Du er her: AU » Om AU » Organisation » Regelsamling » 5: Uddannelser, eksamen » 51: Uddannelser, konkrete » 51-24: Universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (faglige mindstekrav)

Universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (faglige mindstekrav)


Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinjer nr. 5 af 18. januar 2006 om universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav)

Anvendelsesområde og formål

1.1. Nærværende retningslinjer finder anvendelse ved et universitets udbud af uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser, som er omfattet af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven).

1.2. Retningslinjerne finder anvendelse ved universitetets tilrettelæggelse af uddannelsesforløb efter § 23, jf. § 17, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

1.3. Udbud af universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser forudsætter, at uddannelserne opbygges inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og tilrettelægges efter nærværende retningslinjer.

1.4. Efter universitetsloven beslutter universitetet selv, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde inden for sine fagområder, men universitetets udbud skal godkendes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Af bemærkningerne til § 3, stk. 1, i universitetsloven fremgår, at udbud af uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser forudsætter, at ministeren har drøftet godkendelsen med den ansvarlige ressortminister for at sikre, at uddannelsen opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav. Nærværende retningslinjer er derfor udarbejdet efter drøftelse med undervisningsministeren.

1.5. Retningslinjerne har til formål at sikre grundlaget for, at personer med en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, kan opnå faglig kompetence i to fag (centralt fag og tilvalgsfag) inden for fagrækken i de gymnasiale uddannelser, uanset ved hvilket universitet bachelor- og kandidateksamen er gennemført og bestået. En kandidat med faglig kompetence i to fag har i visse tilfælde efter regler fastsat af undervisningsministeren tillige faglig kompetence i et tredje fag.

Definitioner

2.1. Ved de gymnasiale uddannelser forstås studentereksamen ( stx ), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), den grønlandske gymnasiale uddannelse (gu) og de grønlandske erhvervsgymnasiale uddannelser.

2.2. Lærere, der underviser i de gymnasiale uddannelser, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Forudsætning for faglig kompetence er et niveau, der svarer til en kandidateksamen, og som indeholder de faglige mindstekrav, jf. 3.1. Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum, der er tilrettelagt efter regler fastsat af undervisningsministeren.

Krav til faglig kompetence

3.1. Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i et fag fra den gymnasiale fagrække, at kandidaten opfylder fagets faglige mindstekrav, som de er beskrevet i nærværende bilag.

3.2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for at opnå faglig kompetence i et fag fra den gymnasiale fagrække.

3.3. Faglig kompetence i det enkelte fag omfatter alle det pågældende fags niveauer i de gymnasiale uddannelser.

Andre forhold

4.1. Universiteterne bør tilbyde studerende fagligt kompetent studie- og erhvervsvejledning, der forud for de studerendes valg af tilvalgsfag kan yde ajourført rådgivning med hensyn til såvel de faglige som de professionelle perspektiver og udfordringer i de fagkombinationer, den studerende overvejer, og de beskæftigelsesmæssige udsigter. Af beskæftigelsesmæssige hensyn bør studerende frarådes at kombinere to fag, der begge har et lavt timetal i de gymnasiale uddannelser.

4.2. Universiteterne bør sikre, at det klart fremgår af eksamensbeviset, at de faglige mindstekrav indgår i kandidatgraden, herunder hvilke fagelementer der er aflagt prøve i - eller de på anden måde er dokumenteret - med angivelse af omfanget af ECTS-point, og at kandidaten som følge heraf opfylder kravene til faglig kompetence i to fag efter nærværende retningslinjer, jf. 3.1.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 18. januar 2006

Helge Sander
/Gertie Lund


Bilag 1 Faglige mindstekrav

Indhold:

1.

Humanistiske fag

1.1.

Billedkunst

1.2.

Dans

1.3.

Dansk (Dansk som andetsprog)

1.4.

Design

1.5.

Dramatik

1.6.

Filosofi

1.7.

Historie

1.8.

International teknologi og kultur

1.9.

Kulturforståelse

1.10.

Mediefag

1.11.

Musik

1.12

Oldtidskundskab

1.13.

Religion

1.14.

Retorik

2.

Fremmedsprogsfag

2.1.

De moderne fremmedsprog

Arabisk

Engelsk

Fransk

Italiensk

Japansk

Kinesisk

Russisk

Spansk

Tyrkisk

Tysk

2.2.

De klassiske sprog

Græsk

Latin

3.

Naturvidenskabelige og tekniske fag

3.1.

Biologi

3.2.

Datalogi

3.3.

Fysik

3.4.

Geografi

3.5.

Idræt

3.6.

Informationsteknologi

3.7.

IT

3.8.

Kemi

3.9.

Matematik

3.10.

Multimedier

3.11.

Programmering

3.12.

Kommunikation/IT

3.13.

Materialeteknologi

3.14.

Statik og styrkelære

3.15.

Teknikfag – byggeri og energi

3.16.

Teknikfag – design og produktion

3.17.

Teknikfag – proces, levnedsmiddel og sundhed

3.18.

Teknologi

3.19.

Astronomi

3.20.

Statistik

3.21.

Teknologihistorie

4.

Samfundsvidenskabelige fag

4.1.

Afsætning

4.2.

Erhvervsret

4.3.

Erhvervsøkonomi

4.4.

Finansiering

4.5.

Innovation

4.6.

International økonomi

4.7.

Markedskommunikation

4.8.

Organisation

4.9.

Psykologi

4.10.

Samfundsfag

4.11.

Virksomhedsøkonomi


1) For fremmedsprogene arabisk, japansk, kinesisk og tyrkisk gælder, at kandidaten skal kunne oversætte en tekst fra fremmedsproget til dansk (i tyrkisk også fra dansk til fremmedsproget).

2) For fremmedsprogene arabisk, japansk, kinesisk og tyrkisk gælder, at kandidaten skal kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster (litterære og ikke-litterære) i forskellige genrer og medier og fra forskellige kulturområder på baggrund af tekstanalytiske og kulturanalytiske teorier og metoder.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.04.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk