                        Valggruppe IV                   Informationsvidenskab, Multimedier og Digital Design

3                                        Valggruppe IV                   Medievidenskab, Film/TV, Journalistik

Studienævnet ved Nordisk Institut

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV                   Nordisk, semiotik og oplevelsesøkonomi

Studienævnet ved Institut for Sprog, Litteratur og Kultur

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

2                                        Valggruppe IV                   Engelsk

1                                        Valggruppe IV                   Tysk

1                                        Valggruppe IV                   Klassisk-filologiske fag

1                                        Valggruppe IV                   Fransk

1                                        Valggruppe IV                   Spansk, Brasiliansk og Latinamerikastudier

1                                        Valggruppe IV                   Italiensk

Studienævnet ved Institut for Æstetiske Fag

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

1                                        Valggruppe IV                   Dramaturgi

1                                        Valggruppe IV                   Kunsthistorie

1                                        Valggruppe IV                   Litteraturhistorie

1                                        Valggruppe IV                   Musikvidenskab

1                                        Valggruppe IV                   Æstetik og Kultur

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afholdes centrale valg til 1 akademisk råd, 1 ph.d. udvalg, 7 studienævn samt 1 uddannelsesudvalg.

Akademisk råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

2                                        Valggruppe IV                   Medicin

1                                        Valggruppe IV                   Odontologi, Sygeplejevidenskab, Den
                                                                                 Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
                                                                                 Biomedicinsk Teknik, Biomedicinsk
                                                                                 Teknologi, Folkesundhedsvidenskab,
                                                                                 Kandidatuddannelsen i Molekylær Medicin

Ph.d. udvalg ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

13                                      Valggruppe I                     

5                                        Valggruppe IV                   Ph.d. studerende

Studienævn ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det Lægevidenskabelige Studienævn

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

6                                        Valggruppe IV

Det Odontologiske Studienævn

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV

Studienævnet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

3                                        Valggruppe IV

 

 

Studienævnet ved Kandidatuddannelsen i Sygepleje og Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

2                                        Valggruppe IV                     Kandidatuddannelsen i Sygepleje

2                                        Valggruppe V                      Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje

Studienævnet ved kandidatuddannelserne i Biomedicinsk Teknik og Biomedicinsk Teknologi

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

2                                        Valggruppe IV                     Kandidatuddannelsen

2                                        Valggruppe IV                     Civilingeniøruddannelsen

 

Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV

 

Studienævnet for Kandidatuddannelsen i molekylær medicin

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV

 

Uddannelsesudvalg ved Master of Public Health

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

2                                        Valggruppe V                       Studerende, der ikke har bestået 1. år

2                                        Valggruppe V                       Studerende, der har bestået 1. år

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet afholdes centrale valg til 1 akademisk råd, 1 ph.d. udvalg samt 7 studienævn.

Akademisk råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde      

1                                        Valggruppe IV                    Økonomi

1                                        Valggruppe IV                     Jura

1                                        Valggruppe IV                     Statskundskab og Samfundsfag            

1                                        Valggruppe IV                     Psykologi     

1                                        Valggruppe IV                     AU-HiH


Ph.d. udvalg ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

1                                        Valggruppe I                     Institut for Økonomi

1                                        Valggruppe I                     Juridisk Institut

1                                        Valggruppe I                     Institut for Statskundskab

1                                        Valggruppe I                     Psykologisk Institut

1                                        Valggruppe I                     De fire centre

1                                        Valggruppe IV                   Ph.d. studerende, Institut for Økonomi

1                                        Valggruppe IV                   Ph.d. studerende, Juridisk Institut

1                                        Valggruppe IV                   Ph.d. studerende, Institut for Statskundskab

1                                        Valggruppe IV                   Ph.d. studerende, Psykologisk Institut

1                                        Valggruppe IV                   Ph.d. studerende, De fire centre

Studienævn ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Det Juridiske Studienævn

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

5                                        Valggruppe IV og V           

 

Det Økonomiske Studienævn

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV

Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV                  

Det Psykologiske Studienævn

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV

Studienævnet for bacheloruddannelser ved AU-HIH

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV                  

 

Studienævnet for cand.polyt.-uddannelsen ved AU-HIH

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

2                                        Valggruppe IV                  

 

 

Studienævnet ved masteruddannelserne ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

1                                        Valggruppe V                    Masteruddannelsen MSI

1                                        Valggruppe V                    Masteruddannelsen EMNAI

 

Det Teologiske Fakultet

Ved Det Teologiske Fakultet afholdes centrale valg til 1 akademisk råd, 1 ph.d. udvalg samt 2 studienævn.

Akademisk råd ved Det Teologiske Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

1                                        Valggruppe IV                   Teologi

1                                        Valggruppe IV                   Religionsvidenskab og Arabisk

Ph.d. udvalg ved Det Teologiske Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

3                                        Valggruppe I                     

2                                        Valggruppe IV                   Ph.d. studerende

 

 

Studienævn ved Det Teologiske Fakultet

 

Studienævnet for Teologi

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

3                                        Valggruppe IV

 

 

Studienævnet for Religionsvidenskab og Arabisk

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

3                                        Valggruppe IV                   Religionsvidenskab

1                                        Valggruppe IV                   Arabisk

 

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Ved Det Naturvidenskabelige Fakultet afholdes centrale valg til 1 akademisk råd, 1 ph.d. udvalg samt 3 studienævn.

Akademisk råd ved Det Naturvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV                    Bachelor- og Kandidatstuderende inden for
                                                                                  Matematiske fag, Datalogi, 
                                                                                  Fysik/Astronomi, 
                                                                                  Kemi/Medicinalkemi,´Geologi, 
                                                                                  Teknisk Geologi, Videnskabshistorie,
                                                                                  Geofysik, Teknisk fysik,
                                                                                  Optik & elektronik,
                                                                                  Nanoteknologi, Kemi og teknologi,
                                                                                  Geoteknologi, Teknisk IT, Bioinformatik,
                                                                                  Mekanik, Byggeri og Procesteknologi

3                                          Valggruppe IV                  Bachelor- og kandidatstuderende inden for
                                                                                  Biologi, Molekylærbiologi, Idræt,
                                                                                  Molekylærmedicin, Bioteknologi og
                                                                                  Biosystemteknologi

Ph.d. udvalg ved Det Naturvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde        

6                                          Valggruppe I                     

3                                          Valggruppe IV                   Ph.d. studerende


Studienævn ved Det Naturvidenskabelige Fakultet

 

Bachelorstudienævn

Mandattal                          Valggruppe                     Eventuelt repræsentationsområde

1                                        Valggruppe IV                   Bachelorstuderende, Biologi, Idræt

1                                        Valggruppe IV                   Bachelorstuderende, Datalogi, IT

1                                        Valggruppe IV                   Bachelorstuderende, Fysik, Nanoteknologi

1                                        Valggruppe IV                   Bachelorstuderende, Geologi,

1                                        Valggruppe IV                   Bachelorstuderende, Kemi, Medicinalkemi

1                                        Valggruppe IV                   Bachelorstuderende, Matematik, Matematik-                                                                                 økonomi

1                                        Valggruppe IV                   Bachelorstuderende, Molekylærbiologi,
                                                                                 Molekylær medicin,

  

Kandidat/masterstudienævn

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde

1                                        Valggruppe IV                    Kandidatstuderende, Astronomi, 
                                                                                  Fysik, Teknisk fysik, Materialefysik-kemi,
                                                                                  Nanoteknologi

1                                          Valggruppe IV                  Kandidatstuderende, Kemi, Medicinalkemi,
                                                                                  Molekylærbiologi, Bioteknologi med 
                                                                                  erhvervsøkonomi

1                                          Valggruppe IV                  Kandidatstuderede Matematik, Matematik-
                                                                                  økonomi, Statistik, Bioinformatik, Datalogi,
                                                                                  Videnskabshistorie

1                                          Valggruppe IV                  Kandidatstuderende, Biologi, Geofysik, 
                                                                                  Geologi, Idræt

Studienævn for ingeniøruddannelser

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde

2                                          Valggruppe IV                  Teknisk IT, Optik & Elektronik, Byggeri,
                                                                                   Mekanik

2                                          Valggruppe IV                  Teknisk geologi, Procesteknologi,
                                                                                   Biosystemteknologi, Bioteknologi,
                                                                                   Geoteknologi, Kemi og teknologi

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet afholdes centrale valg til 1 akademisk råd, 1 ph.d. udvalg samt 1 studienævn.

Akademisk råd ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

3                                          Valggruppe IV                   DJF


Ph.d.-udvalget ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

1                                          Valggruppe I                     Genetik og Bioteknologi

1                                          Valggruppe I                     Havebrugsproduktion

1                                          Valggruppe I                     Husdyrbiologi og -sundhed

1                                          Valggruppe I                     Jordbrugsproduktion og Miljø

1                                          Valggruppe I                     Biosystemteknologi

1                                          Valggruppe I                     Plantebeskyttelse og Skadedyr

1                                          Valggruppe I                     Fødevarekvalitet

1                                          Valggruppe IV                   Ph.d.-studerende, Genetik og Bioteknologi

1                                          Valggruppe IV                   Ph.d.-studerende, Havebrugsproduktion

1                                          Valggruppe IV                   Ph.d.-studerende, Husdyrbiologi og -
                                                                                   sundhed

1                                          Valggruppe IV                   Ph.d.-studerende, Jordbrugsproduktion og
                                                                                   Miljø

1                                          Valggruppe IV                   Ph.d.-studerende, Biosystemteknologi

1                                          Valggruppe IV                   Ph.d.-studerende, Plantebeskyttelse og
                                                                                   Skadedyr

1                                          Valggruppe IV                   Ph.d.-studerende, Fødevarekvalitet

Studienævn ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

 

Studienævnet for Jordbrugsvidenskab

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

3                                          Valggruppe IV                   Bachelorstuderende

1                                          Valggruppe IV                   Kandidatstuderende

Aarhus School of Business, Aarhus Universitet

Ved Aarhus School of Business, Aarhus Universitet afholdes centrale valg til 1 akademisk råd, 1 ph.d. udvalg samt 4 studienævn.

Akademisk råd ved Aarhus School of Business, Aarhus Universitet

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

4                                         Valggruppe IV

Ph.d.-udvalget ved Aarhus School of Business, Aarhus Universitet

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

1                                         Valggruppe I                      Institut for Ledelse

1                                         Valggruppe I                      Institut for Marketing og Statistik

1                                         Valggruppe I                      Erhvervsøkonomisk Institut

1                                         Valggruppe I                      Institut for Sprog og
                                                                                   Erhvervskommunikation

1                                         Valggruppe I                      Erhvervsjuridisk Institut

1                                         Valggruppe I                      Nationaløkonomisk Institut

1                                         Valggruppe IV                    Ph.d.-studerende

Bachelorstudienævn for Sprog og Erhvervskommunikation

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

6                                          Valggruppe IV

Kandidatstudienævn for Sprog og Erhvervskommunikation

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

5                                          Valggruppe IV

Det Erhvervsøkonomiske Bachelorstudienævn

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

6                                          Valggruppe IV

Det Erhvervsøkonomiske Kandidatstudienævn 

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

5                                          Valggruppe IV

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet afholdes centrale valg til 1 akademisk råd, 1 ph.d. udvalg samt 5 studienævn.

Akademisk råd ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

3                                         Valggruppe IV

Ph.d.-udvalget ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Mandattal                          Valggruppe                       Eventuelt repræsentationsområde

6                                         Valggruppe I                     

6                                         Valggruppe IV                  Ph.d.-studerende

Studienævn ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

 

Studienævn for bacheloruddannelse ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV

Studienævn ved institut for didaktik

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde

4                                        Valggruppe IV + V

Studienævn ved institut for læring

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde

4                                         Valggruppe IV + V

Studienævn ved institut for pædagogik

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde

4                                         Valggruppe IV + V

Studienævn for masteruddannelserne

Mandattal                          Valggruppe                      Eventuelt repræsentationsområde

5                                        Valggruppe V

KAPITEL 5
Valgperioder

3.1.
Bestyrelsen:                    Valggruppe IV vælges for perioden 1. februar 2011 - 31. januar 2012

Akademiske råd:             Valggruppe IV vælges for perioden 1. februar 2011 - 31. januar 2012

Ph.d. udvalg:                   Valggruppe I vælges for perioden 1. februar 2011 – 31. januar 2014

                                      Valggruppe IV vælges for perioden 1. februar 2011 - 31. januar 2012

Studienævn                     Valggruppe IV og V vælges for perioden 1. februar 2011 - 31. januar 2012

Uddannelsesudvalg          Valggruppe V vælges for perioden 1. februar 2011 - 31. januar 2012

 

KAPITEL 6
Valglister

6.1
Valgudvalget udarbejder lister over de stemmeberettigede på grundlag af de pågældendes ansættelsessted eller indskrivning pr. 1. oktober 2010. Hver stemmeberettiget anføres med navn, valggruppe og en oversigt over de organer, man kan stemme til. Studerende, der er indskrevet på en heltidsuddannelse med tilvalg, tildeles valgret på deres centrale fag. Studerende, der er indskrevet på en bacheloruddannelse og samtidig har en midlertidig indskrivning på en kandidatuddannelse, tildeles valgret på deres kandidatuddannelse. Ønskes valgretten placeret på tilvalget frem for på det centrale fag eller på bacheloruddannelsen frem for kandidatuddannelsen, meddeles dette Valgsekretariatet inden 20. oktober 2010 kl. 12. Herefter kan der ikke kræves ændring i placering af valgretten.

6.2
Stemmeberettigede kan kontrollere deres valgret ved at logge sig ind i valgsystemet via www.au.dk/valg. 

Valglisterne vil desuden være tilgængelige fra universitetets hjemmeside på www.au.dk/valg fra 8. oktober 2010, til valghandlingen er afsluttet. 

Enhver stemmeberettiget kan gøre indsigelse mod fejl i valglisterne, såvel vedrørende egne som andres forhold. Indsigelser skal ske på formular, der findes på www.au.dk/valg. Indsigelser meddeles Valgsekretariatet inden 20. oktober 2010 kl. 12. Afsenderen har ansvaret for, at anmeldelsen kommer rettidigt frem til Valgsekretariatet.

6.3 
Personer, der opfylder betingelserne for at udøve stemmeret inden for flere områder, kan inden 20. oktober 2010 kl. 12 meddele Valgsekretariatet, hvor pågældende ønsker at udøve sin stemmeret. Afgives en sådan meddelelse ikke, bestemmer Valgudvalget, hvor stemmeretten skal udøves. 

6.4
Efter 20. oktober 2010 kl. 12 kan ingen kræve ændringer i valglisterne. Dog vil Valgudvalget, så længe det er praktisk muligt, berigtige egentlige fejl, som man måtte blive opmærksom på. 

6.5
Ingen, der ikke ved valghandlingens påbegyndelse er optaget på valglisten for et givet valgområde, kan kræve at afgive stemme ved valget inden for det pågældende område.

 

KAPITEL 7
Kandidatopstilling

7.1
Anmeldelse af kandidatlister skal ske elektronisk fra www.au.dk/valg eller på formular, der findes på www.au.dk/valg. Kandidatlister anmeldes elektronisk eller indleveres til Valgsekretariatet senest den 3. november 2010 kl. 16. Afsenderen har ansvaret for, at listen kommer rettidigt frem til Valgsekretariatet. 

7.2
Kandidatlisterne godkendes af Valgudvalget og offentliggøres på www.au.dk/valg. Valgudvalget påtager sig herudover ikke at mangfoldiggøre yderligere information på stillernes vegne. 

7.3
Kandidatlister registreres på den elektroniske stemmeseddel i den rækkefølge, de modtages på Valgsekretariatet. Ved samtidig modtagelse af kandidatlister til samme organ trækkes der lod om rækkefølgen af de pågældende kandidatlister. Kandidatlister, der indgår i liste- og/eller valgforbund, opføres på stemmesedlen i tilknytning til første modtagne opstillingsliste, der indgår i forbundet. Dette gælder dog kun for kandidatlister, der indgår i liste- og valgforbund, der anmeldes samtidig med kandidatlisterne, dvs. senest den 3. november 2010 kl. 16. Kandidatlister, der indgår i liste- og/eller valgforbund, der anmeldes efter den 3. november 2010 kl. 16, vil stå opført på stemmesedlen i den rækkefølge, de er modtaget på Valgsekretariatet. Det vil dog altid fremgå af stemmesedlen, hvilke lister der er i forbund sammen. 

Ved sideordnede lister registreres kandidaterne i alfabetisk rækkefølge efter efternavn.

7.4
Indsigelser mod de offentliggjorte kandidatlister skal skriftligt indgives til Valgudvalget via Valgsekretariatet på formular, der findes på www.au.dk/valg, senest den 17. november 2010 kl. 12. 

7.5
De godkendte kandidatlister betegnes, såfremt der er anmodet herom, med en af Valgudvalget godkendt listebetegnelse. Lister, der ikke har anmeldt listebetegnelse, tildeles en betegnelse af Valgudvalget.

KAPITEL 8
Liste- og valgforbund

8.1
Der kan indgås:

a) listeforbund mellem enkeltlister

b) valgforbund mellem enkeltlister og listeforbund

c) valgforbund mellem listeforbund

8.2
Listeforbund og valgforbund kan indgås enten på kandidatanmeldelsen eller på særlige blanketter, der findes på www.au.dk/valg. Erklæringen skal være underskrevet af samtlige de af listerne omfattede kandidater. 

8.3
Anmeldelse om indgåede liste- og valgforbund skal indleveres til Valgsekretariatet senest den 12. november 2010 kl. 12. Afsenderen har ansvaret for, at anmeldelsen kommer rettidigt frem til Valgsekretariatet.

8.4
Anmeldelser af indgåede liste- og valgforbund godkendes af Valgudvalget og offentliggøres på www.au.dk/valg.                     

8.5 
Indsigelser mod de offentliggjorte liste- og valgforbund skal skriftligt indgives til Valgudvalget via Valgsekretariatet på formular, der findes på www.au.dk/valg senest den 17. november 2010 kl. 12.

 

KAPITEL 9
Bortfald af afstemning 

9.1
Er der inden for et valgområde ikke opstillet flere kandidater, end der skal vælges, bortfalder afstemningen.

9.2
Valgudvalget bekendtgør bortfald af afstemning den 18. november 2010 på www.au.dk/valg.

 

KAPITEL 10
Afstemningen

10.1
Valget afholdes som elektronisk valg i perioden 22. – 25. november 2010.

Det elektroniske valgsted tilgås via www.au.dk/valg. Der kan stemmes fra alle computere med internetopkobling. På www.au.dk/valg findes en vejledning til elektronisk stemmeafgivelse.

Den elektroniske afstemning er åben fra den 22. november 2010 kl. 9.00 til den 25. november 2010 kl. 16.00. 

10.2
Der vil være mulighed for at stemme på papir på Informationscentret, Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Århus C.

Papirafstemning er muligt den 25. november 2010 fra kl. 12.00 til kl. 16.00. Papirstemmestedet ledes af en valgtilforordnet.

10.3
Papirstemmerummet skal være således indrettet, at andre ikke kan se, hvor den stemmende foretager afkrydsning på stemmesedlen. 

Stemmekassen skal være aflåst og således indrettet, at ingen stemmeseddel kan udtages af kassen, uden at den åbnes.

Før den første stemmeseddel nedlægges i stemmekassen, åbner den valgtilforordnede denne i overværelse af vidner og viser disse, at stemmekassen er tom, hvorpå den tilforordnede straks i de tilstedeværendes påsyn lukker og aflåser den.

10.4
Stemmeafgivningen på papirstemmestedet slutter, når der efter den bekendtgjorte lukketid ikke melder sig nogen stemmeberettiget for at afgive stemme, uanset at der gives opfordring hertil. 

10.5
Den valgtilforordnede kan bestemme, at der i stemmelokalet under afstemningen ikke må befinde sig andre end den valgtilforordnede og de, der er i færd med at afgive stemme, og de som venter på at afgive stemme. Antallet af de sidstnævnte kan begrænses efter, hvad ordenen kræver. 

Under sit ophold i valglokalet må vælgeren ikke på nogen måde agitere for eller imod nogen liste eller kandidat.

De tilstedeværende har pligt til at rette sig efter valgstedslederens bestemmelser.

10.6
På papirstemmestedet henvender de stemmeberettigede sig til valgtilforordnede i den rækkefølge, de møder. Den stemmeberettigede fremviser billedlegitimation, hvorefter den valgtilforordnede kontakter Valgsekretariatet, der verificerer, at den stemmeberettigede ikke allerede har stemt elektronisk. 

Efter at have modtaget stemmesedlerne skal den stemmeberettigede straks begive sig ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede, når stemmeafgivningen finder sted. Her foretages afstemningen ved at mærke med et kryds i feltet for den kandidat eller kandidatliste, som vælgeren ønsker at stemme på.

Når stemmesedlen er afkrydset, sammenfolder vælgeren denne, således at det ikke af andre kan ses, hvorledes der er stemt, hvorefter vælgeren straks nedlægger stemmesedlerne i stemmekassen i den valgtilforordnedes påsyn.

10.7
Det er forbudt de valgtilforordnede på papirstemmestederne at gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt. Ligeledes er det forbudt at anvende eller videregive oplysninger fra valglisterne, bortset fra oplysninger, der er nødvendige for valgets afholdelse. 

10.8
Hvis en stemmeseddel efter udlevering til vælgeren, men inden nedlægning i stemmekassen, findes ubrugelig eller udfyldes fejlagtigt, kan vælgeren gå tilbage til valgtilforordnede og få udleveret en ny papirstemmeseddel mod at aflevere den ubrugelige.

10.9
Vælgere, der på grund af manglende førlighed eller lignende årsag ikke kan foretage papirafstemningen på den foreskrevne måde, kan anmode om at få bistand ved stemmeafgivningen af den valgtilforordnede, og der kan efter den tilforordnedes skøn foretages de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde. Er den pågældende vælger blind eller svagtseende, kan der ydes ham/hende bistand ved stemmeafgivningen enten af en af vælgeren selv udpeget tilstedeværende person eller af valgtilforordnede. 

10.11
Når papirstemmeafgivningen er ophørt, bringes stemmekasserne og eventuelle ved ombytning tilbageleverede stemmesedler under forsvarligt opsyn til det sted, hvor opgørelsen af valgresultatet foretages.

KAPITEL 11
Stemmeoptælling

11.1
Stemmeoptællingen foregår offentligt snarest efter, at stemmeafgivningen er afsluttet. Valgudvalget kan begrænse antallet af tilstedeværende efter, hvad pladsforhold m.v. kræver. 

Stemmeoptællingen ledes af formanden for Valgudvalget.

11.2
Rapport over de elektronisk afgivne stemmer udskrives. De på papir afgivne stemmer registreres og samlet rapport udskrives. 

11.3
En stemme er afgivet på den kandidat eller den liste, inden for hvis felt på papirstemmesedlen vælgeren har sat sit kryds. Hvor der er tvivl om en papirstemmeseddels gyldighed eller om, på hvilken kandidat eller liste der er stemt, lægges stemmesedlen foreløbig til side. 

Såfremt der ved forholdstalsvalg kan være tvivl om, hvilken kandidat inden for samme kandidatliste, som vælgeren har ønsket at stemme på, betragtes stemmen som afgivet på listen, hvis det er utvivlsomt, at vælgeren har ønsket at stemme på en af denne listes kandidater.

11.4
Valgudvalget afgør, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for gyldige eller ej. En stemmeseddel er ugyldig

a) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken kandidatliste, vælgeren har ønsket at stemme på,

b) når det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret af Valgudvalget.

c) når der er givet stemmesedlen et særpræg. 

Såfremt en stemmeseddel kasseres, anføres grunden hertil.

KAPITEL 12
Offentliggørelse af resultatet

12.1
Valgudvalget bekendtgør resultatet af afstemninger og eventuelle lodtrækninger ved offentliggørelse på www.au.dk/valg og ved udsendelse til de kollegiale organer.

KAPITEL 13
Valgprotokol

13.1
Når valget er endeligt opgjort, tilfører formanden for Valgudvalget valgprotokollen nøjagtige oplysninger herom, således at det for hvert valg angives, hvorledes stemmerne fordelte sig på de forskellige enkeltpersoner og kandidatlister, i hvilken nummerorden mandaterne tilfaldt disse, hvilket fordelingstal der blev lagt til grund for hver kandidatliste, hvor mange personlige stemmer der blev afgivet på kandidaterne, hvorledes listestemmerne fordeltes på kandidaterne samt hvilke medlemmer der blev erklæret for valgte. 

Valgprotokollen skal, ud over den endelige opgørelse af valget, indeholde oplysninger om antallet af indleverede opstillingslister, navnene på de opstillede, liste- og valgforbund, antallet af udleverede papirstemmesedler, antallet af gyldige stemmer samt antallet af ugyldige stemmer med anførsel af de grunde, der medførte ugyldighed.

Papirstemmesedlerne opbevares, indtil klagefristen er udløbet, eller klage over valget endeligt er afgjort; derefter skal de tilintetgøres.

KAPITEL 14
Valgklager

14.1
Klage i anledning af et afholdt valg kan indgives skriftligt til rektor.  

Rektor indhenter en indstilling fra Valgudvalget og træffer herefter afgørelse i sagen.

Resultaterne af valgene offentliggøres senest den 29. november 2010. Resultatet vil dog blive offentliggjort, så snart det er tilgængeligt. Klagefristen udløber den 8. december 2010 kl. 12. 

Hvis der gives en klager medhold, og denne afgørelse direkte berører andre stemmeberettigede, skal disse underrettes om afgørelsen, og om at de kan klage herover inden 4 hverdage (dog bortset fra lørdage) efter deres modtagelse af meddelelsen.

KAPITEL 15
Valgets afgørelse

15.1
Såfremt klage ikke er indgivet inden for den i kapitel 14 angivne frist, eller indgivne klager er afgjort, betragtes valget som endeligt afgjort.

På Valgudvalgets vegne

Michael H. Jensen                                                        Lone Urbak
Formand for Valgudvalget                                            Valgsekretariatet               

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk