Fogh-Nielsens legat
FUNDATS
for
Konsul Johannes Fogh-Nielsens og fru Ella Fogh-Nielsens legat
-------------------------
§ 1
Legatets navn er ”Konsul Johannes Fogh-Nielsens og fru Ella Fogh-Nielsens legat”, og legatet er oprettet af disses søn, nu afdøde grosserer Knud Hermann Fogh-Nielsen, Horsens.
§ 2
Legatet er oprettet til fordel for videnskabelig forskning ved Aarhus Universitet, fortrinsvis indenfor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
§ 3
Legatkapitalen hidrører fra sammenlægning af nedenstående legater ved Aarhus Universitetet, idet beløb er anført som bidrag til kapitalen på sammenlægningstidspunktet.
Konsul Johannes Fogh-Nielsens og Fru Ella Fogh-Nielsens legat, kr. 2.242.880
Dr. med Niels Kjærgaard og overlæge dr. med Hans Peter Brasch Kjærgaards mindelegat, kr. 220.715
§ 4
Legatet bestyres af tre personer, hvoraf den ene skal være den til enhver tid værende Dekan ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet eller en af denne udpegede, den anden er et af rektor for Aarhus Universitet valgt medlem, medens det tredje medlem er den af legatstifteren indsatte eksekutor testamenti og efter ham en af ham udpeget og så fremdeles.
Skulle eksekutor eller dennes efterfølgere ikke have udpeget et nyt medlem af legatbestyrelsen, udpeger Aarhus Universitet det pågældende medlem.
§ 5
Legatbestyrelsen træffer bestemmelse om, i hvilke tilfælde og til hvilke specielle formål og med hvor meget der ydes støtte.
Til fyldestgørelse af legatets formål kan bestyrelsen angribe legatets kapital og eventuelt opbruge den helt.
Bestyrelsen er i øvrigt berettiget til at bestemme, hvorledes kapitalen skal anbringes og har i forbindelse hermed ret til at afhænde legatets aktiver. Bortset fra de aktiver, hvori kapitalen er anbragt ved arveudlægget i legatstifterens bo, kan legatets kapital dog alene anbringes i aktiver, hvori umyndiges båndlagte midler kan anbringes, eventuelt tillige efter indhentet godkendelse fra Aarhus Universitet i børsnoterede aktier og obligationer af enhver art.
§ 6
Legatbestyrelsen fører en protokol for legatet indeholdende fundatsen, oplysning om hvem der oppebærer legatet m.m.
§ 7
Legats regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.
§ 8
Denne fundats træder i stedet for legatets fundats af den 20. december 2007.
Århus den
Søren Kragh Moestrup Michael J. Mulvany Jon Johnsen
Professor Professor Advokat




