Historisk - ikke gyldig version
Standardforretningsorden (Studienævn)
Erstattet af standardforretningsorden af 14. september 2000
F 0 R R E T N I N G S 0 R D E N
for
...................................................
Udarbejdet inden for rammerne af den standardforretningsorden for studienævn, som konsistorium har fastsat, jf. Statut for Aarhus Universitet § 52.
MEDLEMSTAL, KONSTITUTION M.V.
. Studienævnet består af...... medlemmer, heraf lige mange lærere og studerende.
Stk. 2 . Studienævnet kan indbyde ikke-medlemmer til i nærmere angivet omfang at deltage i studienævnets møder som observatører. Observatører har taleret, men ikke stemmeret.
§ 2 . Studienævnets lærermedlemmer er valgt for en periode på 3 år. Studienævnets studentermedlemmer er valgt for en periode på l år.
Stk. 2 . Senest l uge før nyvalgte studentermedlemmers tiltrædelse afholder studienævnet konstituerende møde. Indkaldelse til mødet foretages af den afgående formand. På mødet giver den afgående formand en orientering om studienævnets arbejde, og studienævnets mødeplan fastsættes.
Stk. 3 . På det konstituerende møde vælger studienævnet, blandt de indvalgte heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, en formand samt en stedfortræder for denne for en periode på et år. Stedfortræderen overtager i tilfælde af forfald formandens opgaver og beføjelser.
Stk. 4 . Valgene foretages efter reglerne for flertalsvalg, jf. §§ 13 og 14. Valget af formand ledes af den afgående formand. Så snart valget af formand har fundet sted overtager denne mødeledelsen og der vælges en stedfortræder efter samme regler. Ingen kan mod sin vilje vælges som formand eller stedfortræder.
Stk. 5 . Studienævnets formand, og i dennes fravær stedfortræderen, er tillige studieleder. Dekanen skal godkende den valgte studieleder og dennes stedfortræder.
Stk. 6 . Hvis dekanen i særlige tilfælde, jf. universitetslovens § 8, stk. 8, eller efter anmodning fritager en formand eller en stedfortræder for hvervet for resten af funktionsperioden, foretages nyt valg for resten af perioden.
UDVALG
. Studienævnet kan nedsætte rådgivende udvalg, men disse kan ikke tillægges selvstændig kompetence. Der kan udpeges udvalgsmedlemmer, der ikke er medlemmer af studienævnet.
Stk. 2 . Ved nedsættelse af et udvalg træffer studienævnet beslutning om udvalgets størrelse og kommissorium og udpeger formanden, medmindre dette overlades til udvalget selv. Ved nedsættelse af ad hoc-udvalg kan studienævnet fastsætte en frist for afslutningen af udvalgets arbejde.
Stk. 3 . Udvalgsmøder er ikke offentlige. Et udvalg har pligt til efter anmodning at orientere studienævnets formand om sit arbejde. Et medlem af studienævnet kan indbringe ethvert spørgsmål om et udvalgs virksomhed for studienævnet.
ORIENTERING OG SAMARBEJDE
. Det påhviler formanden at holde studienævnet orienteret om væsentlige sager, som han behandler i sin egenskab af studieleder.
Stk. 2 . Et medlem af studienævnet kan anmode om, at formanden orienterer specielt om et givet spørgsmål, der ligger inden for studielederens ansvarsområde.
Stk. 3 . Studienævnets studentermedlemmer kan udpege en person af deres midte, med hvem formanden har mulighed for løbende at rådføre sig.
ORDINÆRE OG EKSTRAORDINÆRE MØDER, SKRIFTLIG BEHANDLING
. Rådet udøver sin virksomhed i møder, jf. dog § 7. Ordinære møder afholdes på universitetet............................................................ dog ikke i tiden l. juli - l 5. august.
Stk. 2 . Senest 4 hverdage inden hver ordinær mødedag udsender formanden en dagsorden eller en aflysning til medlemmerne. Dagsordenen eller aflysningen skal samtidig offentliggøres ved opslag eller på anden egnet måde. Tillægsdagsorden med supplerende sager kan udsendes senest 2 dage før mødet.
Stk. 3 . Hvis et medlem senest l uge forud for et ordinært møde skriftligt anmoder om behandling af en sag, skal formanden sætte sagen på dagsordenen for det pågældende møde.
Stk. 4 . Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. Hvis materialet ikke er tilsendt medlemmerne sammen med dagsordenen for et ordinært møde, skal det såvidt muligt fremlægges til gennemsyn i
................................................ senest 3 hverdage inden mødet.
§ 6 . Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det nødvendigt. Ekstraordinære møder skal endvidere afholdes, hvis der fremsættes krav herom fra en tredjedel af studienævnets medlemmer, eller fra samtlige medlemmer af én af de repræsenterede grupper. Mødet skal afholdes senest l uge efter at kravet er fremsat.
Stk. 2 . Indkaldelse til ekstraordinært møde skal ske med mindst 24 timers varsel. Indkaldelsen skal angive dagsordenspunkterne og indeholde de oplysninger. der er nødvendige til bedømmelse af sagerne.
§ 7 . Hvis alle medlemmer er enige herom, kan rutinesager afgøres uden for et møde ved skriftlig behandling. Som grundlag for behandlingen udsendes et forslag til beslutning sammen med de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagen. Medlemmerne skal tilkendegive, om de kan tilslutte sig behandlingsmåden, og i bekræftende fald, om de kan tilslutte sig det udsendte forslag til sagens afgørelse. Såfremt et medlem ikke kan tilslutte sig, at sagen afgøres ved skriftlig behandling, optages sagen som punkt på dagsordenen for næste møde i studienævnet.
MØDEOFFENTLIGHED
. Studienævnets møder er offentlige. Studienævnet kan dog bestemme, at dørene skal lukkes under behandlingen af enkelte punkter på dagsordenen.
Stk. 2 . Finder studienævnet, at dets forhandlinger forstyrres, kan det for det pågældende møde udelukke en eller flere tilhørere. Dørene kan om nødvendigt lukkes for resten af mødet.
Stk. 3 . Dørene skal lukkes ved behandling af sager, hvor det er nødvendigt at hemmeligholde oplysninger for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Dette betyder, at blandt andet følgende sager skal behandles for lukkede døre:
l . Dispensationssager, for så vidt disse angår navngivne personer.
2. Sager, der forelægges nævnet til udtalelse eller til orientering, og som vedrører enkeltpersoners personlige eller økonomiske forhold.
Stk. 4 . Spørgsmål, om hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, skal forud forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af formanden eller et flertal af medlemmerne.
Stk. 5 . Studienævnet kan tillade, at observatører overværer behandlingen af sager for lukkede døre.
Stk. 6 . Rektor eller en af ham udpeget person har ret til at overvære en sags behandling for lukkede døre.
Stk. 7 . I sager, der i medfør af stk. 3 behandles for lukkede døre, har medlemmer og observatører tavshedspligt.
BESLUTNINGSDYGTIGHED, MØDELEDELSE OG SAGERNES BEHANDLING
. Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af det fastsatte antal medlemmer er til stede.
Stk. 2 . Studienævnets møder ledes af formanden. Mødelederen træffer afgørelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer han med tilslutning fra forslagsstillerne de punkter, om hvilke der skal stemmes.
Stk. 3 . Enhver, der ønsker ordet, skal markere dette over for mødelederen, der giver ordet til medlemmerne i den orden, hvori de har begæret det. Mødelederen kan dog fravige denne rækkefølge, såfremt han anser det for ønskeligt af hensyn til sagens oplysning.
Stk. 4 . Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til mødelederen. Denne afgør, hvornår fremsatte forslag skal sættes til afstemning.
Stk. 5 . Et medlem af studienævnet kan under behandlingen af et dagsordenspunkt forlange mødet suspenderet i en kortere periode med henblik på drøftelser i gruppen.
Stk. 6 . Spørgsmål, der i henhold til denne paragraf henhører under mødelederens afgørelse, skal dog afgøres af studienævnet, såfremt dette efter forslag fra et medlem bestemmer det.
§ 10 . Sagerne behandles i mødet i den rækkefølge, hvori de er optaget på dagsordenen.
Stk. 2 . Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen, herunder med henblik på optagelse af nye dagsordensnunkter eller vedrørende en sags behandling for åbne eller lukkede døre.
Stk. 3 . Studienævnet kan beslutte at optage nye punkter på dagsordenen, og det kan beslutte at fravige den i dagsordenen angivne rækkefølge for sagernes behandling.
Stk. 4 . Beslutning i sager, der ikke som selvstændige punkter har været optaget på den før et ordinært møde meddelte dagsorden, kan kun træffes, såfremt intet tilstedeværende medlem protesterer herimod.
Stk. 5 . Beslutning i sager, der ikke som selvstændige punkter har været optaget på den før et ekstraordinært møde meddelte dagsorden, kan kun træffes, såfremt alle medlemmer er til stede, og intet medlem protesterer herimod.
AFSTEMNING OM FORSLAG
. Skønner mødelederen, at en sags udfald er utvivlsom, udtaler han dette med angivelse af den opfattelse, han har med hensyn til sagens afgørelse. Dersom intet medlem herefter forlanger afstemning, kan mødelederen erklære sagen for afgjort uden afstemning i overensstemmelse med den af ham angivne opfattelse.
§ 12 . Afstemning sker ved håndsoprækning eller ved navneopråb. Ethvert medlem kan dog kræve, at der foretages skriftlig afstemning på stemmesedler, der tilvejebringes og udleveres af mødelederen.
Stk. 2 . Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte. Står stemmerne lige, skal sagen snarest behandles på et nyt studienævnsmøde. Står stemmerne også lige på dette møde, træffer fakultetsrådet afgørelsen, jf. universitetslovens § 8, stk. 3.
Stk. 3 . Er der kun fremsat ét forslag, er dette vedtaget, når der for forslaget stemmer et flertal af de medlemmer, der har afgivet deres stemme, dvs. stemt enten for eller imod forslaget. Blanke stemmer medregnes således ikke i de afgivne stemmer.
Stk. 4 . Er der fremsat to eller flere sideordnede forslag, afgøres ved afstemning mellem disse, hvilket af forslagene, der kan opnå størst tilslutning. Dette forslag sættes herefter til afstemning i henhold til reglerne i stk. 3.
Stk. 5. Af stemning om ændringsforslag skal altid foretages før afstemningen om hovedforslaget. Det mest vidtgående ændringsforslag sættes under afstemning først.
Stk. 6 . Mødelederen træffer beslutning om afstemningernes omfang og rækkefølge. Såfremt et medlem forlanger det, skal mødelederen dog lade disse spørgsmål afgøre af studienævnet.
VALG AF PERSONER
. Ved valg af medlemmer til udvalg, bestyrelser og lignende, kan mødelederen, såfremt han finder det sandsynligt, at nævnet vil vælge eller genvælge en bestemt kandidat, stille forslag om, at den pågældende vælges uden afstemning. Dersom intet medlem herefter forlanger afstemning, er den foreslåede kandidat valgt.
§ 14 . Skal der vælges ét medlem blandt flere kandidater anvendes flertalsvalg. Flertalsvalg skal, hvis et medlem kræver det, ske ved skriftlig afstemning på stemmesedler, der tilvejebringes og udleveres af mødelederen.
Stk. 2 . Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, der har opnået mere end halvdelen af de stemmer, der tilsammen er afgivet på de opstillede kandidater.
Stk. 3 . Opnås sådant flertal ikke ved første afstemning, foretages ny afstemning, hvortil nye kandidater kan bringes i forslag.
Stk. 4 . Opnås sådant flertal heller ikke ved anden afstemning, foretages afstemning mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved tredje afstemning skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredje afstemning sættes valget snarest på dagsordenen for et nyt studienævnsmøde. Står stemmerne også lige på dette møde, træffer fakultetsrådet afgørelsen.
§ 15 . Skal der vælges to eller flere medlemmer anvendes forholdstalsvalg, medmindre der er enighed om at anvende en anden valgmetode.
Stk. 2 . Ved forholdstalsvalg opfordrer mødelederen medlemmerne til at dele sig i afstemningsgrupper, der hver for sig er enige om at støtte et eller flere af gruppens medlemmer som kandidater ved det pågældende valg af udvalgsmedlemmer.
Stk. 3 . Såfremt et medlem anmoder herom, suspenderes mødet under gruppedannelsen og genoptages efter udløbet af en af mødelederen fastsat frist. Efter genoptagelsen af mødet meddeler medlemmerne, hvilke afstemningsgrupper de har tilsluttet sig, hvilket noteres af mødelederen. En afstemningsgruppe kan ikke modsætte sig, at et medlem tilslutter sig gruppen.
Stk. 4. Hver gruppes medlemstal deles med l, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte afstemningsgrupper kan udpege deres kandidater. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, der foretages af mødelederen. Hvis der skal udpeges både medlemmer og suppleanter, kan en gruppe, samtidig med, at den udpeger et medlem, udpege en personlig suppleant for vedkommende.
Stk. 5 . Såfremt der er fastsat nærmere bestemmelser vedrørende et udvalgs sammensætning, skal disse bestemmelser overholdes ved afstemningsgruppens udpegning af medlemmer og eventuelle suppleanter. Udpegningen sker i den rækkefølge, kvotienterne angiver, og udpegningen bringes til ophør, når de resterende pladser kun kan besættes på én måde. Kan de resterende pladser besættes på flere måder, men kan en afstemningsgruppe ikke under overholdelse af bestemmelserne for udvalgets sammensætning udpege et medlem inden for gruppen, kan den udpege et medlem uden for gruppen, såfremt vedkommende accepterer udpegningen. Kan eller ønsker gruppen ikke at udpege et medlem uden for gruppen, går udpegningsretten videre til den afstemningsgruppe, der på dette tidspunkt har den næsthøjeste kvotient.
