Vedtægt for Aarhus Universitet

Vedtægt for Aarhus Universitet

Vedtaget af Aarhus Universitets bestyrelse 29. februar 2012 og godkendt af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser den 21. juni 2012

 

fastsat i henhold til § 13 i lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven).

 

 

Kapitel 1

Status, opgaver, grundlag og mål

 

Status

§ 1. Aarhus Universitet er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Stk. 2. Universitetet har hjemsted og værneting i Aarhus Kommune. Universitetets vedtægt godkendes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Opgaver

§ 2. Aarhus Universitet har til opgave at drive forskning, give forskningsbaseret uddannelse og yde forskningsbaseret myndighedsbetjening indtil det højeste internationale niveau, udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater samt udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund.

 

Grundlag

§ 3. Aarhus Universitet bygger på det arbejdsfællesskab mellem videnskaberne, der inden for den europæiske universitetstradition karakteriserer et universitet med en fuldt udbygget fagvifte.

Stk. 2. Aarhus Universitets virksomhed foregår på grundlag af de principper, der er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Charta, herunder uafhængighed, frihed i forskning, undervisning og uddannelser, gensidighed i videnudveksling og kulturelt samarbejde samt undervisningens forskningsbasering.

Stk. 3. Aarhus Universitet respekterer etiske regler for forskningsudøvelse, herunder krav om ubestikkelighed og vederhæftighed, åbenhed for kritik og for fornyet prøvelse af præstationer og indvundne resultater.

Stk. 4. Aarhus Universitet har i kraft af sin oprettelseshistorie en forpligtelse til at bidrage til udviklingen i region og lokalsamfund.

 

Mål

§ 4. Aarhus Universitets virksomhed skal have et højt fagligt niveau, hvad enten det måles med national eller international målestok. Aarhus Universitets kandidater skal kendetegnes af kvalitet og anvendelighed i Danmark og i udlandet, og universitetets forskning skal markere sig i den internationale videnskabelige debat og i hele det internationale forskningssamarbejde.

Stk. 2.     Aarhus Universitetet vil udvikle videnskaben og bidrage kritisk til øget erkendelse ubundet af herskende videnskabelige og samfundsmæssige opfattelser. Aarhus Universitet vil derfor for sine forskere skabe vilkår, som fremmer kreativitet og en kritisk indstilling over for opfattelser og synspunkter, der i såvel forskningen som det øvrige samfund fremstår som etablerede sandheder.

Stk. 3.     Aarhus Universitet vil gennem sin forskning og uddannelse bidrage til at fremme udvikling, vækst og velfærd. Aarhus Universitet vil derfor tilstræbe, at dets uddannelser, forskning og udveksling af viden med andre dele af samfundet bidrager væsentligt til udviklingen af samfundet.

Stk. 4.     Aarhus Universitet vil være en betydende kulturfaktor i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Aarhus Universitet vil derfor gennem uddannelse, forskning og samarbejde fremme et levende og forskelligartet kulturliv.

 

 

 

Kapitel 2

Organisering

 

Bestyrelse, rektor og universitetsledelse

§ 5. Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed.

Stk. 2.     Rektor leder universitetet inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.

Stk. 3.     Rektor, prorektor(er), universitetsdirektøren og dekanerne udgør tilsammen universitetsledelsen, som efter rektors nærmere bestemmelse forestår universitetets drift og udmøntningen af universitetets strategi og mål.

Hovedområder

§ 6. Universitetet er opdelt i hovedområder, der hver ledes af en dekan. Bestyrelsen fastsætter opdelingen i hovedområder. Et hovedområde kan betegnes fakultet eller skole (school).

 

Institutter

§ 7. Ved hvert hovedområde er etableret et antal institutter, hvis hovedopgaver er forskning, undervisning og videnudveksling. Bestyrelsen fastsætter opdelingen i institutter. Hvert institut ledes af en institutleder.

 

Skoler

§ 8. Ved et hovedområde kan oprettes skoler, som organisatorisk er placeret på institutniveau, og hvis hovedopgave er undervisning og udvikling. Hver skole ledes af en skolechef eller direktør.

 


Centre

§ 9. Der kan oprettes centre, som er organisatoriske enheder med særlige opgaver inden for bestemte forsknings-, undervisnings- eller formidlingsområder. Centre kan have institutlignende karakter, hvor centerlederen tillægges kompetence som en institutleder.

 

 

Akademiske råd

§ 10. Ved hvert hovedområde nedsættes et akademisk råd, der har til opgave at sikre hovedområdets akademiske frihed og sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold.

 

 

Aftagerpaneler

§ 11. For hvert hovedområde nedsættes et eller flere aftagerpaneler, der skal sikre dialog mellem universitetet og aftagerne om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet.

 

Ph.d.-skoler og ph.d.-udvalg

§ 12. Ved hvert hovedområde oprettes en eller flere ph.d.-skoler, hvor ph.d.-uddannelsen foregår. I tilknytning til hver skole nedsættes et ph.d.-udvalg, der skal sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen.

 

 

Studienævn

§ 13. Der nedsættes et antal studienævn, der i samarbejde med studielederen skal sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Studienævnet skal herunder sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning.

 

 

 

Kapitel 3

Bestyrelsen

 

Sammensætning

§ 14. Bestyrelsen består af i alt 11 medlemmer.

-             6 medlemmer er udefrakommende.

-             2 medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale.

-             1 medlem vælges af og blandt universitetets teknisk-administrative personale.

-             2 medlemmer vælges af og blandt universitetets heltidsstuderende.

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt de udefrakommende medlemmer.

 

 

Krav til medlemmerne

§ 15. De 6 udefrakommende medlemmer udpeges på baggrund af deres kvalifikationer, herunder relevant international erfaring, og ikke som repræsentanter for bestemte interesser, organisationer eller sektorer.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og myndighedsbetjening tilsammen bidrage til at fremme, at universitetet opfylder sine formål.

Stk. 3. De udpegede medlemmer skal desuden tilsammen have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 4. Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer kender og respekterer de danske universiteters tradition for autonomi, forskningsfrihed og inddragelse af faglige kompetencer i beslutningsprocessen.

Stk. 5. Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer gennem deres netværk og gennemslagskraft kan bidrage til at styrke universitetets legitimitet og anseelse i samfundet.

Stk. 6. Der lægges vægt på, at bestyrelsen får en sådan sammensætning, at den kan indgå udviklingskontrakter med ministeren og skabe rammer for universitetets faglige og økonomiske udvikling og fornyelse på en måde, der bygger på universitetets kerneområder og kernekompetencer, og som afspejler universitetets faglige bredde og udviklingspotentialer.

 

Udpegning af udefrakommende medlemmer

§ 16. Universitetets samlede bestyrelse udgør det udpegningsorgan, der udpeger de nye udefrakommende bestyrelsesmedlemmer blandt de indstillede kandidater.

Stk. 2. Bestyrelsen nedsætter et indstillingsorgan, der består af formanden for universitetets bestyrelse og et yderligere medlem udpeget af bestyrelsen, to medlemmer udpeget af de akademiske råds formandsforsamling blandt universitetets videnskabelige personale, samt to medlemmer udpeget blandt medlemmerne af universitetets aftagerpaneler, rådgivningspaneler og advisory boards.  Indstillingsorganet kan selv foreslå yderligere kandidater til bestyrelsen ud over dem, der er foreslået fra anden side. Formanden for universitetets bestyrelse leder indstillingsorganets møder. Indstillingsorganet indstiller det nødvendige antal kandidater til bestyrelsen.

Stk. 3. Indstilling  af de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer foretages på baggrund af forslag til bestyrelsesmedlemmer, som  indhentes fra blandt andet de akademiske råd, bestyrelsesmedlemmerne, advisory boards, aftagerpaneler og rådgivningspaneler og ved meddelelse på universitetets hjemmeside, jf. stk. 2.

Stk. 4. De udefrakommende medlemmer af bestyrelsen udpeges normalt for en periode på 4 år. Et udefrakommende medlem kan højst sidde i bestyrelsen i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperioder.

Stk. 5. Funktionsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne fastsættes således, at en del af de eksterne medlemmer udpeges hvert andet år. Hvis et udefrakommende bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen i funktionsperioden, beslutter bestyrelsen, om et nyt medlem skal udpeges for den resterende del af medlemmets funktionsperiode, eller om udpegning skal ske for en ny 4 års-periode.

 

Valg af interne medlemmer

§ 17. Valg af medlemmer til bestyrelsen foretages som valg mellem kandidatlister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund. De nærmere regler fastsættes i valgreglerne.

Stk. 2. Repræsentanterne for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, vælges af og blandt de heltidsansatte medarbejdere for en periode på 4 år.

Stk. 3. Repræsentanten for det teknisk-administrative personale vælges af og blandt disse medarbejdere for en periode på 4 år.

Stk. 4. Repræsentanterne for de studerende vælges af og blandt de heltidsstuderende for en periode på 1 år.

Stk. 5. Genvalg kan finde sted, dog således at den samlede funktionsperiode højst kan være 8 år.

Stk. 6. Hvis et valgt medlem udtræder af bestyrelsen i funktionsperioden, og der ikke er valgt en suppleant for medlemmet, foretages valg af et nyt medlem for den resterende del af medlemmets funktionsperiode efter tilsvarende regler som ved det oprindelige valg.

 

Bestyrelsens opgaver

§ 18.  Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og varetager de opgaver, der fremgår af universitetsloven, §§ 10 – 11 og 13.

Stk. 2. Bestyrelsen skal sikre medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger. Dette sikres blandt andet gennem medarbejderes og studerendes deltagelse i arbejdet i bestyrelsen, akademiske råd og fora, ph.d.-udvalg, studienævn, samarbejdsudvalg m.m., jf. kapitel 5.

 

Bestyrelsens arbejde og åbenhed herom

§ 19. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt i forvaltningen, skal behandles for lukkede døre.

Stk. 2. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal - under iagttagelse af gældende retsregler - gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Sager, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt i forvaltningen, må ikke offentliggøres. Et dokument eller en oplysning, der er en del af en sag, der er undergivet tavshedspligt, skal dog gøres offentligt tilgængeligt i overensstemmelse med stk. 1, såfremt dokumentet eller oplysningen ikke i sig selv er tavshedsbelagt.

Stk. 4. Personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages fra kravet om, at bestyrelsens mødemateriale skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Et dokument eller en oplysning, der er en del af en sag, der er omfattet af 1. pkt., skal dog gøres offentligt tilgængeligt i overensstemmelse med stk. 1, medmindre offentliggørelsen vil stride afgørende mod de forudsætninger, som en manglende offentliggørelse efter 1. pkt. tilsiger.

Stk. 5. Sager, herunder dokumenter og oplysninger til disse, der behandles for lukkede døre, jf. stk. 1, 2. pkt., kan undtages fra kravet om, at bestyrelsens mødemateriale skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes absolut nødvendigt.

Stk. 6. Efter aftale med bestyrelsesformanden orienterer rektor om bestyrelsens arbejde og beslutninger.

Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden. I forretningsordenen kan bestyrelsen fastsætte en procedure for tilrettelæggelse af bestyrelsens møder.

 

 

Kapitel 4

Rådgivende organer

 

Advisory boards

§ 20. Rektor opretter efter indstilling fra dekanen et advisory board ved de hovedområder, hvor dette er påkrævet for at opnå eller vedligeholde væsentlige internationale akkrediteringer af hovedområdets uddannelser, eller hvor andre hensyn til hovedområdets centrale aktiviteter tilsiger det.

Stk. 2. Et advisory board skal bestå af udefrakommende medlemmer, som repræsenterer målgruppen for hovedområdets forskning, uddannelse og formidling samt forsknings- og uddannelsesverdenen. Et advisory board skal have et væsentligt islæt af medlemmer, der har en uddannelse fra andre institutioner og som har et internationalt perspektiv på forskning, uddannelse og formidling.

Stk. 3. Dekanen orienterer advisory board om hovedområdets udvikling og strategi og indhenter rådgivning fra advisory board inden for følgende områder:

1)      Hovedområdets overordnede strategi.

2)      Uddannelsernes udvikling, herunder særligt forhold vedrørende udbud og efterspørgsel.

3)      Forskningens kvalitet med særligt henblik på tilknytningen til det nationale og internationale forskningsmiljø.

4)      Videnudvekslingens effektivitet med særligt henblik på hovedområdets generelle evne til at tilbyde viden og indsigt i overensstemmelse med det omgivende samfunds forhold og behov.

 

Aftagerpaneler og rådgivningspaneler

§ 21. For hvert hovedområde nedsætter rektor efter indstilling fra dekanen et eller flere aftagerpaneler, der består af udefrakommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.

Stk. 2. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelerne og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelerne ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.

Stk. 3. Aftagerpanelerne kan afgive udtalelse og stille forslag til det relevante ledelsesniveau på universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Et aftagerpanel skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som rektor eller dekan forelægger for aftagerpanelet.

Stk. 4. Der kan på tilsvarende måde nedsættes rådgivningspaneler af aftagerrepræsentanter inden for andre områder end uddannelsesområdet.

 

 

Kapitel 5

Akademiske råd og akademiske fora

 

Akademisk råd

Sammensætning

§ 22. Ved hvert hovedområde nedsættes et akademisk råd, der består af dekanen samt repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende, jf. universitetslovens § 15, stk. 4. Desuden vælges observatører for det teknisk-administrative personale.

Stk. 2. Efter indstilling fra dekanen beslutter rektor rådets størrelse og sammensætning for den kommende valgperiode. Et akademisk råd har mindst 8 og højst 22 medlemmer ekskl. dekanen og ekskl. observatører for det teknisk-administrative personale.

Stk. 3. Det sikres, at der i akademisk råd er 2 repræsentanter for de ph.d.-studerende. Ansatte ph.d.-studerende er en del af det videnskabelige personale, mens ikke-ansatte ph.d.-studerende indgår i gruppen af studerende.

Stk. 4. Ved beslutningen om rådets størrelse og sammensætning tilstræbes, at der blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, er en bred faglig repræsentation og så vidt muligt repræsentation for alle institutter.

Stk. 5. Antallet af repræsentanter for de studerende udgør 25 procent af antallet af videnskabelige medarbejdere, herunder ansatte ph.d.-studerende, inkl. dekanen. Er det beregnede tal ikke et helt tal, forhøjes til nærmeste hele tal. Hvis der oprettes særlige repræsentationsområder for ikke-ansatte ph.d.-studerende, indgår disse repræsentanter ikke i de 25 procent.

Stk. 6. Af og blandt det teknisk-administrative personale vælges 3 observatører til det akademiske råd.

Stk. 7. Repræsentanter for det videnskabelige personale samt observatører for det teknisk-administrative personale vælges for 4 år ad gangen. Repræsentanter for de studerende vælges for 1 år ad gangen.

 

Opgaver

§ 23. Akademisk råd har følgende opgaver:

1)      At sikre idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle beslutninger om akademiske spørgsmål.

2)      At deltage i udpegning af medlemmer til indstillingsorganet ved udpegning af udefrakommende bestyrelsesmedlemmer og indstilling af medlemmer til rådgivningsgrupper ved ansættelse af rektor, prorektor, dekaner og prodekaner. Udpegning og indstilling på universitetsniveau sker gennem de akademiske råds formandsforsamling.

3)      At udpege medlemmer til universitetets tværgående rådgivningsfora, jf. § 35, stk. 4.

4)      At rådgive dekanen om budgetmæssige prioriteringer

5)      At udtale sig til dekanen om den interne fordeling af bevillinger.

6)      At udtale sig til dekanen om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.

7)      At indstille til dekanen om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.

8)      At tildele ph.d.- og doktorgraden.

 

Stk. 2. Dekanen skal sikre medbestemmelse om akademiske forhold i bred forstand gennem løbende og rettidig medinddragelse. Dekanen skal derfor drøfte væsentlige spørgsmål inden for forskning, talentpleje, videnudveksling og uddannelse med akademisk råd.

Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor eller dekanen forelægger.

Stk. 4. Akademisk råd har ret til at udtale sig til universitetsledelsen.

 

Arbejdsform

§ 24. Akademisk råd vælger en formand blandt de valgte repræsentanter for det videnskabelige personale. Dekanen kan ikke vælges som formand. Formanden fungerer som mødeleder og er ansvarlig for udarbejdelsen af dagsordenen i samarbejde med dekanen.

Stk. 2. Dekanen deltager i akademisk råds møder og skal sammen med formanden udarbejde en dagsorden for møderne.

Stk. 3. Formanden og dekanen er ansvarlige for, at der udarbejdes et årshjul og en plan for regelmæssige møder, så det sikres, at alle relevante emner bliver drøftet planlagt og rettidigt. Årshjulet bør bl.a. omfatte hovedområdets strategi, temadrøftelser om principielle spørgsmål, budget, ansættelses- og rekrutteringspolitik og professorpolitik.

Stk. 4. Akademisk råd afholder normalt 6, og mindst 4, møder årligt.

Stk. 5. Prodekanerne deltager i akademisk råds møder efter behov.

 

 

Akademisk rådgivning på universitetsniveau

 

 

§ 25. Formændene for de akademiske råd udgør en formandsforsamling.

Stk. 2. Formandsforsamlingen afholder møder med universitetsledelsen 1-2 gange årligt, hvor formændene fremlægger en samlet rapport om de akademiske råds arbejde i den forløbne periode, og hvor universitetsledelsen orienterer formændene om forhold af interesse for de akademiske råd, specielt om kommende initiativer.

Stk. 3. Universitetsledelsen kan inddrage formandsforsamlingen i forbindelse med drøftelse af konkrete sager.

Stk. 4. Universitetsledelsen kan anmode formandsforsamlingen om rådgivning i udpegningssager.

Stk. 5. Formandsforsamlingen kan være talerør for de akademiske råd og afholder regelmæssigt møder med universitetsledelsen, jf. stk. 2.

Stk. 6. Formændene har pligt til at informere de akademiske råd om drøftelserne i formandsforsamlingen.

Stk. 7. I forbindelse med bestyrelsens behandling af årsrapporten indbyder bestyrelsen universitetsledelsen og formændene for de akademiske råd til at redegøre for arbejdet i de akademiske råd.

 

Institutfora

 

Sammensætning

§ 26. Ved hvert institut nedsættes et institutforum, der består af institutlederen samt repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende.

Stk. 2. Institutlederen fastsætter institutforums størrelse og struktur samt funktionsperioden for de valgte medlemmer. Størrelsen skal fastsættes således, at forummet er reelt funktionsdueligt. Et institutforum kan højst have 25 medlemmer.

Stk. 3. Sammensætningen skal ske under hensyntagen til instituttets størrelse, sammensætning og diversitet, og der skal sikres en passende repræsentation for videnskabeligt personale, ph.d.-studerende, teknisk-administrativt personale og studerende.

Stk. 4. Dekanen godkender institutforums størrelse og struktur samt funktionsperioden for de valgte medlemmer.

Stk. 5. Repræsentanter for personale og studerende vælges ved lokale valg.

 

Opgaver

§ 27. Institutforum har til opgave:

1)      At sikre idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle beslutninger om akademiske spørgsmål.

2)      At sikre instituttets faglige og sociale identitet og sammenhæng.

Stk. 2. Institutlederen skal sikre medbestemmelse om akademiske forhold i bred forstand gennem løbende og rettidig medinddragelse. Institutlederen skal derfor drøfte væsentlige spørgsmål inden for forskning, talentpleje, videnudveksling og uddannelse med institutforum.

Stk. 3. Institutforum kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for instituttets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som dekanen eller institutlederen forelægger.

Stk. 4. Institutforum har ret til at udtale sig til dekanen.

 

 

Arbejdsform

§ 28. Institutlederen er formand for institutforum. Institutforum vælger en næstformand blandt repræsentanterne for det videnskabelige personale. Institutlederen fungerer som mødeleder og er ansvarlig for mødeindkaldelse og dagsorden, i samarbejde med næstformanden.

Stk. 2. Institutlederen og næstformanden er ansvarlige for, at der udarbejdes et årshjul og en plan for regelmæssige møder, så det sikres, at alle relevante emner bliver drøftet planlagt og rettidigt. Årshjulet bør bl.a. omfatte instituttets strategi, temadrøftelser om principielle spørgsmål, budget, ansættelses- og rekrutteringspolitik, professorpolitik, instituttets fysiske og sociale rammer, medinddragelse og udvikling af ledelsesstrukturer og –former samt studentermiljø og trivsel.

Stk. 3. Institutforum afholder regelmæssige møder.

 

 

Institutlignende skoler og centre

§ 29. Reglerne om institutfora finder tilsvarende anvendelse ved institutlignende skoler og centre.

 

 

 

Kapitel 6

Rektor og den øvrige øverste ledelse

Rektor

§ 30. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger, efter indstilling fra rektor, prorektor(er) og universitetsdirektøren.

 

§ 31. Rektor ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten.

Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på universitetet til bestyrelsens beslutning om besættelse af rektorstillingen.

Stk. 4. Ansættelsesproceduren kan gennemføres af den samlede bestyrelse, eller bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et ansættelsesudvalg, der udarbejder opslag, udvælger kandidater til samtale, gennemfører ansættelsessamtaler og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse.

Stk. 5. Et ansættelsesudvalg, jf. stk. 4, skal bestå af bestyrelsens formand samt repræsentanter for de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen, det videnskabelige personale, det tekniske og administrative personale og de studerende.

Stk. 6. Bestyrelsen nedsætter en rådgivningsgruppe, der består af en repræsentant for det videnskabelige personale fra hvert hovedområde, en repræsentant for det teknisk-administrative personale og en studerende. Medlemmerne indstilles af de akademiske råds formandsforsamling. Bestyrelsens formand leder gruppens møder. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver bestyrelsen eller ansættelsesudvalget om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.

Stk. 7. Bestyrelsen gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.

Stk. 8. Ansættelsesbeslutning træffes af den samlede bestyrelse.

Stk. 9. Bestyrelsen kan bringe rektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med reglerne i universitetslovens § 29.

 

 

Rektors opgaver

§  32. Rektor repræsenterer universitetet udadtil. Rektor varetager universitetets ledelse inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, jf. universitetslovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Rektor har herunder til opgave at:

1)      Træffe afgørelse i alle sager, som ikke ved universitetsloven er henlagt til bestyrelsen, akademiske råd, studienævn eller ph.d.-udvalg.

2)      Indstille ansættelse og afskedigelse af prorektor(er) og universitetsdirektør til bestyrelsen.

3)      Ansætte og afskedige dekaner.

4)      Ansætte og afskedige ledere af de organisatoriske videnskabelige enheder, medmindre opgaven delegeres.

5)      Oprette ph.d.-skoler og udpege ph.d.-skoleledere, medmindre opgaven delegeres.

6)      Fastlægge universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.

7)      Indstille budgettet til bestyrelsen og underskrive regnskabet.

8)      Fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

9)      Tegne universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. § 48, stk. 2.

10)  Godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.

11)  Sikre retningslinjer for dokumentationssystemer i forbindelse med evalueringer og opfølgning.

12)  Sikre kvaliteten af universitetets uddannelse, undervisning, forskning og videnudveksling.

Stk. 3. Rektor bemyndiger øvrige ledere til hver inden for deres område at handle på rektors vegne. Rektor kan endvidere bemyndige andre ansatte til på særlige områder at handle på rektors vegne. Rektor kan i særlige tilfælde pålægge en heltidsansat videnskabelig medarbejder at fungere midlertidigt i en lederstilling.

Stk. 4. Rektor kan oprette rådgivende udvalg. Rektor kan anmode advisory boards, aftagerpaneler, studienævn, ph.d.-udvalg, akademiske råd og institutfora om at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for universitetet.

Stk. 5. Rektor udarbejder en standardforretningsorden til brug for akademiske råd, studienævn m.fl.

 

Prorektorer

§ 33. En prorektor bistår rektor i den daglige ledelse efter aftale med rektor.  Hvis der ansættes flere prorektorer, fungerer én af disse som rektors stedfortræder.

Stk. 2. Prorektorer ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

Stk. 3. § 31, stk. 1, stk. 2, 2. pkt, stk. 3 og stk. 8, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse af prorektor. Derudover finder § 31, stk. 2, 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved ansættelse af den prorektor, der fungerer som rektors stedfortræder.

Stk. 4. Ved ansættelsesprocedurens start nedsætter rektor en rådgivningsgruppe, der består af en repræsentant for det videnskabelige personale fra hvert hovedområde, en repræsentant for det teknisk-administrative personale og en studerende. Medlemmerne indstilles af de akademiske råds formandsforsamling. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.

Stk. 5. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.

Stk. 6. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bringe prorektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med reglerne i universitetslovens § 29.

 

Universitetsdirektør

§ 34. Universitetsdirektøren leder universitetets administration.

Stk. 2. Universitetsdirektøren ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

Stk. 3. Universitetsdirektøren ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Universitetsdirektøren skal have erfaring med administration og ledelse.

Stk. 4. Ved ansættelsesprocedurens start nedsætter rektor en rådgivningsgruppe med repræsentanter for universitetets administrativt ansatte personale. Medlemmerne indstilles af gruppen af vicedirektører og af hovedsamarbejdsudvalget. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.

Stk. 5. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.

Stk. 6. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bringe universitetsdirektørens ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med reglerne i universitetslovens § 29.

 

Kapitel 7

Universitetsledelsen

 

§ 35. Universitetsledelsen består af rektor, prorektor(er), universitetsdirektøren og dekanerne. Universitetsledelsen forestår, inden for de rammer som lovgivningen og bestyrelsen har fastsat og efter rektors nærmere bestemmelse, i fællesskab universitetets drift og udmøntningen af universitetets strategi og mål. Rektor sikrer, at universitetsledelsen udøver en samlet og sammenhængende ledelse, der varetager det samlede universitets interesser og behov, og som sikrer, at Aarhus Universitet fremstår og handler som én samlet institution.

Stk. 2.  Hver dekan tillægges særlige ledelsesopgaver i forbindelse med en af universitetets tværgående strategiske aktiviteter.

Stk.3.  For hver af de tværgående aktiviteter kan etableres et rådgivningsforum til støtte for ledelsens arbejde.

 

 

Kapitel 8

Ledelse af hovedområder

 

Dekan

§ 36. Rektor ansætter dekaner. Dekaner ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten.

Stk. 2. Dekanen skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., inden for et af hovedområdets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Ansættelsesproceduren skal sikre, at dekanen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på hovedområdet til rektors beslutning om besættelse af stillingen.

Stk. 4. Ved ansættelsesprocedurens start nedsætter rektor en rådgivningsgruppe, der består af repræsentanter for hovedområdets videnskabelige personale, teknisk-administrative personale og studerende. Medlemmerne indstilles af hovedområdets akademiske råd. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.

Stk.5. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.

Stk. 6. Rektor kan bringe en dekans ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med reglerne i universitetslovens § 29.

 

 

Dekanens opgaver

§ 37. Efter bemyndigelse fra rektor repræsenterer dekanen hovedområdet udadtil og varetager ledelsen af hovedområdet.

Stk. 2. Dekanen har herunder, efter bemyndigelse fra rektor og inden for rammerne af samarbejdet i universitetsledelsen, jf. § 35, til opgave at:

1)      Være hovedansvarlig for hovedområdets økonomi og varetage hovedområdets overordnede personaleledelse.

2)      Sikre sammenhæng mellem hovedområdets uddannelse, undervisning, forskning og viden­udveksling.

3)      Sikre kvaliteten af hovedområdets uddannelse, undervisning, forskning og videnudveksling.

4)      Sikre tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse, undervisning, forskning og videnudveksling.

5)      Ansætte og afskedige institutledere.

6)      Oprette ph.d.-skoler ved hovedområdet.

7)      Udpege og afsætte ph.d.-skoleledere.

8)      Nedsætte ph.d.-udvalg og udpege formænd og eventuelle næstformænd for ph.d.-udvalg efter indstilling fra det pågældende ph.d.-udvalg.

9)      Nedsætte studienævn og godkende formænd og næstformænd for studienævn.

10)  Udpege og afsætte studieledere efter indstilling fra studienævnene.

11)  Godkende studieordninger efter forslag fra studienævnet.

Stk. 3. Dekanens ledelse sker under inddragelse af rådgivning fra akademisk råd, aftagerpaneler og advisory board, jf. §§ 20-24.

 

Prodekaner

§ 38. Dekanen ansætter en eller flere prodekaner, der skal godkendes af rektor. Prodekaner ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten.

Stk. 2. En prodekan bistår dekanen i den daglige ledelse efter aftale med dekanen.

Stk. 3. Prodekanen skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning m.v.,  inden for et af hovedområdets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

Stk. 4. Ansættelsesproceduren skal sikre, at prodekaner har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

Stk. 5. Dekanen kan med rektors godkendelse bringe en prodekans ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med reglerne i universitetslovens § 29.

 

Kapitel 9

Ledelse af institutter

 

 

 

Institutleder

§ 39. Dekanen ansætter institutledere.

Stk. 2. Institutledere ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten.

Stk. 3. En institutleder skal have undervisningserfaring og skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., inden for instituttets fagområde eller et i forhold til instituttet nærtliggende fagområde.

Stk. 4. Ansættelsesproceduren skal sikre, at institutledere har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på instituttet til beslutningen om besættelse af stillingen.

Stk. 5. Ved ansættelsesprocedurens start nedsætter dekanen en rådgivningsgruppe, der består af repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende på instituttet. Medlemmerne indstilles af institutforum. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.

Stk. 6. Dekanen gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.

Stk. 7. Dekanen kan bringe en institutleders ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med reglerne i universitetslovens § 29.

 

 

Institutleders opgaver

§ 40. Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor og dekan instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse.

Stk. 2. Institutlederen planlægger og fordeler instituttets arbejdsopgaver og kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver. Universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. Det videnskabelige personale må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

Stk. 3. Institutlederen sikrer kvalitet, sammenhæng og udvikling i instituttets uddannelse, undervisning, forskning og videnudveksling. Institutlederen skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning.

Stk. 4. Institutlederen nedsætter et institutforum, og institutlederens ledelse sker under inddragelse af rådgivning fra institutforum og aftagerpaneler, jf. §§ 21 og 26-28.

 

 

 

Kapitel 10

Ledelse af ph.d.-skoler

 

Ph.d.-skoler og ph.d.-skoleleder

§ 41. Dekanen opretter og nedlægger ph.d.-skoler, hvor ph.d.-uddannelsen foregår.

Stk. 2. Dekanen udpeger og afsætter en ph.d.-skoleleder for hver ph.d.-skole. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning m.v.,  og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse. Dekanen indhenter fornøden rådgivning, således at udpegningsproceduren sikrer, at ph.d.-skolelederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

Stk.3. Ph.d.-skolelederen leder ph.d.-skolen og har herunder til opgave at:

1)      Godkende ph.d.-studerende.

2)      Udpege ph.d.-vejledere.

3)      Forestå planlægningen af skolens uddannelse, herunder internationale ophold.

4)      Forestå løbende evalueringer af skolens aktiviteter og indstille til dekanen om opfølgning af disse evalueringer.

 

 

Ph.d.-udvalg

§ 42.  For at sikre de ph.d.-studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen, nedsætter dekanen ph.d.-udvalg med repræsentanter valgt af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.

Stk. 2. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges for 3 år ad gangen. Repræsentanterne for de ph.d.-studerende vælges for 1 år ad gangen.

Stk.3. Dekanen udpeger formænd og eventuelle næstformænd for ph.d.-udvalg efter indstilling fra det pågældende udvalg.

Stk. 4. Medlemstallet fastsættes af dekanen. Et ph.d.-udvalg skal have mindst 4 og højst 20 medlemmer. Ved fastsættelse af medlemstallet og ved eventuel opdeling i repræsentationsområder tages hensyn til ph.d.-skolens faglige bredde.

Stk. 5. Ph.d.-udvalgets opgaver fremgår af universitetslovens § 16 b, stk. 2.

 

Kapitel 11

Studieledere og studienævn

 

Studieledere

§ 43. Dekanen fastlægger studieledernes ansvarsområder i relation til studienævnsstrukturen.

Stk. 2. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra det eller de berørte studienævn. Studielederen skal udpeges blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. Udpegning sker for en periode på 3 år. Udpegning kan ske flere gange.

Stk. 3. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

 

Studienævn

§ 44. Studienævn oprettes og nedlægges af vedkommende dekan efter høring af de berørte institutter.

Stk. 2. Der kan oprettes studienævn, der dækker en eller flere uddannelser, ligesom der kan oprettes studienævn på forskellige niveauer. Hvis der oprettes studienævn på forskellige niveauer, fastlægger dekanen opgavefordelingen mellem dem.

Stk. 3. Studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og for de studerende. Medlemstallet fastsættes af dekanen. Et studienævn skal have mindst 4 og højst 18 medlemmer.

Stk. 4. Ved fastsættelse af medlemstallet og ved eventuel opdeling i repræsentationsområder tages hensyn til den faglige bredde inden for de uddannelsesdele, der omfattes af undervisningen.

Stk. 5. Studienævnets opgaver fremgår af universitetslovens § 18, stk. 4.

§ 45. Studienævnenes repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 3 år ad gangen af og blandt det videnskabelige personale, der underviser inden for det pågældende studienævns område.

Stk. 2. De studerendes repræsentanter i studienævnet vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område.

 

Formand og næstformand

§ 46. Studienævnet vælger for 1 år ad gangen en formand, der tillige kan være studieleder. Formanden vælges blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, som er medlemmer af nævnet.

Stk. 2. Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Stk. 3. Dekanen godkender den valgte formand og næstformand.

 

Kapitel 12

Valg

 

§ 47. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler om valg til bestyrelsen, akademiske råd, ph.d.-udvalg og studienævn.

 

Kapitel 13

Økonomiske forhold

 

§ 48. Universitetet tegnes af rektor, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved dispositioner over fast ejendom tegnes universitetet af bestyrelsesformanden sammen med et medlem af bestyrelsen.

 

§ 49. Universitetet kan oprette fonde for gavemidler, hvis dette er forudsat af gavegiver.

 

 

Kapitel 14

Særlige forhold

 

§ 50. Aarhus Universitet er etableret ved sammenlægning af Aarhus Universitet med de tidligere selvstændige institutioner Århus Tandlægehøjskole, Handels- og Ingeniørhøjskolen, Herning, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Ingeniørhøjskolen i Århus.

Stk. 2. Aarhus Universitet må anvende betegnelsen handelshøjskole.

 

§ 51. I overensstemmelse med finansloven samt aftale af 28. oktober 2010 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 er der etableret et ph.d.-råd ved Aarhus Universitet. Ph.d.-rådets forhold reguleres ved en allonge til denne vedtægt.

 

 

Kapitel 15

Godkendelse og ikrafttrædelse

 

§ 52. Denne vedtægt kan ændres af bestyrelsen. Vedtægtsændringer skal godkendes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

 

§ 53. Denne vedtægt træder i kraft ved ministerens godkendelse.

Stk.2. Samtidig ophæves vedtægt for Aarhus Universitet, godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling den 16. maj 2011.

 

 

 

Vedtaget af Aarhus Universitets bestyrelse 29. februar 2012.

Godkendt af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser den 21. juni 2012.

 

 

 

Michael Christiansen

Formand for Aarhus Universitets bestyrelse

 

 

 

Morten Østergaard

Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser

Allonge til vedtægt for Aarhus Universitet om etablering af et ph.d.-råd

Godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling den 22. februar 2011

 

 

Baggrund, retlig status og kompetence
§ 1. I overensstemmelse med finansloven samt ”Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012” af 28. oktober 2010 (bilag 2) – i det følgende benævnt ”aftalen” – er der etableret et ph.d.-råd ved Aarhus Universitet.

 

§ 2. Ph.d.-rådet indgår som en del af Aarhus Universitet, men er i sit faglige virke, jf. § 3, uafhængig af universitetets almindelige ledelsesstruktur.
Stk. 2. Ph.d.-rådet træffer afgørelse i sager, der vedrører udmøntningen af bevillingen, jf. § 3.

 

§ 3. Ph.d.-rådet er ansvarlig for udmøntningen af den bevilling, der er beskrevet i finansloven samt aftalen. Bevillingen er øremærket til forskning og ph.d.-uddannelse med fokus på at undersøge, hvordan folkeskolens praksis kan give størst mulig udbytte for alle elever såvel fagligt som med hensyn til alsidig udvikling og trivsel og motivation til videre uddannelse. Bevillingen skal i øvrigt anvendes i overensstemmelse med de betingelser, der fremgår af finansloven samt aftalen, herunder at midler fra bevillingen skal tildeles efter ansøgning udarbejdet af konsortier, der består af mindst én professionshøjskole og et universitet.
Stk. 2. Ph.d.-rådet nedsætter et internationalt bedømmelsesudvalg, hvis medlemmer indstilles af Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Ph.d.-rådet forelægger ansøgninger efter stk. 1 for dette udvalg med henblik på en forskningsmæssig vurdering af disse.

 

 

Sammensætning m.v.
§ 4. Ph.d.-rådet består af en formand og ti andre medlemmer, som alle udpeges for fire år. Formanden udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. De øvrige medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra de i stk. 2 nævnte organisationer. Genudpegning kan ske for to år, sådan at genudpegning kun kan finde sted én gang.
Stk. 2. Følgende organisationer indstiller medlemmer til ph.d.-rådet, jf. stk. 1, 3. pkt.:
1)      Tre medlemmer indstilles af Danske Universiteter.
2)      Tre medlemmer indstilles af Professionshøjskolernes Rektorkollegium.
3)      To medlemmer indstilles af den relevante programkomité under Det Strategiske Forskningsråd.
4)      To medlemmer indstilles af KL (Kommunernes Landsforening).
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, indstillede medlemmer skal repræsentere henholdsvis universiteterne og professionshøjskolerne. De i stk. 2, nr. 3, indstillede medlemmer skal være internationale kapaciteter. De i stk. 2, nr. 4, indstillede medlemmer skal repræsentere relevante aftagere.
Stk. 4. Flertallet af ph.d.-rådets medlemmer, herunder formanden, skal være anerkendte forskere og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse.
Stk. 5. Såfremt et medlem afgår inden funktionsperiodens ophør, udpeger ministeren et nyt medlem i overensstemmelse med stk. 1, 1. pkt., dog at det nye medlem kan udpeges for mindre end fire år.
Stk. 6. Ph.d.-rådet fastsætter en forretningsorden for udøvelsen af sin virksomhed.

 

Regnskab
§ 5. Der udarbejdes et regnskab for ph.d.-rådets virksomhed. Regnskabet indgår i overensstemmelse med universitetslovens regler i Aarhus Universitets almindelige regnskab.

 

Klage og hjemmel
§ 6. Retlige spørgsmål ved ph.d.-rådets afgørelser kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Fristen for indgivelse af klage er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 2. Afgørelser truffet af styrelsen efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

 

§ 7. Nærværende allonge er ud over universitetslovens § 10, stk. 6, fastsat med hjemmel i universitetslovens § 34, stk. 1 og 2, § 36 og § 36 a.
Stk. 2. Allongen træder i kraft ved ministerens godkendelse.

 

 

 

 

Aarhus, den 28. januar 2011

 

 

 

Jens Bigum
Bestyrelsesformand

 

Godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling den 22. februar 2011