Erstattet af lov nr. 403 af 28. maj 2003

Indhold

Kapitel 1 - Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 - Styrelsesregler
Kapitel 3 - Økonomiske forhold
Kapitel 4 - Forskellige bestemmelser
Kapitel 5 - Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Herved bekendtgøres lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993 med de ændringer, der følger af lov nr. 1048 af 23. december 1998 og lov nr. 348 af 2. juni 1999.

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Loven gælder for universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. En højere uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.

Stk. 3. En højere uddannelsesinstitution beslutter, hvilke uddannelser den vil udbyde, jf. dog § 2, stk. 6, og § 9, stk. 5. Institutionens udbud skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 4. En højere uddannelsesinstitution træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives.

Stk. 5. Institutionens forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af institutionen selv.

§ 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Erhvervelse af doktorgrader.
3) Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
4) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.
5) Tilskud og lokaler til de studerendes organisationer. Tilskud gives på grundlag af studentergruppernes andel af de samlede afgivne studenterstemmer til valg til konsistorium.

Stk. 3. Forskningsministeren kan indgå samlede aftaler med en institution om målene for dens virksomhed og udvikling, hvori der kan indgås aftale mellem undervisningsministeren og institutionen om udviklingen på uddannelsesområdet.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan indgå samlede aftaler med Danmarks Lærerhøjskole om målene for institutionens virksomhed og udvikling.

Stk. 5. Før undervisningsministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1 og 2, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan begrænse en institutions udbud af og optagelse til uddannelser, hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, jf. stk. 1.

Kapitel 2

Styrelsesregler

Konsistorium

§ 3. Konsistorium er institutionens øverste kollegiale organ. Konsistorium varetager institutionens interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2. Konsistorium godkender:

1) Institutionens organisation, herunder fakultets- og institutstrukturen.
2) Institutionens budget.
3) Forslag til statut. I statutten fastsættes de nærmere regler om institutionens styrelse, de kollegiale organers virksomhed, regler om valg m.v. Valggruppen for heltidsansatte videnskabelige medarbejdere skal omfatte de ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen. Valgmåderne skal fastsættes med henblik på at sikre en rimelig repræsentation af mindretalsgrupper. Hvis det i statutten fastlægges, at deltidsansatte medarbejdere har stemmeret og er valgbare til konsistorium og fakultetsråd, kan det samtidig besluttes, at ph.d.-studerende i denne relation er at betragte som deltidsansatte. Statutten godkendes af undervisningsministeren.
4) Forslag til aftaler, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3. Konsistorium har i øvrigt ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for institutionens organisation og virksomhed og har pligt til at drøfte de forhold, rektor forelægger.

Stk. 4. Konsistorium, der består af 1 formand og 14 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1) Rektor er født formand.
2) 2 udefra kommende medlemmer, som udpeges af henholdsvis Danmarks Forskningsråd og af formændene for uddannelsesrådene. Medlemmerne skal være sagkyndige i spørgsmål vedrørende forskning og højere uddannelser.
3) 5 medlemmer som repræsentanter for ledelsen. Dekaner er, hvor sådanne findes, fødte medlemmer på ledelsessiden.
4) 2 medlemmer som repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere.
5) 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-administrative personale.
6) 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende.

Stk. 5. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Rektor

§ 4. Hver institution ledes af en rektor. Denne træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2 og 4, og § 8, stk. 4-6.

Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 3. Rektor kan i særlige tilfælde og efter § 5, stk. 3, beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til dekanhverv, fakultetsråd, institutbestyrelse og studienævn. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage konsistoriums, fakultetsråds, institutbestyrelsers og studienævns opgaver, hvorved § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6, fraviges.

Stk. 4. Rektor vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer. Valget sker efter regler, der fastsættes i statutten. Stemmeberettigede til rektorvalg er medarbejdere med hovedstilling på institutionen og studerende på institutionen i forholdet 3 til 1. De videnskabelige medarbejderes stemmeandel skal mindst udgøre 50 pct. De studerendes stemmer vægter med 25 pct. Rektor vælges for en 4-årig periode. I statutten fastsættes, hvorvidt og hvor mange gange genvalg kan finde sted.

Stk. 5. Rektor udskriver inden valgperiodens udløb nyvalg til rektorhvervet, hvis alle øvrige medlemmer af konsistorium indstiller dette.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til rektorhvervet.

Fakultetsråd

§ 5. Opdeles institutionen i flere hovedområder, vælges for hvert hovedområde et fakultetsråd, som varetager hovedområdets faglige interesser. Fakultetsrådet godkender hovedområdets udviklingsplan og budget inden for de rammer, konsistorium har fastlagt. Rådet har ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for hovedområdet samt i sager, der vedrører forholdet mellem 2 eller flere faggrupper eller mellem institutter og studienævn inden for hovedområdet.

Stk. 2. Fakultetsrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1) Godkendelse af studieordninger.
2) Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af ph.d.- og doktorgrader.
3) Tildeling af ph.d.- og doktorgrader.
4) Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.

Stk. 3. Hvis mindst 3/4 af fakultetsrådets medlemmer mener, at dekanen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 1, kan det indstille til rektor, at dekanens hverv bringes til ophør.

Stk. 4. På institutioner, der udelukkende uddanner og forsker inden for ét hovedområde, varetages opgaverne af konsistorium.

Stk. 5. Fakultetsrådet, der består af en formand og indtil 14 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1) Dekanen er født formand.
2) 2 udefra kommende medlemmer, som skal udpeges af henholdsvis det statslige forskningsråd og af uddannelsesrådet inden for hovedområdet. Medlemmerne skal være sagkyndige inden for det pågældende hovedområdes uddannelser og forskning.
3) Øvrige medlemmer skal være repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere, repræsentanter for de teknisk-administrative medarbejdere og de studerende i forholdet 2 til 1 til 1.

Stk. 6. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Dekaner

§ 6. Ved institutioner med flere hovedområder, vælges en leder (dekan) for hvert hovedområde. Dekanen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinjer fastlagt af fakultetsrådet den daglige ledelse af hovedområdet.

Stk. 2. Dekanen kan i særlige tilfælde og efter §§  7, stk. 8, og 8, stk. 8, beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til institutleder- og studielederhvervet.

Stk. 3. Dekanen vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer ved hovedområdet. Valget sker efter regler, der fastsættes i statutten. Stemmeberettigede til dekanvalg er medarbejdere med hovedstilling på hovedområdet og studerende ved hovedområdet i forholdet 3 til 1. De videnskabelige medarbejderes stemmeandel skal mindst udgøre 50 pct. De studerendes stemmer vægter med 25 pct. Dekanen vælges for en 4-årig periode. I statutten fastsættes, hvorvidt og hvor mange gange genvalg kan finde sted. Rektor godkender den valgte dekan.

Institutter og institutledelse

§ 7. Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil ved institutionen foregår normalt ved institutter. Ved hvert institut vælges en institutleder og en institutbestyrelse. Hvis der er færre end 10 videnskabelige medarbejdere på instituttet, kan valg af en institutbestyrelse undlades.

Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger generelle retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling og godkender instituttets budget inden for de rammer, fakultetsrådet har fastlagt.

Stk. 3. Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.

Stk. 4. Institutlederen vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer ved instituttet for normalt 3 år med mulighed for genvalg. Institutlederen vælges af alle videnskabelige medarbejdere og de teknisk-administrative medarbejdere med hovedstilling ved instituttet dog således, at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør mindst 50 pct. Dekanen godkender den valgte institutleder.

Stk. 5. Institutbestyrelsen, der består af en formand og 4 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1) Institutlederen er født formand.
2) 2 medlemmer vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer af instituttets videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved instituttet.
3) 1 medlem vælges af og blandt de teknisk-administrative medarbejdere.
4) 1 medlem vælges af og blandt de studerende.

Stk. 6. På institutter med 30 videnskabelige medarbejdere og derover kan institutbestyrelsen ud over formanden være på 8 medlemmer, der vælges og fordeles efter samme forholdstal som i stk. 5.

Stk. 7. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Stk. 8. Hvis mindst ¾ af institutbestyrelsens medlemmer mener, at institutlederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 2, kan den indstille til dekanen, at institutlederens hverv bringes til ophør.

Studienævn og studieleder

§ 8. For hver uddannelse eller for flere uddannelser nedsættes et studienævn.

Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 10. Hvis der nedsættes studienævn for forskeruddannelsen, regnes ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen, i denne sammenhæng for ph.d.-studerende. Lærerne vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område. Mindst halvdelen af lærerne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område. Studienævnet vælger af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere en formand. Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Stk. 3. Ved stemmelighed træffer fakultetsrådet afgørelsen.

Stk. 4. Studienævnet godkender undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning, og udarbejder forslag til studieordning. Studienævnet behandler endvidere alle former for evaluering inden for studienævnets område.

Stk. 5. Institutionen skal høre studienævnet om:

1) Forslag til uddannelsesbekendtgørelser.
2) Forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning og undervisning.
3) Forhold, der i øvrigt vedrører undervisningen inden for det pågældende studienævns område.

Stk. 6. Studienævnet kan inden for de fastsatte generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 7. Formanden for studienævnet er tillige studieleder. Studielederen forestår efter bemyndigelse fra rektor den praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og disponerer de tildelte undervisningsressourcer. Dekanen godkender studielederen.

Stk. 8. Hvis mindst 2/3 af studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at studielederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 4, kan det indstille til dekanen, at studielederens hverv bringes til ophør.

Kapitel 3

Økonomiske forhold

§ 9. Staten giver bevillinger til institutionens undervisningsvirksomhed, til institutionens forskningsvirksomhed og til andre opgaver, som er henlagt til institutionen, herunder til administration og bygninger.

Stk. 2. Institutionen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger, tilskud og indtægter under ét. Det er en betingelse, at institutionen overholder bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet bevilling til efter stk. 1.

Stk. 3. Bevillinger til undervisningsvirksomheden fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove og antallet af årsstuderende.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsstudier fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang, der udløser bevillinger til uddannelserne.

Stk. 6. En institution kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, og for visse udenlandske studerende opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af ansvaret for bygningsforsyning og bygningsforvaltning til institutionerne og i denne forbindelse fastsætte regler om institutionernes kapitalforvaltning.

Stk. 8. Institutioner kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne ikkestatslige tilskud kan holdes adskilt fra statslige midler. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra institutionerne til budgetteringsformål og kan bestemme, at institutionerne skal anvende fælles administrative systemer.

§ 10. Undervisningsministeren kan ekspropriere eller for så vidt angår ikkestatsejede institutioner tillade ekspropriation af fast ejendom til højere uddannelsesinstitutioner. Ekspropriation finder sted efter bestemmelserne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan institutioner indgå aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål. For Danmarks Lærerhøjskole fastsættes reglerne af undervisningsministeren.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 11. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan for så vidt angår klager over retlige spørgsmål påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den endelige administrative afgørelse af sagen.

§ 12. Undervisningsministeren kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser efter forslag fra institutionen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for institutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Stk. 3. Forskningsministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem institutioner omfattet af loven eller mellem institutioner omfattet af loven og andre forskningsinstitutioner godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner. For sektorforskningsinstitutioners vedkommende sker godkendelsen efter forhandling med vedkommende minister. Tilsvarende gælder for godkendelse af sammenlægning af institutioner omfattet af loven eller sammenlægning af institutioner omfattet af loven og andre forskningsinstitutioner.

Stk. 4. I forhold til Danmarks Lærerhøjskole tilkommer den i stk. 3 nævnte kompetence undervisningsministeren.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 13. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2 - 6. (Overgangsbestemmelser, udelades)

§ 14. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) Lov nr. 190 af 4. juni 1964 om oprettelse af et universitet i Odense.
2) Lov nr. 263 af 4. juni 1970 om Københavns Universitets placering og universitetscentre.
3) Lov nr. 312 af 19. juni 1974 om Ålborg Universitetscenter.
4) Lov om Roskilde Universitetscenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 12. januar 1987.
5) Lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 26. maj 1989.
6) § 2, stk. 3, i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 29. juli 1992.

Stk. 2. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Lov nr. 154 af 31. marts 1993 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende ¹⁾ .

Lov nr. 1048 af 23. december 1998 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. marts 1999.

Lov nr. 348 af 2. juni 1999 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Forskningsministeriet, den 22. december 1999

Birte Weiss

/Thorkild Meedom