Stk. 6 . Giver en afstemningsgruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde.
Stk. 7 . Udtræder et medlem i løbet af funktionsperioden af et udvalg, besættes den ledige plads af vedkommendas suppleant, hvis en sådan er udpeget. Er der ikke udpeget nogen suppleant for det udtrædende medlem, afholdes nyvalg til samtlige pladser i udvalget.
MØDEPLIGT, HABILITET OG INDKALDELSE AF SUPPLEANTER
. Medlemmerne har pligt til at deltage i nævnets møder.
Stk. 2 . Medlemmer, der er forhindret i at deltage i et møde, skal underrette formanden herom inden mødets afholdelse. I beslutningsreferatet anføres for hvert enkelt møde, hvilke medlemmer der har været fraværende.
Stk. 3 . Medlemmerne kan kun deltage i nævnets afstemninger, når de personligt er til stede under disse, jf. dog § 7.
§ 17 . Et medlem skal underrette formanden, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmers habilitet. Underretningen skal så vidt muligt gives inden mødets afholdelse.
Stk. 2 . Formanden afgør, om medlemmet kan deltage i behandlingen af den pågældende sag. Hvis medlemmet ikke kan deltage i behandlingen af sagen, indkalder formanden den pågældendes suppleant, hvis en sådan er valgt, til at deltage i behandlingen.
§ 18 . Når et medlem ved fravær i mindst 2 måneder på grund af sygdom, studierejse eller lignende er ude af stand til at deltage i studienævnets arbejde, indkalder formanden suppleanten til at indtræde for fraværsperioden. Formanden afgør, hvorvidt betingelserne for suppleanters indtræden er til stede. Beslutninger vedrørende suppleanters indtræden skal meddeles rektor.
Stk. 2 . Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af studienævnet. Ved orlov kan studienævnet bestemme, at vedkommende kun udtræder i orlovsperioden.
§ 19 . Indtræder der vakance i studienævnet og er der ikke valgt eller udpeget et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at studienævnet kan være fuldtalligt, afgiver studienævnet indstilling til rektor om, hvorvidt den eller de ledige pladser skal besættes ved suppleringsvalg, eller om besættelsen kan udsættes til næste ordinære valg.
BESLUTNINGSREFERAT OG EKSPEDITION AF STUDIENÆVNETS BESLUTNINGER
. Studienævnets beslutninger optages i et beslutningsreferat, der så vidt muligt udsendes senest 14 dage efter mødet og forelægges til godkendelse i næste møde. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort optaget i referatet. Ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kan medlemmet forlange, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af referatet. Dersom det pågældende medlem ved sagens fremsendelse ønsker at ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt, skal han meddele dette til formanden, der fastsætter en frist for aflevering af begrundelsen.
Stk. 2 . Formanden ekspederer studienævnets beslutninger.
Stk. 3 . Godkendte referater af studienævnets møder offentliggøres ved opslag, i det omfang beslutningerne ikke er omfattet af tavshedspligt. Referatet sendes til rektor og til dekanen.
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE FORRETNINGSORDENENS OG STANDARDFORRETNINGSORDENENS FORSTÅELSE
. Spørgsmål om forretningsordenens forståelse afgøres af studienævnet.
Stk. 2 . Spørgsmål om standardforretningsordenens forståelse, eller om forretningsordenens overensstemmelse med standardforretningsordenen, skal dog forelægges rektor.
ÆNDRINGER I FORRETNINGSORDENEN OG STANDARDFORRETNINGSORDENEN
. Denne forretningsorden træder i kraft...................... Forretningsordenen kan ændres ved almindelig flertalsvedtagelse i studienævnet, når ændringsforslaget er udsendt mindst 14 dage før det møde, hvor det skal behandles.
Stk. 2 . Ændringer i standardforretningsordenen for studienævn, vedtaget af konsistorium. ændrer samtidig denne forretningsorden.
Stk. 3 . Rektor kan i ganske særlige tilfælde, og inden for statuttens rammer, dispensere fra denne forretningsordens bestemmelser.
Gældende version: /da/01-12.htm
Denne side: http://www.au.dk/om/organisation/index/0-styrelse-administration/01/historisk/au6/
Reference nr: 1994-011-008
Historisk - ikke gyldig version




