Du er her: AU » Om AU » Organisation » Regelsamling » 2: Personale » 26: Efteruddannelse » 26-03: Pædagogikforløb for adjunkter

Pædagogikforløb for adjunkter

Aarhus Universitets retningslinier af 28. juni 1994 om pædagogikforløb for adjunkter ved Aarhus Universitet


Modul 1: kursus i almen universitetspædagogik

1. Kurset er tilrettelagt både for adjunkter og vejledere, og fungerer således både som
a) adjunktens indføring i universitetspædagogik
b) grundlaget for vejlederens kommende arbejde.

2. Kurset finder sted sidst i august og skal senest følges af adjunkten i begyndelsen af hans/hendes 2. år på AU.

3. Kurset dækker - gennem workshops og forelæsninger - bl.a.:
a) planlægning af undervisningsforløb
b) undervisningsformer
c) forholdet mellem undervisning og forskning
d) evaluering
e) undervisningsteknik (herunder stemmeføring og kroppens rolle i undervisning)

4. Varighed: 4 dages internatkursus

5. Skulle adjunkten ikke være dansktalende, erstattes Modul 1 af en læseperiode af samme omfang. Vejlederen (fra Modul 2) forsyner adjunkten med de værker der skal studeres, og indfletter i Modul 2 diskussioner af disse værker, når det er hensigtsmæssigt.

Modul 2: praktik i adjunktens eget faglige miljø

1. Modul 2 starter umiddelbart efter Modul 1 og varer to semestre.

2. Vejlederen udpeges af institutlederen efter aftale med fagets studieleder og efter høring af adjunkten. Vejlederen skal være den nærmest fagkyndige lærer ved det pågældende institut, som har deltaget (eller deltager sammen med adjunkten) i kurset i almen universitetspædagogik.

3. Vejlederens rolle er at støtte og at inspirere - og kun i begrænset omfang at fungere som en kontrolinstans.

4. Vejlederen forpligtelser for hver adjunkt varer to semestre og omfatter i denne periode regelmæssige drøftelser med adjunkten om bl.a.:
a) planlægningen af et undervisningsforløb, adjunkten står for, i hvert af de to semestre;
b) problemer, der opstår under adjunktens undervisning;
c) gensidig overværelse af undervisning
d) de studerendes midtvejs- og slutevalueringer af adjunktens kurser;
e) formulering af eksamensopgaver, principperne for karaktergivning, mm.;
f) en artikel (5-10 s.) adjunkten kan opfordres til at skrive i løbet af efterårssemesteret om et aspekt af universitetspædagogik.

Evaluering

1. Evalueringen foretages af studielederen, eller en der er udpeget af denne. Vejleder og bedømmer må ikke være samme person. Evalueringen forelægges vejlederen og adjunkten, som kan komme med indsigelser inden en uge. Vejlederen godkender evalueringen med sin underskrift. Skulle vejlederen ikke kunne godkende evalueringen, sendes evalueringen samt vejlederens invendinger til dekanen, som bestemmer sagens videre forløb.

2. Evalueringen finder sted sidst i forårsemesteret (senest d. 1 juni).

3. Evalueringens grundlag kan bestå af:
a) de studerendes midtvejs- og slutevalueringer af adjunktens kurser i to semestre;
b) en skriftlig rapport fra vejlederen (1 A4 ark) med vejlederens generelle indtryk af adjunktens pædagogiske indsats og kvalifikationer;
c) adjunktens evt. artikel om et aspekt af universitetspædagogik han/hun interesserer sig for;
d) en selvevaluering rummende adjunktens pædagogiske overvejelser før, under og efter forløbet.

4. Evalueringen består af 2 A4 sider.

5. Adjunkten kan, inden for en frist af 8 dage, komme med bemærkninger til studielederen. Skulle det være umuligt at nå til enighed, sendes sagen til dekanen, som bestemmer sagens videre forløb.

Arbejdsbyrden

1. For adjunkten bør den tid, som anvendes på den pædagogiske uddannelse, trækkes fra adjunktens undervisningsforpligtelse.

2. Vejlederen forventes - udover kursusdeltagelse - at bruge 50 arbejdstimer i hvert af to semestre. For førstegangsvejledere arrangeres desuden et 3-timers seminar om supervision og samtaleteknik.

Dispensation

For adjunkter ansat efter 1.7.93 kan der ikke dispenseres fra supervisionsdelen af ordningen (Modul 2) og kun i sjældne tilfælde fra kursus delen (Modul 1). Sådanne dipensationer behandles af dekanen efter henvendelse fra institutlederen. For adjunkter ansat før 1.7.93 er adjunktpædagogikum ikke obligatorisk, men dokumentation af tilsvarende undervisningsmæssige kvalifikationer er en nødvendig forudsætning for varig ansættelse i en lektorstilling.

27. maj 1994
Karen Juul-Olsen, Kjeld Fredens, P. V. Thomsen, Richard Raskin

Godkendt af konsistorium den 9. juni 1994.

Aarhus Universitet, den 28. juni 1994.

Henning Lehmann
rektor


www.au.dk/da/regler/1994/au14

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk