Statut for Aarhus Universitet

I henhold til § 3, stk. 2 i lov nr. 1089 af 23. december 1992 om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, som ændret ved lov nr. 1048 af 23. december 1998 og lov nr. 348 af 2. juni 1999 har konsistorium den 14. oktober 1999 godkendt følgende statut for Aarhus Universitet:

Kapitel I - UNIVERSITETETS OPGAVER, LEDELSE OG STRUKTUR

§ 1 . Aarhus Universitet har til opgave at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Universitetet skal værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.

§ 2 . Universitetet ledes af rektor i overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastlagt af konsistorium, og med respekt for den kompetence, som ifølge universitetsloven er tillagt andre valgte ledere og kollegiale organer.

§ 3 . Universitetet er opdelt i 5 hovedområder, benævnt fakulteter: Det humanistiske (HUM), det sundhedsvidenskabelige (SUN), det samfundsvidenskabelige (SAM), det teologiske (TEO) og det naturvidenskabelige (NAT).

Kapitel II - REKTORATET

Valg af rektor og prorektor

§ 4 . Rektor og prorektor vælges blandt universitetets professorer og heltidsansatte lektorer.

Stk. 2 . Rektor og prorektor vælges samlet, bortset fra nyvalg efter § 5, stk. 2, 1. pkt. Rektor og prorektor må ikke komme fra samme fakultet.

Stk. 3 . Stemmeberettigede til rektor- og prorektorvalg er alle personer med følgende status ved valgets udskrivelse:

A. Videnskabelige medarbejdere
1. Dekaner og prodekaner (5+5) 10
2. VIP-repræsentanter i konsistorium samt disses 1. suppleanter (2+2) 4
3. VIP-repræsentanter i fakultetsrådene for HUM, SUN, TEO og NAT samt disses 1. suppleanter (6+6+6+6+4+4+6+6) 44
4. VIP-repræsentanter i fakultetsrådet for SAM samt disses 1. og 2. suppleanter (4+4+4) 12
VIP i alt 70
B. Tekniske og administrative medarbejdere
1. TAP-repræsentanter i konsistorium samt disses 1. og 2. suppleanter (2+2+2) 6
2. TAP-repræsentanter i fakultetsrådene for HUM, SUN og NAT samt disses 1. suppleanter (3+3+3+3+3+3) 18
3. TAP-repræsentanter i fakultetetrådet for SAM samt disses 1. og 2. suppleanter (2+2+2) 6
TAP-repræsentanter i fakultetsrådet for TEO samt disses 1. suppleanter plus 2. suppleanten for den først valgte repræsentant eller, hvis der kun er én liste, 3. suppleanten på denne liste (2+2+1) 5
TAP i alt 35
C. Studerende
1. STUD-repræsentanter i konsistorium samt disses 1. og 2. suppleanter (3+3+3) 9
2. STUD-repræsentanter i fakultetsrådene for HUM, SUN, SAM, TEO og NAT samt disses 1. suppleanter (3+3+3+3+2+2+2+2+3+3) 26
STUD i alt 35
Stemmeberettigede i alt: 140

Stk. 4 . Hvis flere repræsentanter er valgt på samme liste, tilfalder stemmeretten disses suppleanter i rækkefølge, indtil det i stk. 3 nævnte antal suppleanter er fundet.

Stk. 5 . Såfremt valgforsamlingen er reduceret som følge af, at en eller flere af de i stk. 3 opregnede pladser står tomme, ændres stemmevægten, således at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel fortsat udgør 50%, og de studerendes stemmer fortsat vægter med 25%.

Stk. 6 . Er der kun opstillet én kandidatliste bortfalder valget. Eventuelt omvalg i henhold til stk. 8 eller 9 bortfalder ligeledes, dersom kun én liste opretholder sin kandidatur.

Stk. 7 . Har en kandidatliste opnået mere end halvdelen af de gyldige afgivne stemmer, inklusive blanke stemmesedler, er denne listes kandidater valgt. Har ingen liste opnået dette, afholdes omvalg i henhold til stk. 8 eller 9.

Stk. 8 . Er det højeste stemmetal ved det første valg opnået af flere end én kandidatliste, afholdes omvalg mellem disse. Kandidaterne på den liste, der herefter har opnået det højeste stemmetal, er valgt. Er det højeste stemmetal ved omvalget opnået af flere lister, afgøres valget ved lodtrækning mellem disse.

Stk. 9 . Er det højeste stemmetal ved det første valg kun opnået af én kandidatliste, afholdes omvalg mellem denne og den eller de lister, der har opnået næsthøjeste stemmetal. Kandidaterne på den liste, der herefter har opnået det højeste stemmetal, er valgt. Er det højeste stemmetal ved omvalget opnået af flere lister, afgøres valget ved lodtrækning mellem disse.

§ 5 . Rektor og prorektor vælges for 4 år ad gangen.

Stk. 2 . Afgår rektor eller prorektor i valgperioden, afholdes nyt valg for den resterende del af perioden. Er ledigheden i rektoratet kortere end 6 måneder, indtræder prorektor i rektors sted for resten af perioden. Prorektoratet kan kun stå ledigt i indtil 6 måneder. Rektor skal godkende en nyvalgt prorektor.

Stk. 3 . Rektor og prorektor kan ikke være medlem af noget andet kollegialt organ end konsistorium.

Rektors opgaver og beføjelser

§ 6 . Rektor repræsenterer universitetet udadtil.

Stk. 2 . Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af universitetet og træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved universitetsloven er henlagt til andre ledere eller kollegiale organer.

Stk. 3 . Rektor kan bemyndige de valgte ledere og administrationen til hver inden for deres område at handle på rektors vegne. Rektor kan endvidere bemyndige andre ansatte til på særlige områder at handle på rektors vegne.

§ 7 . Rektor kan pålægge de kollegiale organer og ansatte medarbejdere at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for universitetet.

§ 8 . Til rådighed for rektor står en administration, der ledes af en universitetsdirektør.

Stk. 2 . Administrationen står til rådighed for lederne og de kollegiale organer i et omfang, der fastsættes efter aftale med rektor.

Prorektors opgaver og beføjelser

§ 9 . Prorektor er rektors stedfortræder og overtager samtlige rektors opgaver og beføjelser under dennes forfald og bistår i øvrigt rektor i den daglige ledelse efter aftale mellem dem.

Kapitel III - KONSISTORIUM

Konsistoriums sammensætning

§ 10 . Konsistorium består af i alt 15 medlemmer. Medlemmer er rektor, der er født formand, de 5 dekaner, samt 2 udefra udpegede medlemmer. Herudover vælges 2 repræsentanter for de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere (valggruppe I), 2 repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere (valggruppe III) samt 3 repræsentanter for de studerende (valggruppe IV).

Stk. 2 . Prorektor og universitetsdirektøren deltager i konsistoriums møder uden stemmeret. I tilfælde af rektors forfald overtager prorektor samtlige de funktioner, der er tillagt rektor som født formand for konsistorium, jf. § 9.

Stk. 3 . I tilfælde af en dekans forfald overtager prodekanen de funktioner, der er tillagt dekanen som medlem af konsistorium, jf. § 18.

Valg til konsistorium

§ 11 . Repræsentanterne for valggruppe I og III vælges for 3 år ad gangen. De udefra kommende repræsentanter udpeges for en tilsvarende periode. Repræsentanterne for valggruppe IV vælges for 1 år ad gangen.

Stk. 2 . Valgbare og stemmeberettigede ved valg til konsistorium er alle ansatte med hovedstilling på universitetet samt alle indskrevne studerende.

Konsistoriums opgaver og beføjelser

§ 12 . Konsistorium er universitetets øverste kollegiale organ. Konsistorium varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2 . Konsistorium har følgende opgaver og beføjelser:

  1. Godkendelse af universitetets organisation, herunder fakultets- og institutstrukturen.
  2. Godkendelse af universitetets statut.
  3. Godkendelse af nye uddannelser.
  4. Godkendelse af universitetets budget.
  5. Godkendelse af forslag til udviklingsaftaler.
  6. Udtalelse i sager af væsentlig betydning for universitetets organisation, virksomhed og fysiske rammer samt i øvrigt i sager, som forelægges.
  7. Tildeling af æresdoktorgrader.
  8. Behandling af sager i øvrigt, som efter gældende regler, herunder fondsvedtægter, kræver konsistoriums udtalelse eller beslutning.

§ 13 . Konsistorium fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel IV - FAKULTETERNE (HOVEDOMRÅDERNE)

Valg af dekan og prodekan

§ 14 . Dekan og prodekan vælges blandt fakultetets professorer og heltidsansatte lektorer, herunder kliniske lektorer ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Stk. 2 . Dekan og prodekan vælges samlet, bortset fra det i § 15, stk. 2 nævnte tilfælde. Et fakultetsråd kan dog forud for en valgperiode indstille til konsistorium, at valgene skal foregå uafhængigt af hinanden.

Stk. 3 . Stemmeberettigede til dekan- og prodekanvalg er alle ansatte med hovedstilling på fakultetet og studerende ved fakultetet i forholdet 3 til 1. De videnskabelige medarbejderes stemmeandel skal mindst udgøre 50%. De studerendes stemmer vægter med 25%.

Stk. 4 . Reglerne i § 4, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for dekan- og prodekanvalg.

Stk. 5 . Rektor godkender den valgte dekan og prodekan.

§ 15 . Dekan og prodekan vælges for 4 år ad gangen.

Stk. 2 . Afgår dekan eller prodekan i valgperioden, finder reglen i § 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 . Dekan og prodekan kan ikke være medlem af noget studienævn eller nogen institutbestyrelse. Et fakultetsråd kan dog i særlige tilfælde indstille til konsistorium, at det med virkning for en valgperiode tillades, at en prodekan samtidig er medlem af en institutbestyrelse eller et studienævn.

§ 16 . [Udgået]

Dekanens og prodekanens opgaver og beføjelser

§ 17 . Dekanen repræsenterer fakultetet udadtil og leder dets daglige forretninger efter bemyndigelse fra rektor og i overensstemmelse med udviklingsplan og budget som godkendt af fakultetsrådet. Dekanen sørger herunder for, at sammenhængen i fakultetets uddannelses- og forskningsaktiviteter sikres.

Stk. 2 . Dekanen kan bemyndige administrative medarbejdere, samt institutledere, studieledere og andre ansatte ved fakultetet, til på særlige områder at handle på dekanens vegne.

§ 18 . Prodekanen er dekanens stedfortræder og overtager samtlige dekanens opgaver og beføjelser under dennes forfald og bistår i øvrigt dekanen i den daglige ledelse efter aftale mellem dem.

Fakultetsrådenes sammensætning og valg

§ 19 . For hvert fakultet vælges et fakultetsråd med følgende medlemstal og mandatfordeling på valggrupperne, jfr. § 41 :

  Dekan Udefra kommende Videnskabelige medarbejdere og lærere (I) Teknisk-
administrative medarbejdere (III)
Studerende
(IV)
I alt
HUM
SUN
SAM
TEO
NAT
1
1
1
1
1
2
2
2
2
2
6
6
4
4
6
3
3
2
2
3
3
3
2
2
3
15
15
11
11
15

Stk. 2 . Prodekanen deltager i fakultetsrådets møder uden stemmeret. Ved dekanens forfald overtager prodekanen samtlige dekanens funktioner som født formand, jfr. § 18.

Stk. 3 . Valgbare og stemmeberettigede til fakultetsrådsvalg er alle ansatte med hovedstilling på fakultetet samt alle studerende indskrevet på fakultetet.

Stk. 4 . Repræsentanterne for valggruppe I og III vælges for 3 år ad gangen. De udefra kommende repræsentanter udpeges for en tilsvarende periode. Repræsentanterne for valggruppe IV vælges for 1 år ad gangen.

Fakultetsrådets opgaver og beføjelser

§ 20 . Fakultetsrådet er fakultetets øverste kollegiale organ og varetager fakultetets interesser.

Stk. 2 . Fakultetsrådet har følgende opgaver og beføjelser:

  1. Godkendelse af fakultetets udviklingsplan og budget.
  2. Fastsættelse af optagelseskriterier for fakultetets studerende og indstilling om antallet af uddannelsespladser ved fakultetet.
  3. Godkendelse af studieordninger.
  4. Udtalelse i sager af væsentlig betydning for fakultetet samt i sager, der vedrører forholdet mellem 2 eller flere faggrupper eller mellem institutter og studienævn inden for fakultetet.
  5. Nedsættelse af sagkyndige udvalg til bedømmelse af indleverede videnskabelige arbejder samt ansøgninger om jus docendi.
  6. Tildeling af ph.d.- og doktorgrader.
  7. Indstilling om sammensætning af sagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger.
  8. Behandling af øvrige sager, som efter gældende regler, herunder fondsvedtægter, kræver fakultetsrådets udtalelse eller beslutning.

Kapitel V - INSTITUTTERNE

Oprettelse, virke mv.

§ 21 . Institutter henhører normalt under et enkelt fakultet. Institutter oprettes og nedlægges af konsistorium efter høring af vedkommende fakultetsråd.

Stk. 2 . Konsistorium kan beslutte at henlægge enkelte institutter, f.eks. af tværvidenskabelig karakter, direkte under konsistorium. Rektor og konsistorium varetager da selv de opgaver og beføjelser, som ellers er tillagt dekan og fakultetsråd.

Stk. 3 . Ved oprettelsen af et institut fastlægger konsistorium dettes navn, tilhørsforhold og fagområde.

Stk. 4 . For Retsmedicinsk Institut gælder særlige regler.

§ 22 . En institutbestyrelse kan med fakultetsrådets godkendelse beslutte at opdele instituttet i afdelinger (laboratorier). Institutbestyrelsen fastlægger i forbindelse hermed de enkelte afdelingers arbejdsområder.

§ 23 . Institutlederen udarbejder og institutbestyrelsen godkender instituttets budgetforslag inden for de rammer, der er fastlagt af fakultetsrådet. Institutlederen administrerer instituttets bevillinger og ressourcer.

Stk. 2 . Institutbestyrelsen og institutlederen varetager fagområdets interesser i øvrigt.

§ 24 . Ved planlægning og fordeling af arbejdsopgaver ved instituttet tages videst muligt hensyn til de enkelte medarbejderes faglige forudsætninger og til de videnskabelige medarbejderes eget valg af forskningsområde.

Valg af institutleder og stedfortræder mv.

§ 25 . Institutlederen vælges blandt instituttets professorer og heltidsansatte lektorer. Kliniske lektorer i medicin, samt kliniske lærere i odontologi med et ugentligt timetal på mindst 15 timer, ligestilles med heltidsansatte lektorer.

Stk. 2 . Stemmeberettigede til institutledervalget er alle ansatte med hovedstilling ved instituttet. Er der flere tekniske og administrative medarbejdere end videnskabelige medarbejdere ved instituttet, vægtes stemmerne, således at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør 50%.

Stk. 3 . Reglerne i § 4, stk. 6-9 finder tilsvarende anvendelse ved valg af institutleder og dennes stedfortræder.

Stk. 4 . Dekanen godkender den valgte institutleder og dennes stedfortræder.

§ 26 . Institutlederen vælges for 3 år ad gangen.

Stk. 2 . Afgår institutlederen i valgperioden, finder reglen i § 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 27 . På hvert institut vælges en stedfortræder for institutlederen (viceinstitutleder) efter tilsvarende regler, som gælder for valg af institutlederen.

Stk. 2 . Stedfortræderen overtager samtlige institutlederens opgaver og beføjelser under dennes forfald og bistår i øvrigt institutlederen i den daglige ledelse efter aftale mellem dem.

Stk. 3 . Ved institutter med afdelingsstruktur udpeger institutlederen en afdelingsleder efter høring af afdelingen.

Institutlederens opgaver og beføjelser

§ 28 . Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetager den daglige ledelse af instituttet efter bemyndigelse fra rektor og i overensstemmelse med retningslinjer og budget som godkendt af institutbestyrelsen. Institutlederen har den daglige personaleledelse på instituttet.

Stk. 2 . Ved institutter med afdelingsstruktur kan institutlederen bemyndige afdelingslederen til i enkelte sager eller grupper af sager at træffe daglige ledelsesdispositioner på afdelingen. Institutlederen kan endvidere bemyndige andre ansatte ved instituttet til på særlige områder at handle på institutlederens vegne.

Institutbestyrelsernes sammensætning og valg

§ 29 . For hvert institut vælges en institutbestyrelse. For institutter med færre end 10 videnskabelige medarbejdere kan fakultetsrådet dog indstille til konsistorium, at valg af institutbestyrelse undlades.

Stk. 2 . På institutter med færre end 30 videnskabelige medarbejdere består institutbestyrelsen ud over institutlederen, der er født formand, af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges blandt instituttets professorer og heltidsansatte lektorer, 1 vælges af og blandt instituttets tekniske og administrative medarbejdere med hovedstilling på instituttet og 1 vælges af og blandt instituttets studerende.

Stk. 3 . På institutter med mindst 30 videnskabelige medarbejdere består institutbestyrelsen af 8 medlemmer ud over formanden. Valget sker her efter samme forholdstal som i stk. 2.

Stk. 4 . Stemmeberettigede er alle ansatte med hovedstilling ved instituttet.

Stk. 5 . Institutbestyrelsen vælges for 3 år ad gangen.

Stk. 6 . Institutbestyrelsen kan supplere sig med en eller flere observatører. Observatører deltager i institutbestyrelsens møder uden stemmeret.

Institutbestyrelsens opgaver og beføjelser

§ 30 . Institutbestyrelsen varetager instituttets faglige interesser. Bestyrelsen fastlægger generelle retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling og godkender dets budget. Bestyrelsen afgiver udtalelse i sager af væsentlig betydning for instituttet, og behandler øvrige sager, som efter gældende regler, herunder fondsvedtægter, kræver institutbestyrelsens udtalelse eller beslutning.

Kapitel VI - STUDIENÆVNENE

Oprettelse, sammensætning mv.

§ 31 . Studienævn oprettes og nedlægges af vedkommende fakultetsråd efter høring af de berørte institutter. Der kan oprettes studienævn for bestemte uddannelser, studieordninger eller uddannelsesretninger.

Stk. 2 . Studienævn består at et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 10. Medlemstallet fastsættes af fakultetsrådet efter høring af det pågældende studienævn.

Stk. 3 . Ved fastsættelse af medlemstallet og eventuelt ved opdeling i repræsentationsområder tages hensyn til den faglige bredde eller spredning inden for de uddannelsesdele, der omfattes af undervisningen.

Valg af studienævn og studieleder

§ 32 . Studienævnenes lærerrepræsentanter vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område. Fakultetsrådet beslutter efter høring af det pågældende studienævn, om deltidsansatte lærere skal have stemmeret og være valgbare, samt om de i givet fald skal udgøre et særskilt repræsentationsområde.

Stk. 2 . Mindst halvdelen af lærerrepræsentanterne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere.

Stk. 3 . De studerendes repræsentanter i studienævnet vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område.

§ 33 . Studienævnet vælger for 1 år ad gangen en formand, der tillige er studieleder. Formanden vælges blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, som er medlemmer af nævnet.

Stk. 2 . Blandt samme personkreds og for samme periode vælges en stedfortræder, som i tilfælde af forfald overtager formandens opgaver og beføjelser.

Stk. 3 . Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Stk. 4 . Dekanen godkender den valgte studieleder og dennes stedfortræder.

Studielederens opgaver og beføjelser

§ 34 . Studielederen forestår efter bemyndigelse fra rektor den praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse (herunder studievejledning, undervisning og eksamen) inden for studieordningens og undervisningsplanens rammer. Studielederen disponerer herunder de undervisningsressourcer, der er tildelt af fakultetetsrådet i form af kronebevillinger eller adgang til at rekvirere undervisning.

Stk. 2 . Studielederen ansætter og afskediger studievejledere, undervisningsassistenter og eksterne lektorer. Ansættelse og afskedigelse af studievejledere sker efter høring af studienævnet.

Stk. 3 . Studielederen kan bemyndige andre nævnsmedlemmer eller administrative medarbejdere til at træffe afgørelse i enkelte sager eller grupper af sager. Studienævnet skal orienteres om stående bemyndigelser af denne art.

Studienævnenes opgaver og beføjelser

§ 35 . Studienævnene har bl.a. følgende opgaver og beføjelser:

  1. Udtalelse om forslag til uddannelsesbekendtgørelse.
  2. Udarbejdelse af forslag til studieordning.
  3. Godkendelse af undervisningsplan, herunder rekvirering af undervisning samt fastsættelse af pensumbeskrivelse.
  4. Behandling af alle former for evaluering inden for studienævnets område.
  5. Beslutning om eventuel dispensation fra bestemmelser i studieordningen eller i uddannelsesbekendtgørelsen i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer herfor.
  6. Udtalelse om forslag til generelle retningslinjer for studievejledningen inden for det pågældende studienævns område.
  7. Udtalelse om forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning og undervisning.
  8. Udtalelse om forhold, der i øvrigt vedrører undervisningen inden for det pågældende studienævns område.

Kapitel VII - VALGBESTEMMELSER

Særlige bestemmelser for de enkelte organer

§ 36 . Reglerne om valgperiodernes længde, og om stemmeret og valgbarhed til de enkelte lederposter og kollegiale organer, er fastsat i kapitel I-VI.

Tiltrædelse, valgtidspunkt, skæringsdag

§ 37 . Valgte ledere og organer tiltræder 1. februar.

Stk. 2 . Ordinære valg afholdes i efterårssemesteret. Ved opgørelsen af, hvilke personer der er stemmeberettigede og valgbare, anvendes 1. oktober som skæringsdag.

Valgudvalg

§ 38 . Konsistorium nedsætter et valgudvalg, der består af 1 lærerrepræsentant fra hvert fakultet, 2 repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere, og 3 repræsentanter for de studerende. Rektor udpeger en formand for udvalget. Formanden skal være professor eller heltidsansat lektor.

Stk. 2 . Konsistorium fastsætter de nærmere regler om valgenes afholdelse og fastsætter de nødvendige frister. Konsistorium kan helt eller delvis overlade fastsættelsen heraf til valgudvalget.

Stk. 3 . Valgudvalget forestår tilrettelæggelsen og afholdelsen af valgene til konsistorium, fakultetsråd, studienævn og for valggruppe IV til institutbestyrelser, samt valgene af rektor, prorektor, dekaner og prodekaner.

Stk. 4 . Valgene til institutbestyrelser for valggrupperne I og III, samt valg af institutledere og disses stedfortrædere, afholdes på de enkelte institutter. Institutlederen er ansvarlig for afviklingen af valget.

Valgcirkulære

§ 39 . Valgudvalget udarbejder et valgcirkulære, der indeholder de vigtigste regler for valgene. Valgcirkulæret bekendtgøres ved offentlig fremlæggelse og ved optagelse i universitetets meddelelsesblad.

Stk.2 . Valgcirkulæret skal bl.a. indeholde bestemmelser om følgende:

  • de kollegiale organer, valgområder og mandattal.
  • valgperiodernes længde.
  • betingelser for stemmeret og valgbarhed.
  • tidspunkt for fremlæggelse af valglister.
  • frist for indsigelse mod valglister.
  • regler for og frist for opstilling af kandidater og lister.
  • frist for indgåelse af liste- og valgforbund.
  • tidspunkt for offentliggørelse af kandidatanmeldelser.
  • frist for indsigelse mod kandidatanmeldelser.
  • tidspunkt for valgenes afholdelse.
  • afstemningsmåden.
  • afstemningssteder.
  • valgets opgørelse.
  • tidspunkt for offentliggørelse af valgresultater.
  • frist for klage over valgene.

Valglister

§ 40 . Valgudvalget udarbejder valglister over de stemmeberettigede. Valglisterne fremlægges til eftersyn, således at indsigelse kan fremsættes inden en bestemt frist. Efter udløbet af indsigelsesperioden kan ingen kræve ændringer i valglisterne, men valgudvalget kan, så længe det er praktisk muligt, berigtige egentlige fejl i listerne.

Valggrupper

§ 41 . Vælgerne opdeles i 4 valggrupper:

Valggruppe I (heltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter videnskabelige medarbejdere inden for den ordinære stillingsstruktur, amanuenser, ph.d.-stipendiater, samt øvrige ansatte i forskerstillinger, der er ansat med et ugentligt timetal på 18½ time eller derover. Kliniske professorer og kliniske lektorer i medicin, samt kliniske lærere i odontologi, herunder afdelingstandlæger, med et ugentligt timetal på mindst 15 timer, ligestilles med heltidsansatte videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved universitetet.

Valggruppe II (deltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter eksterne lektorer, kliniske lærere i medicin, undervisningsassistenter og tilsvarende undervisere med afsluttet eksamen fra en højere uddannelsesinstitution eller tilsvarende uddannelse og med en ansættelse på mindst 100 løntimer i det semester, hvori valget udskrives, eller 200 løntimer i alt inden for det pågældende universitetsår.

Valggruppe III (tekniske og administrative medarbejdere) omfatter alle tekniske og administrative medarbejdere med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindst 18½ time.

Valggruppe IV (studerende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet med henblik på et samlet uddannelsesforløb førende til mindst bachelor-niveau. Studerende, der er optaget i henhold til lov om åben uddannelse, har dog ikke stemmeret og valgbarhed. Ph.d.-studerende, der ikke har lønmodtagerstatus som heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, har stemmeret og valgbarhed som studerende.

Stemmeret og valgbarhed

§ 42 . Personer, der den 1. oktober, og tillige på det tidspunkt hvor valget afholdes, falder inden for en af de i § 41 nævnte grupper, og som er optaget på valglisten, er stemmeberettigede og valgbare til lederposter og kollegiale organer i det omfang, det fremgår af kapitel I-VI.

Valgområder

§ 43 . Valgområderne svarer, for hver valggruppe, til de kollegiale organers områder, medmindre andet besluttes i henhold til stk. 2 eller 3.

Stk. 2 . Konsistorium kan bestemme, at et valgområde til konsistorium opdeles i mindre valgområder (repræsentationsområder), såfremt faglige eller strukturelle forhold taler herfor.

Stk. 3 . Konsistorium kan efter indstilling fra et fakultetsråd bestemme, at et valgområde til fakultetsrådet, eller til et af fakultetets studienævn eller institutbestyrelser, opdeles i repræsentationsområder.

§ 44 . Stemmeret og valgbarhed kan kun gøres gældende inden for én valggruppe, til ét blandt flere sideordnede kollegiale organer og inden for dette til ét valgområde. I særlige tilfælde kan et fakultet dog tillægge en person stemmeret og valgbarhed til flere sideordnede organer. Personer med tilknytning til flere områder kan inden for en fastsat frist meddele, hvor de ønsker at udøve deres stemmeret og valgbarhed. Gives en sådan meddelelse ikke, afgør valgudvalget, hvor retten skal udøves.

Valgmåder mv.

§ 45 . Valg til de kollegiale organer afholdes som forholdstalsvalg mellem lister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund. Valgene opgøres under anvendelse af divisorerne 1, 2, 3, 4, 5 osv.

Stk. 2 . Valg af ledere afholdes som flertalsvalg mellem enkeltpersoner eller kandidatpar, jfr §§ 4, stk.2, 14, stk.2, 25, stk.1 og 27, stk.1.

Stk. 3 . Valgene afholdes som valgbordsvalg, bortset fra rektor- og prorektorvalg, der afholdes som brevstemmevalg. Alle afstemninger er hemmelige og skriftlige.

Stk. 4 . Genvalg til lederposter og til kollegiale organer kan finde sted uden begrænsning.

Deltagelse som tjenestepligt

§ 46 . Ingen kan mod sin vilje opstilles til valg som rektor, prorektor, dekan, prodekan, institutleder eller vice-institutleder, eller vælges som studieleder eller stedfortræder for studielederen.

Stk. 2 . Rektor kan pålægge en professor eller heltidsansat lektor at fungere midlertidigt i en lederfunktion.

Stk. 3 . Medlemmerne af valggrupperne I og III kan ikke nægte at lade sig opstille til valg til et kollegialt organ. Ingen kan dog mod sit ønske opstilles på en kandidatliste, der omfatter andre kandidater end den pågældende selv.

Stk. 4 . Hvis det ved valgets opgørelse konstateres, at der i et valgområde ikke er valgt det nødvendige antal medarbejdere i valggruppe I og III, foranstalter valgudvalget umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse lodtrækning mellem gruppens ikke valgte valgbare i valgområdet om, hvem der skal indtræde i vedkommende kollegiale organ, samt om hvem der skal være suppleanter, idet valgudvalget træffer bestemmelse om antallet af disse. Tilsvarende regler følges, hvis ingen kandidater er opstillet til valget inden for det pågældende område. De medarbejdere, der enten er valgt eller udtrukket ved lodtrækning, har pligt til at indtræde i organet og deltage i dettes arbejde.

Klageadgang

§ 47 . Klage i anledning af et afholdt valg skal indgives skriftligt til rektor inden en fastsat frist.

Fortabelse af valgbarhed

§ 48 . Opfylder et medlem ikke længere valgbarhedsbetingelserne inden for sin valggruppe i et kollegialt organ, udtræder medlemmet af det/de organ(er), hvori vedkommende har sæde. Ved orlov kan organet bestemme, at vedkommende kun udtræder i orlovsperioden.

Suppleringsvalg mv.

§ 49 . Indtræder der under valgperioden vakance i et kollegialt organ, og er der ikke ved det ordinære valg valgt eller udpeget et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at vedkommende kollegiale organ kan være fuldtalligt, afgør rektor, normalt efter indstilling fra det pågældende kollegiale organ, om den eller de ledige pladser skal besættes ved suppleringsvalg, eller om besættelsen kan udsættes til næste ordinære valg.

Stk. 2 . Ved suppleringsvalg er valgområdet som ved det ordinære valg, og valgcirkulærets bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 . Ved midlertidigt eller varigt fravær på en lederpost forholdes i overensstemmelse med §§ 5, stk.2, 15, stk.2, 26, stk.2 og 33, stk.2.

§ 50 . Hvis der foretages ændringer i universitetets organisation i løbet af en valgperiode, bortfalder mandaterne i nedlagte organer, og der foretages de nødvendige nyvalg til organer og poster for resten af valgperioden.

Kapitel VIII - DE KOLLEGIALE ORGANERS VIRKEMÅDE

§ 51 . De kollegiale organer udøver deres virksomhed i møder. Mødested og tidspunkt for ordinære møder fastsættes af organet selv. Såfremt formanden finder det nødvendigt, eller hvis der fremsættes krav herom fra en tredjedel af organets nedlemmer, eller fra samtlige medlemmmer af én af de repræsenterede grupper, skal der afholdes ekstraordinært møde i organet. Dersom alle medlemmer er enige herom, kan sager afgøres ved skriftlig behandling.

Stk. 2 . Formanden udarbejder forslag til dagsorden og sørger for at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. I studienævnene deltager næstformanden i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde, herunder i udarbejdelsen af forslag til dagsorden. Organets medlemmer kan forlange forslag optaget på dagsordenen.

Stk. 3 . De kollegiale organer er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af det fastsatte antal medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, medmindre andet fremgår af universitetsloven eller fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 4 . De kollegiale organer kan nedsætte underudvalg, men disse kan dog ikke tillægges selvstændig kompetence. De kollegiale organers valg af to eller flere medlemmer til udvalg mv. foretages som forholdstalsvalg, medmindre der er enighed om en anden valgmåde.

Stk. 5 . De kollegiale organers beslutninger optages i et referat, der forelægges medlemmerne til godkendelse. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort optaget i referatet. Ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kan vedkommende ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

Stk. 6 . Møder i de kollegiale organer er offentlige, medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt eller ønskeligt at behandle dem for lukkede døre. Rektor eller en af ham udpeget person har ret til at overvære en sags behandling for lukkede døre. I sager af fortrolig karakter har medlemmer og observatører tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens regler.

Stk. 7 . Oplysninger om tid, sted og dagsorden for møder i kollegiale organer offentliggøres så vidt muligt i god tid forud for mødernes afholdelse. Godkendte referater fra møder i de kollegiale organer offentliggøres i det omfang beslutningerne ikke er omfattet af tavshedspligt.

Stk. 8 . Det påhviler et medlem at underrette formanden for det kollegiale organ, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet. Formanden afgør, om medlemmet kan deltage i behandlingen af den pågældende sag.

Stk. 9 . Når et medlem af et kollegialt organ mister sin valgbarhed i løbet af valgperioden, findes inhabil, eller ved fravær i mindst to måneder på grund af sygdom, studierejse eller lignende er ude af stand til at deltage i det kollegiale organs arbejde, indtræder suppleanten i organet. Formanden afgør, om betingelserne for suppleantens indtræden er opfyldt.

§ 52 . Konsistorium kan udarbejde en standardforretningsorden for de kollegiale organer. Hvert kollegialt organ udarbejder sin forretningsorden inden for rammerne af statutten og standardforretningsordenen.

Kapitel IX - SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE

§ 52a . Til Aarhus Universitet er knyttet en skole for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere. Skolen ledes af en skolechef, der efter bemyndigelse fra rektor varetager den daglige ledelse af skolen. Nærmere regler for skolens styrelse fastsættes i et regulativ, der godkendes af rektor og af undervisningsministeriet.

Kapitel X - ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Samarbejdsudvalg

§ 53 . Rektor påser, at der etableres samarbejdsudvalg på universitetet i overensstemmelse med gældende regler.

Stk. 2 . Samarbejdsudvalgene modtager information om og drøfter:

  • arbejds- og personaleforhold, herunder ligestillings- og efteruddannelsesspørgsmål,
  • rationaliserings- og omstillingsprojekter,
  • indførelse af ny teknologi eller ændring af bestående teknologi,
  • universitetets økonomiske situation.

Stk. 3 . Samarbejdsudvalgene er medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinjer for arbejds- og personaleforhold inden for deres område.

Sagsveje

§ 54 . Henvendelser til undervisningsministeriet og andre myndigheder fra kollegiale organer, dekaner, institutledere og studieledere, ekspederes gennem rektor. Henvendelser fra institutter og studienævn fremsendes gennem dekan/fakultetsråd.

Stk. 2 . For Retsmedicinsk Institut gælder særlige regler i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse om retsmedicinske institutter. Erklæringer fra instituttet i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser skal ikke passere rektors kontor.

Klagevej

§ 55 . Universitetets afgørelser kan påklages til undervisningsministeren, dog kun for så vidt angår klager over retlige forhold.

Stk. 2 . Klager, der angår lovligheden af institutlederes, studielederes, institutbestyrelsers eller studienævns afgørelser indgives til dekanen. Rektor kan bemyndige dekanen til at afgøre sådanne klager. Klager, der angår lovligheden af dekaners eller fakultetsråds beslutninger indgives til rektor.

Stk. 3 . Klager over en afgørelses indhold eller hensigtsmæssighed indgives til den leder eller det organ, der har truffet afgørelsen.

Ændring af statutten mv.

§ 56 . Denne statut kan ændres ved almindelig flertalsvedtagelse i konsistorium, når ændringsforslaget er udsendt mindst 14 dage før det møde, hvor det behandles. Statutændringer skal godkendes af undervisningsministeriet.

Stk. 2 . Konsistorium kan indstille, at undervisningsministeriet dispenserer fra statuttens bestemmelser, når dette er begrundet i usædvanlige forhold.

Ikrafttrædelse mv.

§ 57 . Statutten træder i kraft straks ved forskningsministeriets godkendelse. Samtidig ophæves den tidligere statut, som blev vedtaget af konsistorium 12. juni 1997 og godkendt af undervisningsministeriet 19. november 1997.

Stk. 2 . Statutten offentliggøres ved universitetets foranstaltning, bl. a. i universitetets officielle meddelelsesblad.

Godkendt på møde i konsistorium den 14. oktober 1999

Henning Lehmann
rektor

Per Møller Madsen
fg.kontorchef

Godkendt af Forskningsministeriet den 9. november 1999

P.m.v.
e.b.

Thorkild Meedom

ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!