Historisk - ikke gyldig version
Standardforretningsordener (rektors skrivelse)
Vedlagt udsendes standardforretningsordener for henholdsvis fakultetsråd, institutbestyrelser og studienævn. Standardforretningsordenerne er udarbejdet af konsistorium i henhold til § 52 i statut for Aarhus Universitet, og endeligt godkendt på konsistoriums møde den 22.oktober 1994.
De nye standardforretningsordener er udarbejdet efter samme principper som de forretningsordener, der var gældende under styrelsesloven, blot forenklet og tilpasset reglerne i universitetsloven. Forretningsordeneme skulle derfor ikke i sig selv gøre det nødvendigt at ændre de hidtil fulgte procedurer for mødeindkaldelse, mødeafholdelse mv.
Et kollegialt organ skal i henhold til statuttens § 52 "udarbejde sin forretningsorden inden for rammerne af statutten og standardforretningsordenen". Det betyder, at organet kan indskrænke sig til at udfylde de steder i standardforretningsordenen, der er markeret med en punkteret linje, hvorefter den udfyldte standardforretningsorden bliver organets forretningsorden. I øvrigt kan organet vælge at udfylde og supplere standardforretningsordenen, men der kan ikke foretages ændringer, der strider mod standardforretningsordenens, statuttens eller universitetslovens regler. Der kan heller ikke foretages ændringer, der er i strid med lovens principper, som feks. flytning af kompetence fra en leder til et kollegialt organ. Standardforretningsordenens systematik skal overholdes. Det betyder, at eventuelle nye paragraffer og stykker må indsættes som § xxa og stk xxb.
Indtil et organ har udarbejdet sin egen forretningsorden, er standardforretningsordenen den gældende forretningsorden for organet.
Det påhviler formanden at sørge for, at hvert medlem af et kollegialt organ har et eksemplar af forretningsordenen til rådighed.
Med venlig hilsen
Henning Lehmann
rektor
/Per Møller Madsen
fuldmægtig
Gældende version: /da/01-08.htm
Denne side: http://www.au.dk/om/organisation/index/0-styrelse-administration/01/historisk/au2/
Reference nr: 1994-011-008
Historisk - ikke gyldig version




