Repræsentationsudgifter
Rektors brev af 5. november 2001 om kompetence vedr. beslutninger om repræsentationsudgifter m.v.
Hermed delegeres kompetencen til at træffe beslutning om fravigelse af de interne regler for afholdelse af repræsentationsudgifter m.v. til dekanerne for så vidt angår repræsentationsudgifter m.v., der afholdes af bevillinger inden for det pågældende fakultet. For administrationen og det øvrige fællesområde delegeres kompetencen på tilsvarende måde til universitetsdirektøren. Kompetencen vedrører de dele af regelsættet, hvor der indgår et element af skøn.
Eksterne regler - herunder Budgetvejledningens og skattelovgivningens regler samt bevillingsbetingelser fra eksterne tilskudsgivere - kan aldrig fraviges.
Kompetencen kan ikke delegeres videre til institutledere, centerledere m.v.
I de tilfælde, hvor dekanen har truffet beslutning om fravigelse af de interne regler, skal der medsendes en skriftlig begrundelse herfor, underskrevet af dekanen, til Regnskabsafdelingen i forbindelse med anvisningen af udgiftsbilaget.
Med venlig hilsen
Henning Lehmann
rektor
/
Kirsten Skjødt
kontorchef
www.au.dk/da/regler/2001/au15




