Du er her: AU » Om AU » Organisation » Regelsamling » 0: Styrelse, administration » 01: Styrelse, universitetet » 01: Historiske regler » 01-07: Valg - 2003

Historisk - ikke gyldig version

Valg

Valgcirkulæret er fastsat i henhold til § 5 i særlig vedtægt for Aarhus Universitet, vedtaget af konsistorium den 18. september 2003. Valget afholdes under den forudsætning, at ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkender den særlige vedtægt inden fristen for  opstilling af kandidater den 3. november 2003 kl. 16.00.

KAPITEL 1

Generelle regler for valgenes afholdelse

1.1

Der afholdes centrale valg for valggruppe I, III og IV til  bestyrelsen, torsdag den 20. november 2003.

1.2 

Valg til bestyrelsen  afholdes som forholdstalsvalg mellem lister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund. 

Valget afholdes som valgbordsvalg. Afstemningen er hemmelig  og skriftlig.

1.3

Valgudvalgets meddelelser i henhold til valgcirkulæret offentliggøres med bindende virkning ved opslag eller fremlæggelse i Valgsekretariatet, Ledelsessekretariatet, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C.

1.4 

Aflevering af opstillingslister, indsigelser m.v. skal ske til Valgsekretariatet, Ledelsessekretariatet, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C., inden for de frister, der fremgår af tidsplanen i kapitel 2. Afsenderen har ansvaret for, at anmeldelsen kommer rettidigt frem til valgsekretariatet.

Suppleringsvalg

1A.1

Der afholdes centrale suppleringsvalg af medlemmer og/eller suppleanter til de studienævn, der fremgår af kapitel 4.

1A.2

I henhold til særlig vedtægt for Aarhus Universitet, § 11, afholdes suppleringsvalg efter cirkulære af 1. oktober  2002 om udskrivelse af valg ved Aarhus Universitet i efteråret 2002, det vil sige efter samme regler som ved det oprindelige valg. Dette cirkulære kan ses Aarhus Universitets hjemmeside  , eller i Valgsekretariatet. Skæringsdag for stemmeret og valgbarhed (1. oktober 2003) samt de øvrige tidsfrister følger dog fristerne i kapitel 2 i dette valgcirkulære af 2. oktober 2003.

1A.3

I henhold til § 37, stk. 6, i universitetsloven af 28. maj 2003 forlænges funktionsperioden for medlemmerne af de kollegiale organer, indtil der er nedsat nye organer i henhold til den permanente vedtægt og nye medlemmer er valgt. 

1A.4

De personer, der vælges ved suppleringsvalgene, indtræder i studienævnene i den rækkefølge, hvori de vælges, når der opstår en ledig plads og når suppleantlisterne fra valgene i efteråret 2000 (lærere) og i 2002 (studerende) er udtømt.

KAPITEL 2

Tidsfrister

2.1

Der er fastsat følgende frister for opstilling, indsigelser, stemmeafgivelse mv.

1

Torsdag den

2. okt. 2003

Offentliggørelse af valgcirkulære ved opslag, udsendelse til institutter m.v.

2

Mandag den

13. okt. 2003

Offentliggørelse af valgcirkulære i Information og Debat.

3

Onsdag den

15. okt. 2003

Valglister over alle stemmeberettigede offentliggøres ved opslag med henblik på offentlig indsigelse.

4

Onsdag den

22. okt. 2003

kl. 12.00

Frist for indsigelse mod de offentliggjorte valglister, jf. 3

5

Onsdag den

22. okt. 2003

Opslag af endelige valglister, jf. 3 og 4.

6

Mandag den

3. nov. 2003

kl. 16.00

Frist for opstilling af kandidater.

7

Onsdag den

5. nov. 2003

Opslag af indleverede kandidatlister, jf. 6, med henblik på offentlig indsigelse.

8

Mandag den

10. nov. 2003

kl. 10.00

Frist for indgåelse af liste-/valgforbund.

9

Tirsdag den

11. nov. 2003

kl. 10.00

Frist for indsigelse mod de offentliggjorte lister, jf. 6, 7, og 8.

10

Tirsdag den

11. nov. 2003

kl. 10.00

Frist for rekvirering af brevstemmemateriale .

11

Tirsdag den

11. nov. 2003

kl. 12.00

Meddelelse om eventuelt bortfald af valg, jf. 9.

12

Tirsdag den

11. nov. 2003

Opslag af endelige opstillingslister

13

Torsdag den

20. nov. 2003

Valgets afholdelse.

14

Torsdag den

20. nov. 2003

kl. 16.00

Frist for afgivelse af brevstemme .

15

Fredag den

21. nov. 2003

Optælling af valg .

16

Mandag den

24. nov. 2003

Offentliggørelse af valgresultater, jf. 13.

17

Tirsdag den

2. dec. 2003

kl. 12.00.

Udløb af frist for klage over de afholdte valg,

jf. 16.

18

Søndag den

1. febr. 2004 

Bestyrelsen tiltræder under forudsætning af, af ministeren har godkendt sammensætningen af bestyrelsen, jfr. § 37, stk. 8 i universitetsloven af 28. maj 2003.

KAPITEL 3

Valgperiode for bestyrelsen

3.1

Valggruppe I vælges for perioden 1. februar 2004 til 31. januar 2008

Valggruppe III vælges for perioden 1. februar 2004 til 31. januar 2008

Valggruppe IV vælges for perioden 1. februar 2004 - 31. januar 2005.

KAPITEL 4

Organer, valgområder og mandattal

4.1 

Der afholdes centrale valg til Bestyrelsen for Aarhus Universitet  (valggruppe I, III og IV)

Der vælges det antal mandater, der fremgår af følgende oversigt:

B: Bestyrelsen (5 medlemmer)

Mandattal   Valgområder

1 B-I 1 : Videnskabelige medarbejdere og lærere ved Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige og Det Teologiske Fakultet

1 B-I 2 : Videnskabelige medarbejdere og lærere ved Det Sundhedsvidenskabelige og Det Naturvidenskabelige Fakultet

1 B-III 0 : Tekniske og administrative medarbejdere

2 B-IV 0 : Studerende

4.2

Der afholdes centrale suppleringsvalg til følgende studienævn

Det Humanistiske Fakultet

Ved Det Humanistiske Fakultet afholdes centrale suppleringsvalg til 26 studienævn.

HSA: Studienævnet for Dramaturgi (4 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          2          HSA-(I+II) 0                    : Lærere

          2          HSA-IV 0                    : Studerende

HSB: Studienævnet for Engelsk (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          3          HSB-IV 0                    : Studerende

HSC: Studienævnet for Etnografi (6 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

HSC-(I+II) 0                                            : Lærere

  HSC-IV 0 : Studerende

HSD: Studienævnet for Filosofi (6 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          3          HSD-(I+II) 0                    : Lærere

          3          HSD-IV 0                    : Studerende

HSE: Studienævnet for Informationsvidenskab (6 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          3          HSE-(I+II) 0                    : Lærere

          2          HSE-IV 1                    : Studerende ved Informationsvidenskab

          1          HSE-IV 2                    : Studerende ved Multimedievidenskab

HSF: Studienævnet for Forhistorisk Arkæologi (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          3          HSF-IV 0                    : Studerende

HSG: Studienævnet for Germansk   (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          3          HSG-IV 0                    : Studerende

HSH: Studienævnet for Historie (8 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          4          HSH-(I+II) 0                    : Lærere

          4          HSH-IV 0                    : Studerende

HSI: Studienævnet for Idéhistorie (4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          2          HSI-IV 0                      : Studerende

HSJ: Studienævnet for de Klassisk Filologiske Fag (4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          2          HSJ-IV 0                      : Studerende

HSK: Studienævnet for Klassisk Arkæologi (4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          2          HSK-IV 0                    : Studerende

HSL: Studienævnet for Kunsthistorie (6 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          3          HSL-(I+II) 0                    : Lærere

          3          HSL-IV 0                    : Studerende

HSM: Studienævnet for Lingvistik, Ungarsk og Finsk (6 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          1          HSM-(I+II) 1                    : Lærere i finsk

          1          HSM-(I+II) 2                    : Lærere i lingvistik

          1          HSM-(I+II) 3                    : Lærere i ungarsk

          3          HSM-IV 0                    : Studerende

HSN: Studienævnet for Middelalderarkæologi (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          3          HSN-IV 0                    : Studerende

HSO: Studienævnet for Musik (10 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          5          HSO-(I+II) 0                    : Lærere

          5          HSO-IV 0                    : Studerende

HSP: Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur (8 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          4          HSP-(I+II) 0                    : Lærere

          4          HSP-IV 0                    : Studerende

HSQ: Studienævnet for Æstetik og Kultur (10 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder 

          5          HSQ-IV 0                    : Studerende

HSR: Studienævnet for Fransk (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg i valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          3          HSR-IV 0                    : Studerende

HSS: Studienævnet for Medievidenskab (4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          2          HSS-IV 0                    : Studerende

HST: Studienævnet for Slavisk (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          2          HST-IV 0                    : Studerende

HSU: Studienævnet for Litteraturhistorie (6 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          3          HSU-(I+II) 0                    : Lærere

          3          HSU-IV 0                    : Studerende

HSV: Studienævnet for Spansk (6 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          3          HSV-(I+II) 0                    : Lærere

          3          HSV-IV 0                    : Studerende

HSX: Studienævnet for Østasiatisk (8 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          2          HSX-IV 1                    : Studerende i kinesisk

          2          HSX-IV 2                    : Studerende i japansk

HSY: Studienævnet for Italiensk (4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          2          HSY-IV 0                    : Studerende

HSÆ:   Studienævnet for Europæiske Kulturstudier (4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe I+II

Mandattal          Valgområder

          1          HSÆ-(I+II) 1                    : Lærere Europastudier

          1          SHÆ-(I+II) 2                    : Kønsforskning

HSAA: Studienævnet for Brasiliansk og Latinamerikastudier ( 4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          2          HSAA-IV 0               : Studerende

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afholdes centrale suppleringsvalg til 4 studienævn.

SUSA: Det Lægevidenskabelige Studienævn (10 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal   Valgområder

5              SUSA-IV 0              :              Lægestuderende

SUSB: Odontologiske Studienævn (8 medlemmer)

Mandattal          Valgområder

          1          SUSB-(I+II) 1                    : Lærere ved grundfag

          3          SUSB-(I+II) 2                    : Lærere ved kliniske fag

          4          SUSB-IV 0                    : Tandlægestuderende

SUSC: Studienævnet for Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse og Suppleringsud-dannelsen (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg i valggruppe IV, valgområde 2

Mandattal          Valgområder

          1          SUSC-IV 2               : Studerende på suppleringsuddannelsen

SUSD: Studienævnet for Sygeplejevidenskab (4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal   Valgområder

2              SUSD-IV 0              : Sygeplejevidenskabsstuderende

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet afholdes central suppleringsvalg  til 3 studienævn.

SASB: Det Økonomiske Studienævn (8 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          4          SASB-IV 0                    : Økonomistuderende

SASC: Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag (8 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          4          SASC-IV                  : Statskundskabs- og samfundsfagsstuderende

SASD: Det Psykologiske Studienævn (8 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          4          SASD-IV 0               : Psykologistuderende

Det Teologiske Fakultet

Ved Det Teologiske Fakultet  afholdes centrale suppleringsvalg til  2 studienævn.

TSA: Studienævnet for Teologi (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

          3          TSA-IV 0                    : Studerende i teologi

TSB: Studienævnet for  Religionsvidenskab (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg i valggruppe IV

Mandattal          Valgområder

3                      TSB-IV 0                                            : Studerende i religionsvidenskab, religion og
                                              religionshistorie, semitisk filologi                     

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Ved Det Naturvidenskabelige Fakultet afholdes centrale suppleringsvalg til 5 studienævn

NSA: Studienævnet for 2-fags uddannelser   (10 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal   Valgområder

Mandattal   Valgområder

      4              NSA-IV 1              :              Studerende indskrevet som bachelor- og kandidatstuderende  ved mat-fys faggruppen (med undtagelse af Matematik-Økonomi , Matematisk planlægning

       1              NSA-IV 2              :              Studerende indskrevet som bachelor- og kandidatstuderende efter linjerne: Matematik-Økonomi , Matematisk planlægning

NSB: Studienævnet for Biologi (8 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal   Valgområder

3              NSB-IV 1              :              Studerende indskrevet som bachelorstuderende

1              NSB-IV 2              :              Studerende indskrevet som kandidatstuderende

NSC: Studienævnet for Geologi (8 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal   Valgområder

      2              NSC-IV 1              :              Studerende indskrevet som bachelorstuderende

      2              NSC-IV 2              :              Studerende indskrevet som kandidatstuderende

NSD: Ph.D.-studienævnet (6 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal   Valgområder

1              NSD-IV 1              :              Ph.d.-studerende ved Institut for Matematiske Fag, Datalogisk Institut,  Institut for Fysik og Astronomi og Institut for  Videnskabshistorie

1              NSD-IV 2              :              Ph.d.-studerende ved Kemisk Institut og Molekylærbiologisk Institut

1              NSD-IV 3              :              Ph.d.-studerende ved Geologisk Institut og Biologisk Institut

NSE: Studienævnet for Idræt (4 medlemmer)

Kun suppleringsvalg for valggruppe IV

Mandattal   Valgområder

2              NSE-IV 0              :              Studerende indskrevet ved idræt

KAPITEL 5

Valggrupper

5.1

Vælgerne opdeles i 4 valggrupper.

5.2

Valggruppe I (heltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter adjunkter, lektorer og professorer og andre videnskabelige medarbejdere, der er ansat med et ugentligt timetal på 18½ time eller derover. Kliniske professorer og kliniske lektorer i medicin, samt kliniske lærere i odontologi, herunder afdelingstandlæger, med et ugentligt timetal på mindst 15 timer, ligestilles med heltidsansatte videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved universitetet.

Følgende medarbejdergrupper er således omfattet: professorer, lektorer, adjunkter, professorer med særlige opgaver, gæsteprofessorer, gæstelektorer, ph.d.-stipendiater, kandidatstipendiater, forskningsstipendiater, forskningsassistenter, studieadjunkter, studielektorer, amanuenser, kliniske professorer, kliniske lektorer i medicin, afdelingstandlæger, kliniske lærere i odontologi med et ugentligt timetal på mindst 15 timer, kliniske assistenter, udenlandske lektorer, samt videnskabelige medarbejdere i øvrigt med et ugentligt timetal på mindst 18½ time.

5.3

Valggruppe II (deltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter eksterne lektorer, kliniske lærere i sygehusspecialer, kliniske lærere i almen medicin, undervisningsassistenter og tilsvarende undervisere med afsluttet eksamen fra en højere uddannelsesinstitution eller tilsvarende uddannelse og med en ansættelse på mindst 100 løntimer i det semester, hvori valget udskrives, eller 200 løntimer i alt inden for det pågældende universitetsår.

5.4

Valggruppe III (tekniske og administrative medarbejdere) omfatter alle tekniske og administrative medarbejdere med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindst 18½ time.

5.5

Valggruppe IV (studerende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet med henblik på et samlet uddannelsesforløb førende til mindst bachelor-niveau. Studerende, der er optaget på deltidsuddannelser jfr. universitetslovens § 5, eller i henhold til lov om åben uddannelse, har dog ikke stemmeret og valgbarhed. Ph.d-studerende, der ikke har lønmodtagerstatus som heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, har stemmeret og valgbarhed som studerende.

KAPITEL 6

Generelle betingelser for stemmeret og valgbarhed

6.1

Personer, der den 1. oktober 2003, og tillige på det tidspunkt hvor valget afholdes, falder inden for en af de i kapitel 5 nævnte valggrupper, og som er optaget på valglisterne, er stemmeberettigede og valgbare i det omfang, det fremgår af kapitel 7.

KAPITEL 7

Udøvelse af stemmeret og valgbarhed til bestyrelsen

7.1

Bestyrelsen. Alle personer i valggrupperne I, III og IV er stemmeberettigede og valgbare. Valggruppe II har ikke stemmeret og valgbarhed.

7.2

Stemmeret og valgbarhed kan kun gøres gældende inden for én valggruppe og inden for dette til ét valgområde/repræsentationsområde.

KAPITEL 8

Valglister

8.1

Valgudvalget udarbejder lister over de stemmeberettigede på grundlag af de pågældendes ansættelsessted eller studiefag pr. 1. oktober 2003. Hver stemmeberettiget anføres med CPR-nummer (ansatte) eller studiekortnummer (studerende) og fulde navn.

8.2

Valglisterne (uden CPR-nummer) vil være fremlagt til eftersyn i Valgsekretariatet, Ledelsessekretariatet,  Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C., i perioden fra onsdag den 15. oktober 2003 til onsdag den 22. oktober 2003 kl. 12.00. Enhver stemmeberettiget kan gøre indsigelse mod fejl i valglisterne, såvel vedrørende egne som andres forhold. Indsigelser meddeles valgsekreta-

riatet på de fremlagte blanketter inden onsdag den 22. oktober 2003 kl. 12.00.

8.3 

Personer, der opfylder betingelserne for at udøve stemmeret inden for flere områder, kan inden onsdag den 22. oktober 2003 kl. 12.00 meddele valgsekretariatet, hvor den pågældende ønsker at udøve sin stemmeret. Afgives en sådan meddelelse ikke, bestemmer valgudvalget, hvor stemmeretten skal udøves.

8.4

Efter onsdag den 22. oktober 2003 kl. 12.00 kan ingen kræve ændringer i valglisterne. Dog vil valgudvalget, så længe det er praktisk muligt, berigtige egentlige fejl, som man måtte blive opmærksom på.

8.5

Ingen, der ikke ved valghandlingens påbegyndelse er optaget på valglisten for et givet valgområde, kan kræve at afgive stemme ved valget inden for det pågældende område.

KAPITEL 9

Kandidatopstilling

9.1

Valggruppernes medlemmer kan indkalde til opstillingsmøder.

9.2

Anmeldelse af kandidatlister skal ske på formular 1, der udleveres fra valgsekretariatet. Kandidatanmeldelser skal indleveres til valgsekretariatet, Ledelsessekretariatet, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C., senest mandag den 3. november 2003 kl. 16.00 . Afsenderen har ansvaret for, at anmeldelsen kommer rettidigt frem til valgsekretariatet.

9.3

En kandidatliste kan højst indeholde 10 kandidater. En liste kan indeholde færre navne end det antal kandidater, der skal vælges, men det bør tilstræbes, at der er så mange opstillet på en liste, at listen selv kan stille suppleanter, således at antallet af suppleringsvalg begrænses mest muligt. Ingen kandidat kan opstilles på mere end én liste til samme organ.

9.4

Kandidatlisterne skal være underskrevet af kandidaterne, som herved med bindende virkning erklærer sig villige til at modtage valg.

9.5

Såfremt det ikke fremgår direkte af listen, at kandidaterne er opstillet sideordnet, betragtes de som opstillet i den rækkefølge, hvori de er opført på listen (prioriteret liste).

9.6

Anmeldelserne af kandidatlister skal være underskrevet af 5 stemmeberettigede stillere inden for valggruppen og valgområdet. Kandidaterne er automatisk stillere for den liste, hvorpå de pågældende selv er opstillet. Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste ved valg til samme kollegiale organ.

9.7

Anvendes der prioriteret opstilling, kan der ikke efter aflevering af listen ændres på rækkefølgen af de opstillede kandidater medmindre samtlige stillere og kandidater i en skriftlig erklæring (formular 4), har accepteret, at en eller flere navngivne personer kan ændre i den oprindelige rækkefølge. Rækkefølgen kan ikke ændres efter opstillingsfristens udløb.

9.8

Kandidatlister godkendes af valgudvalget og offentliggøres ved fremlæggelse i Valgsekretariatet, Ledelsessekretariatet, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C. Navnene på kandidater inden for de valgområder, hvortil der skal være afstemning, udsendes desuden til institutterne. Valgudvalget påtager sig herudover ikke at mangfoldiggøre yderligere information på stillernes vegne.

9.9

Indsigelser mod de offentliggjorte kandidatanmeldelser skal indgives skriftligt til valgudvalget på dertil fremlagte blanketter (formular 5) senest tirsdag den 11. november 2003 kl. 10.00 .

9.10

De godkendte kandidatlister betegnes, såfremt der er anmodet herom, med en af valgudvalget godkendt listebetegnelse. Lister, der ikke har anmeldt listebetegnelse, kan tildeles en betegnelse af valgudvalget.

KAPITEL 10

liste- og valgforbund

10.1

Der kan indgås:

a)               listeforbund mellem enkeltlister.

b)               valgforbund mellem enkeltlister og listeforbund.

c)               valgforbund mellem listeforbund.

10.2

Listeforbund og valgforbund kan indgås ved erklæring herom enten på kandidatanmeldelsen eller på særlige blanketter (formular 2 og 3). Erklæringen skal være underskrevet af samtlige de af listerne omfattede kandidater.

10.3

Anmeldelse om indgåede liste- og valgforbund skal indleveres til valgsekretariatet, Ledelsessekretariatet, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C., senest mandag den 10. november 2003 kl. 10.00 . Afsenderen har ansvaret for, at anmeldelsen kommer rettidigt frem til valgsekretariatet.

10.4

Anmeldelser af indgåede liste- og valgforbund godkendes af valgudvalget og offentliggøres ved fremlæggelse i valgsekretariatet, Ledelsessekretariatet, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C., senest mandag den 10. november 2003.

10.5 

Indsigelser mod de offentliggjorte liste- og valgforbund skal skriftligt indgives til valgudvalget på dertil fremlagte blanketter (formular 6) senest tirsdag den 11. november 2003 kl. 10.00 .

KAPITEL 11

Bortfald af afstemning

11.1

Er der inden for et valgområde ikke opstillet flere kandidater end der skal vælges, bortfalder afstemningen.

11.2

Såfremt alle de opstillede kandidater er opstillet på samme liste, bortfalder afstemningen, medmindre der er sideordnet opstilling af flere kandidater end det antal, der skal vælges. De kandidater, der er opstillet på listen, erklæres af valgudvalget for valgt i den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater betragtes  som suppleanter for de valgte.

11.3

Valgudvalget bekendtgør bortfald af afstemning ved opslag tirsdag den 11. november 2003.

KAPITEL 12

  Afstemningen

12.1

Valget afholdes som valgbordsvalg torsdag den 20. november 2003. Afstemningen foregår ved afgivelse af stemmesedler, der tilvejebringes af valgudvalget.

12.2

Valgudvalget foretager etablering af et passende antal valgsteder. De stemmeberettigedes fordeling på de enkelte valgsteder, samt valgstedernes placering og åbningstider, bekendtgøres ved opslag, og offentliggøres i tilslutning til valgcirkulæret.

De stemmeberettigede kan kun afgive deres stemme på det valgsted, hvortil de ifølge valgudvalgets opslag er henført.

12.3 

Hvert valgsted ledes af en af valgudvalget udpeget valgstedsleder. Til at bistå valgstedslederen udpeger valgudvalget et antal tilforordnede medhjælpere. Ved hvert valgbord skal der under hele valghandlingen opholde sig en valglistefører og en tilforordnet medhjælper. Herudover kan der opholde sig et antal tilforordnede medhjælpere fordelt ved stemmerummene og stemmekasserne.

Enhver stemmeberettiget inden for valggrupperne I og III er pligtig til at påtage sig hvervet som tilforordnet medhjælper for valgudvalget.

12.4

Stemmerummene skal være således indrettet, at andre ikke kan se, hvor den stemmende foretager afkrydsning på stemmesedlen.

Stemmekassen skal være aflåset og således indrettet, at ingen stemmeseddel  kan udtages af den uden at kassen åbnes.

Forinden den første stemmeseddel nedlægges i stemmekassen, åbner en tilforordnet denne og viser de tilstedeværende, at den er tom, hvorpå den tilforordnede straks i de tilstedeværendes påsyn lukker og aflåser den samt leverer nøglen til valgstedslederen.

På alle valgsteder skal der på iøjnefaldende steder findes opslag indeholdende samtlige relevante kandidatlister samt oplysninger om anmeldte listeforbund og valgforbund.

12.5

Valgstederne åbner mellem kl. 9.00 og 10.00 og lukker mellem kl. 14.00 og 16.00.

Stemmeafgivningen slutter, når der efter den bekendtgjorte lukketid ikke melder sig nogen stemmeberettiget for at afgive stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

12.6

Valgstedslederen kan bestemme, at der i stemmelokalet ikke under afstemningen må befinde sig andre end valgudvalgets medlemmer, de tilforordnede og de, der er i færd med at afgive stemme, og de som venter på at afgive stemme. Antallet af de sidstnævnte kan begrænses efter, hvad ordenen kræver.

Under sit ophold i valglokalet må vælgeren ikke på nogen måde agitere for eller imod nogen liste eller kandidat.

De tilstedeværende har pligt til at rette sig efter valgstedslederens bestemmelser.

12.7

I den rækkefølge, hvor de stemmeberettigede møder, henvender de sig til valglisteføreren. Når denne har fundet den stemmeberettigedes navn på valglisten, og den pågældende har fremvist CPR-bevis, studiekort eller lignende dokumentation for sin identitet, sætter valglisteføreren et kryds på valglisten ud for hvert organ (repræsentationsområde), hvortil den pågældende ifølge valglisten er berettiget til at afgive stemme, og udleverer vælgeren en stemmeseddel til hvert af disse organer (repræsentationsområder).

Efter at have modtaget stemmesedlerne skal den stemmeberettigede straks begive sig ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede, når stemmeafgivningen finder sted. Her foretages afstemningen ved at mærke hver stemmeseddel med et kryds i feltet for den kandidat eller kandidatliste, som vælgeren ønsker at stemme på.

Når stemmesedlerne er afkrydset, sammenfolder vælgeren disse, således at det ikke af andre kan ses, hvorledes der er stemt, hvorefter vælgeren straks nedlægger stemmesedlerne i stemmekassen i den tilforordnedes påsyn.

12.8

Det er forbudt de tilforordnede at gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt. Ligeledes er det forbudt at anvende eller videregive oplysninger fra valglisterne, bortset fra oplysninger, der er nødvendige for valgets afholdelse.

12.9

Hvis en stemmeseddel efter udlevering til vælgeren, men inden nedlægning i stemmekassen, findes ubrugelig eller udfyldes fejlagtigt, kan vælgeren gå tilbage til valglisteføreren og få stemmesedlen ombyttet.

12.10

Vælgere, der på grund af manglende førlighed eller lignende årsag ikke kan foretage afstemningen på den foreskrevne måde, kan anmode om at få bistand ved stemmeafgivningen af en af de tilforordnede, og der kan efter den tilforordnedes skøn foretages de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde. Er den pågældende vælger blind eller svagtseende, kan der ydes ham/hende bistand ved stemmeafgivningen enten af en af vælgeren selv udpeget tilstedeværende person eller en af de tilforordnede.

12.11

Når stemmeafgivningen er ophørt, underskriver hver valglistefører sin valgliste. Derefter bundtes dels de ubrugte stemmesedler, dels de ved ombytning tilbageleverede stemmesedler. Valglisterne, stemmesedlerne og stemmekasserne bringes derpå under forsvarligt opsyn til det sted, hvor opgørelsen af valgresultatet foretages.

Nøglerne til stemmeurnerne overgives sammen med valglisterne, stemmekasserne og de ubrugte stemmesedler til formanden for valgudvalget.

KAPITEL 13

Brevstemmer

13.1

En stemmeberettiget, der er forhindret i at komme personligt til stede på afstemningsstedet inden for åbningstiden, kan afgive stemme ved indsendelse af brevstemme. Rekvirering af brevstemmemateriale kan ske på blanketter, der er indrykket i "Information og Debat", og som skal være valgsekretariatet i hænde senest tirsdag den 11. november 2003 kl. 10.00 .

Stemmeafgivelse kan ikke ske på Valgsekretariatet.

13.2

Stemmeberettigede, der har rekvireret brevstemmemateriale, vil forud for den personlige stemmeafgivnings begyndelse blive afkrydset på valglisten og vil derfor ikke kunne afgive stemme ved personligt fremmøde, men kun ved indsendelse af stemmeseddel.

13.3

Brevstemmematerialet omfatter:

-     et antal stemmesedler svarende til det/de organ(er), hvortil vælgeren har valgret,

-     en svarkuvert, forsynet med vælgerens afsenderadresse,

-     kopier af de relevante kandidatlister,

-     en kort stemmevejledning.

13.4

Stemmesedlerne tilbagesendes i den fremsendte svarkuvert. Brevstemmerne skal være kommet frem til en af valgudvalget oprettet postboks senest torsdag den 20. november 2003 kl. 16.00 . Afsenderen har ansvaret for brevstemmernes rettidige fremkomst.

13.5

Kuverterne udtages af postboksen ved fristens udløb og bringes til det lokale, hvor stemmeoptællingen foregår. Først når stemmesedlerne er udtaget af alle svarkuverterne, kan brevstemmerne optælles.

13.6

En brevstemme er ugyldig, hvis svarkuverten ikke er forsynet med vælgerens personlige underskrift. En brevstemme er endvidere ugyldig, hvis kuverten, der indeholder stemmesedlen, ikke er den af valgudvalget fremsendte, eller indeholder andet og mere end stemmesedlen, eller den er givet et særpræg, eller såfremt stemmesedlen erklæres ugyldig i medfør af bestemmelserne i kap. 14.3.

KAPITEL 14

Stemmeoptælling

Stemmesedlernes gyldighed

14.1

Stemmeoptællingen foregår offentligt snarest efter, at stemmeafgivningen er afsluttet. Valgudvalget kan begrænse antallet af tilstedeværende efter, hvad pladsforhold m.v. kræver.

Stemmeoptællingen ledes af formanden for valgudvalget.

14.2

En stemme er afgivet på den kandidat eller den liste, inden for hvis felt på stemmesedlen vælgeren har sat sit kryds. Hvor der er tvivl om en stemmeseddels gyldighed eller om, på hvilken kandidat eller liste der er stemt, lægges stemmesedlen foreløbig til side.

Såfremt der ved forholdstalsvalg kan være tvivl om, hvilken kandidat inden for samme kandidatliste, som vælgeren har ønsket at stemme på, betragtes stemmen som afgivet på listen, hvis det er utvivlsomt, at vælgeren har ønsket at stemme på en af denne listes kandidater.

14.3

Valgudvalget afgør, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for gyldige eller ej. En stemmeseddel er ugyldig

a) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken kandidatliste, vælgeren har ønsket at stemme på,

b) når det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret af valgudvalget.

c) når der er givet stemmesedlen et særpræg.

Såfremt en stemmeseddel kasseres, anføres grunden hertil i valgprotokollen.

KAPITEL 15

Opgørelsen af valget

15.1

Det opgøres først, hvor mange mandater, der er tilfaldet hver kandidatliste. Har valgforbund eller listeforbund, der ikke er led i valgforbund, været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, imellem hvilke valgforbund,  henholdsvis listeforbund, er indgået. Det for hver kandidatliste, valgforbund,  eller listeforbund afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3, 4 o.s.v., indtil hvert stemmetal er delt så mange gange som det antal mandater, der højst kan tænkes at tilfalde vedkommende kandidatliste, valgforbund eller listeforbund. Den  største af de således fremkomne kvotienter giver den liste eller det valgforbund eller listeforbund, den er tilfaldet, ret til det første mandat, den næststørste kvotient giver den liste eller det valgforbund eller det listeforbund, den er tilfaldet, ret til mandat nummer 2 og så fremdeles, indtil det antal mandater, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister, valgforbund eller listeforbund. Er kvotienterne lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets formand i et offentligt valgudvalgsmøde.

Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, deles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, ved benyttelse af samme fremgangsmåde. Endelig deles på tilsvarende måde de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de kandidatlister, hvoraf listeforbundet består.

15.2

Ved opgørelse af, hvilke af en listes kandidater der kan anses for valgte, skelnes mellem listestemmer og personlige stemmer. Har vælgeren alene sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for  en listebetegnelse for den liste, denne tilhører, anses stemmeafgivningen for personlig.

15.3

Er en kandidatliste anmeldt med sideordnet opstilling, foretages opgørelsen af, hvem der er valgt kun på grundlag af opnåede personlige stemmer.

Har to eller flere kandidater fået lige mange stemmer, og kan de ikke alle opnå valg, afgøres rækkefølgen for de pågældende ved lodtrækning, som foretages af valgudvalgets formand i et offentligt valgudvalgsmøde.

Efter at kandidaternes indbyrdes rækkefølge således er fastslået, anses kandidaterne for valgt i det antal, som listen er berettiget til. De ikke valgte kandidater anses som suppleanter efter samme opgørelsesmetode. Er kandidatlisten udtømt, udtages suppleanter fra eventuelle listeforbund og om nødvendigt valgforbund.

15.4

Er en kandidatliste anmeldt med prioriteret opstilling, foretages opgørelsen af, hvem der er valgt på listen således:

Antallet af personlige stemmer inden for hver liste sammenlægges med antallet af listestemmer, og summen divideres med et tal, der er én højere end det antal mandater, der er tilfaldet listen. Det fremkomne tal forhøjes til det nærmeste hele tal, og dette betegnes som fordelingstallet for den pågældende liste.

Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den som nummer et på listen opførte kandidat, lægges herefter et så stort antal af listestemmerne, at fordelingstallet nås. De listestemmer, der bliver tilovers, lægges derpå til de personlige stemmer, som nr. to på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås,  og  på tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den rækkefølge, hvori deres navne er opført på listen. Når samtlige listestemmer på denne måde er fordelt på listens kandidater, erklæres de kandidater, der har opnået fordelingstallet eller som ved personlige stemmer har opnået et antal, der er lig med eller større end fordelingstallet, for valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen.

Opnås det ikke på denne måde at få udpeget alle de medlemmer, der skal vælges, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige kandidater for valgte, som endnu skal vælges for listen. Har to kandidater opnået samme stemmetal og kan kun én opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på listen for valgt.

De på en kandidatliste opførte kandidater, der ikke har opnået valg, betragtes som suppleanter for de valgte af samme liste i rækkefølge efter ovenstående regel. Er kandidatlisten udtømt, tages suppleanter fra eventuelle listeforbund og om nødvendigt valgforbund.

15.5

Skal der for en kandidatliste vælges flere medlemmer end det antal kandidater, der findes opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, med hvilken den udtømte liste har anmeldt listeforbund. Hvis den udtømte liste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder mandatet den af disse lister, der iflg. den ovenfor beskrevne fordeling er nærmest berettiget til at få mandatet.

Såfremt den udtømte kandidatliste ikke står i listeforbund med andre lister, overføres mandatet efter tilsvarende regler til den eller de kandidatlister eller listeforbund, med hvilke kandidatlisten står i valgforbund.

Såfremt der er tilfaldet et listeforbund flere mandater end det antal kandidater,  der findes opført på de til listeforbundet hørende kandidatlister, overføres det eller de overskydende mandater til de listeforbund eller de kandidatlister, med hvilke det udtømte listeforbund står i valgforbund, efter tilsvarende regler.

Såfremt en kandidatliste, et listeforbund eller valgforbund er udtømt efter ovenstående regler, overføres mandatet til den af de øvrige kandidatlister, listeforbund eller valgforbund, der har nærmest krav herpå efter ovenstående regler.

KAPITEL 16

Lodtrækning, offentliggørelse

16.1

Hvis det ved valgets opgørelse konstateres, at der i et valgområde ikke er valgt det nødvendige antal medarbejdere i valggruppe I og III, foranstalter valgudvalget umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse lodtrækning mellem gruppens ikke valgte valgbare i valgområdet om, hvem der skal indtræde i vedkommende organ, samt om hvem der skal være suppleanter, idet valgudvalget træffer bestemmelse om antallet af disse.

16.2

Tilsvarende regler følges, hvis ingen kandidater er opstillet til valget inden for det pågældende område.

16.3

Valgudvalget bekendtgør resultatet af afstemninger og lodtrækninger ved opslag og ved udsendelse til fakulteterne og det pågældende organ.

KAPITEL 17

  Valgprotokol mv.

17.1

Når valget er endeligt opgjort, tilfører formanden for valgudvalget valgprotokollen nøjagtige oplysninger herom, således at det for hvert valg angives, hvorledes stemmerne fordelte sig på de forskellige enkeltpersoner og kandidatlister, i hvilken nummerorden mandaterne tilfaldt disse, hvilket fordelingstal der blev lagt til grund for hver kandidatliste, hvor mange personlige stemmer der blev afgivet på kandidaterne, hvorledes listestemmerne fordeltes på kandidaterne, hvilke medlemmer der blev erklæret for valgte, samt det mandatnummer, der tilfaldt hver af de valgte.

Valgprotokollen skal, ud over den endelige opgørelse af valget, indeholde oplysninger om antallet af indleverede opstillingslister, navnene på de opstillede, liste- og valgforbund, antallet af fremstillede stemmesedler, antallet af gyldige stemmer samt antallet af ugyldige stemmer med anførsel af de grunde, der medførte ugyldighed.

Stemmesedlerne opbevares indtil klagefristen er udløbet, eller klage over valget endeligt er afgjort; derefter skal de tilintetgøres.

KAPITEL 18

Valgklager

18.1

Klage i anledning af et afholdt valg kan indgives skriftligt til rektor.

Rektor indhenter en indstilling fra valgudvalget og træffer herefter afgørelse i sagen. Klager over retlige forhold kan indbringes for Videnskabsministeriet, i det omfang det følger af universitetsloven (Lov nr. 403 af 28. maj 2003).

Resultaterne af valgene offentliggøres mandag den 24. november 2003 og klagefristen udløber mandag den 1 . december 2003 kl. 12.00.

Hvis der gives en klager medhold, og denne afgørelse direkte berører andre  stemmeberettigede, skal disse underrettes om afgørelsen, og om at de kan klage herover inden 4 hverdage (dog bortset fra lørdage) efter deres modtagelse af  meddelelsen.

KAPITEL 19

Tiltrædelse

Såfremt klage ikke er indgivet inden for den i kapitel 18 angivne frist, eller indgivne klager er afgjort, betragtes valget som endeligt afgjort, og de valgte tiltræder deres mandater den 1. februar 2004, såfremt videnskabsministeren på dette tidspunkt har godkendt sammensætningen af bestyrelsen, jfr. universitetsloven § 37, stk. 8.

KAPITEL 20

Fortabelse af valgbarhed inden for valgperioden

20.1

Opfylder et medlem ikke længere valgbarhedsbetingelserne inden for sin valggruppe, jf. kapitel 5 - 7 , udtræder medlemmet af det/de organ(er), hvori vedkommende har sæde. Ved orlov af kortere varighed kan organet bestemme, at vedkommende kun udtræder i orlovsperioden.

KAPITEL 21

Suppleringsvalg mv.

21.1

Indtræder der under valgperioden vakance i et organ, og er der ikke ved det ordinære valg valgt eller udpeget et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at vedkommende organ kan være fuldtalligt, afgør rektor, om den eller de ledige pladser skal besættes ved suppleringsvalg, eller om besættelsen kan udsættes til efter næste ordinære valg. Indberetning om vakance skal straks gives til rektor, sammen med en indstilling fra organet om, hvorvidt suppleringsvalg bør afholdes. Ved vakance i bestyrelsen afholdes altid suppleringsvalg, jfr. § 6 stk. 5 i særlig vedtægt for Aarhus Universitet.

21.2 

Valgområdet ved suppleringsvalg er som ved det ordinære valg, og valgcirkulærets bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.

21.3

Hvis der foretages ændringer i universitetets organisation i løbet af en valgperiode, bortfalder mandaterne i nedlagte organer, og der foretages de nødvendige nyvalg til organer og poster for resten af valgperioden.

På valgudvalgets vegne

Morten Kyndrup

formand

/Per Møller Madsen

       kontorchef

VALGSTEDER

ved valget torsdag den 20. november 2003.

Den enkelte valgberettigede vælger kan afgive stemme ved et og kun et valgsted i overensstemmelse med følgende faglige/geografiske fordeling:

VALGSTED 1: "BASSEBO", AUDITORIUM 3, MOESGÅRD

Åbent kl. 10-14.

Vælgere:                    Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi

VALGSTED 2: FOYEREN V/BIBLIOTEKET, DET TEOLOGISKE FAKULTET

Åbent kl. 9-16.

Vælgere:                    Teologi, Religionsvidenskab, Semitisk Filologi

VALGSTED 3: STUDENTERLÆSESALEN I BARTHOLINBYGNINGEN

Åbent kl. 9-16.

Vælgere:                    Sundhedsvidenskab

VALGSTED 4: FOYEREN VED BYGNING 322

Åbent kl. 9-16.

Vælgere:                    Jura, Økonomi, Statskundskab, Center for Rusmiddelforskning og Center for Registerforskning

VALGSTED 5: VANDREHALLEN PÅ INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG

Åbent kl. 9-l6.

Vælgere:                    Naturvidenskab

VALGSTED 6: FORHALLEN I TRØJBORG KOMPLEKSET

Åbent kl. 9-l6.

Vælgere:                    Informations- og Medievidenskab, Jysk Sprog- og Kulturforskning samt Nordisk Sprog og Litteratur

VALGSTED 7: VANDREHALLEN I HOVEDBYGNINGEN

Åbent kl. 9-l6.

Vælgere:                    Filosofi, Historie, Idéhistorie, Klassisk Arkæologi, Oldtids- og Middelalderforskning, Den centrale administration

VALGSTED 8: KANTINEN, PSYKOLOGISK INSTITUT

Åbent kl. 10-14.

Vælgere:                    Psykologi

VALGSTED 9: BYGNING 580, LOKALE 027, LANGELANDSGADES KASERNE

Åbent kl. 9-16.

Vælgere:                    Æstetiske Fag

VALGSTED 10: KANTINEN, NOBELPARKEN

Åbent kl. 9-16.

Vælgere: Engelsk, Germansk, Indisk, Lingvistik, Romansk Filologi, Slavisk, Østasiatisk samt Europæiske Kulturstudier og Kønsforskning


Gældende version:  /da/01-07.htm
Denne side:  http://www.au.dk/om/organisation/index/0-styrelse-administration/01/historisk/au17/
Reference nr:  au-2003-013-011

Historisk - ikke gyldig version

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk