Du er her: AU » Om AU » Organisation » Regelsamling » 5: Uddannelser, eksamen » 52: Åben uddannelse » 52-13: Efter- og videreuddannelse (AU-regler)

Efter- og videreuddannelse (AU-regler)

Aarhus Universitets interne regler på området for efter- og videreuddannelse

I medfør af

  • § 6, stk. 4 i bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009;
  • § 8, stk. 4 og § 15, stk. 1 i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009; 
  • § 8, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009
  • § 8, stk. 4 i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1543 af 27. december 2009;

fastsættes: 

 

Område

§ 1. Regelsættet vedrører efter- og videreuddannelsesaktiviteter på Aarhus Universitet.

Antal eksamensforsøg indeholdt i deltagerbetalingen

§ 2. Deltagerbetaling omfatter 3 eksamensforsøg for alle efter- og videreuddannelsesaktiviteter reguleret af hhv. deltidsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om åben uddannelse.

Eksamen efter undervisningen er ophørt

§ 3. Studerende indskrevet på enkeltfag/moduler reguleret af hhv. deltidsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om åben uddannelse kan vente i 2 år med at aflægge eksamen efter ophør af undervisningen i enkeltfaget/modulet.

§ 4. Studerende indskrevet på hele master- eller diplomuddannelser kan udskyde eksamen efter ophør af undervisning i de enkelte fagelementer/moduler inden for rammerne af de vilkår, som følger af studieordningens bestemmelser om progression og maksimal uddannelsestid.

Maksimal uddannelsestid

§ 5. Den maksimale uddannelsestid for uddannelser reguleret af masterbekendtgørelsen er 6 år.

stk. 2. Studienævnet har mulighed for i studieordningen at fastsætte en kortere maksimal uddannelsestid, hvis særlige faglige forhold gør sig gældende – herunder omsætningshastighed på vidensområdet.

§ 6. For diplomuddannelser og masteruddannelser reguleret af anden bekendtgørelse end masterbekendtgørelsen gælder de pågældende bekendtgørelsers bestemmelser om maksimal uddannelsestid.

Information

§ 7. Universitetet informerer i materiale til ansøgere og optagne om reglerne. Herunder om forbehold for studieordningsændringer og forbehold i relation til tildeling af eksaminator og prøvetermin såfremt en studerende ikke følger den plan for prøver, som studienævnet har lagt.


 

Ikrafttræden

§ 8. Dette regelsæt træder i kraft den 1. september 2011.

§ 9. Interne regler fastsat på ledelsesmøde med rektor og dekaner den 20. marts 2003 ophæves.

Godkendt af uddannelsesdekan Mette Thunø den 17. marts 2011

Annette Lund

Vicedirektør

AU Studieadministration

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk