Du er her: AU » Om AU » Organisation » Regelsamling » 2: Personale » 24: Særlige ydelser, vederlag » 24-04: Befordringsgodtgørelse til lærlinge og elever

Befordringsgodtgørelse til lærlinge og elever

Personale- og udviklingskontorets orientering af 4. september 2002 om befordringsgodtgørelse til lærlinge og elever.

Med virkning fra 1. januar 1993 er offentlige myndigheder omfattet af lov om arbejdsgivernes elevrefusion (AER). Loven med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer indebærer bl.a. ret til refusion, ligesom der fastsættes regler om udbetaling af befordringsgodtgørelse til elever/lærlinge.

Under visse betingelser har Universitetet pligt til at yde dækning af udgifter til transport til/fra skole til elever og lærlinge.

  1. Pligten til at yde godtgørelse omfatter alle elever og lærlinge, som aflønnes efter en overenskomst/organisationsaftale med en organisation, som er tilsluttet STK. Så vidt ses gælder pligten p.t. for alle elever og lærlinge ved Aarhus Universitet. Pligten gælder også ved den såkaldte Skolepraktik (SKP-elever) jfr. dog pkt. 5. c
  2. Pligten gælder principielt under alle former for skoleophold . Det er ikke en betingelse, at opholdet medfører overnatning. (Som følge af afstandsbetingelsen, jfr. pkt. 3 og 4, vil dagskoleophold dog normalt ikke være omfattet).
  3. Den samlede skolevej (hen- og tilbagerejse i alt) skal udgøre mindst 24 km (pt.) og det er en betingelse, at eleven/lærlingen ikke kan deltage i undervisningen på en nærmereliggende skole.
  4. Godtgørelsen omfatter udgifter til befordring den korteste vej fra bopæl/lærested til skolen og tilbage. Hvis bopælen er udgangspunktet godtgøres udgiften til transport for afstanden mellem bopæl og skole. I tilfælde, hvor eleven/lærlingen møder på lærestedet, inden eleven/lærlingen møder på skolen, godtgøres transportudgiften mellem lærestedet og skolen.

  5. a. Der skal i videst muligt omfang anvendes offentlige transportmidler ; i så fald godtgøres de faktiske udgifter.
    b. Anvendelse af eget transportmiddel kan i særlige tilfælde godkendes; i så fald ydes en godtgørelse på 79 øre pr. kørt km (pt.)
    c. Til SKP-elever betales max. udgifterne til billigste befordring med offentlige transportmidler.
    Kørsel i eget transportmiddel kræver forudgående aftale med praktikstedet.I tilfælde af samtransport ydes der kun befordringsgodtgørelse til den elev/lærling, der faktisk har afholdt kørselsudgiften.

  6. Befordringsgodtgørelsen er ikke skattepligtig.

  7. Udgifterne til befordringsgodtgørelse afholdes i første omgang af Elevbevillingen. 80 % af udgifterne refunderes dog af AER. Til brug ved anmodningen om refusion udsender AER automatisk en refusionsblanket umiddelbart efter skoleopholdet til praktikstedet. Blanketten sendes sammen med evt. tjenesterejseblanket til elevkoordinatoren.

Yderligere oplysninger eller vejledning kan fås ved henvendelse til Regnskabsafdelingen (vedr. tjenesterejse), Lønadministrationen (vedr. lønrapporter og skattetræk) og PUK, elevkoordinatoren (generelt vedr. elever).

Svend Larsen
kontorchef


www.au.dk/da/regler/2002/au12

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk