Du er her: AU » Om AU » Organisation » Regelsamling » 0: Styrelse, administration » 06: Informationsvirksomhed » 06-03: Aarhus Universitets logo, segl og navnetræk

Aarhus Universitets logo, segl og navnetræk

Regler for anvendelse af logo, segl og navnetræk

Aarhus Universitets logo, segl og navnetræk må kun gengives i situationer, der har direkte tilknytning til Aarhus Universitet. Navnetræk for en enhed må kun anvendes af enheden selv eller efter aftale med enheden.

Logo, segl og navnetrækkets udseende skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for størrelse, farve og anvendelse som de fremgår af universitetets designmanual. Elektroniske udgaver af segl, logo og navnetræk skal hentes fra downloadsektionen i designmanualen. Kun de elektroniske udgaver af logo, segl og navnetræk, der er beregnet hertil, må skaleres op eller ned.

Der må ikke tages elementer ud af seglet, ligesom logo, segl og navnetræk ikke må gengives spejlvendt, roteres eller strækkes. Seglet må gerne gengives delvist, så man f.eks. kun ser det nederste højre hjørne. Logo og navnetræk må kun anvendes sammen. Seglet må gerne anvendes alene.

Logoet må ikke erstattes af sekundære logoer. Sekundære logoer skal placeres på de i designmanualen angivne steder.

De elektroniske udgaver af logo, segl og navnetræk, der kan hjemtages fra designmanualen, må IKKE anvendes til at designe brevpapir, der ligner Aarhus Universitets officielle brevpapir. Anvendelse af universitetets brevpapir sker via de skabeloner og fortryksmuligheder, der er stillet til rådighed.

Alle tvivlstilfælde vedrørende brug af logo, segl og navnetræk afgøres af Informationskontoret efter bemyndigelse fra Rektor.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk