Du er her: AU » Om AU » Profil » Digitaliseringsprojekter » Pilotprojekt om digitale stedprøver » Organisering

Organisering

Styregruppen

Styregruppen mødes med passende mellemrum og træffer beslutninger om projektets fremdrift og afgrænsning. Styregruppen består af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI), Digitaliseringsstyrelsen (DIGST), Aarhus Universitet (AU) og Netcompany. Styregruppen består på kundesiden af kontorchef og projektejer Morten Ellegaard (DIGST), kontorchef Søren Nedergaard (UI) og IT-chef Flemming Bøge (AU). Projektlederne fra DIGST og AU deltager ligeledes i styregruppemøderne. Styregruppen træffer beslutninger om principielle forhold og tvister, som måtte opstå under vejs i projektet, som projektgruppen ikke kan træffe selv.

Projektgruppen

Projektgruppen består af Digitaliseringsstyrelsen, Aarhus Universitet og Netcompany. Formålet med projektgruppen er at sikre kontinuerlig fremdrift i projektet om udvikling og implementering af en pilotløsning på Aarhus Universitet. Kunden er repræsenteret ved den kontraktansvarlige projektleder i Digitaliseringsstyrelsen, specialkonsulent Peter Jynberg Haas og Søren Juhl, IT-projektleder på Aarhus Universitet, samt forretningsprojektleder Birgit Andersen, AU Studieadministration. Projektgruppen refererer til styregruppen.

Ekspertgruppen

Universiteterne og repræsentanter for de studerende tilknyttes projektet i form af en ekspertgruppe. Ekspertgruppen vil blive inddraget undervejs i hele projektets levetid, fra formuleringen af krav til den kommende it-løsning, udbud samt fremdriften i Netcompanys udviklingsarbejde, så projektet ikke kun tager hensyn til pilotuniversitetets interesser men også bredt tager hensyn til alle universiteters og studerendes behov og interesser.

Organisering på Aarhus Universitet

AU’s deltagelse i projektet støttes endvidere af en selvstændig organisation på Aarhus Universitet med en projekt- og styregruppe. Projektgruppen har ansvaret for projektets implementering og ibrugtagning på AU. Styregruppen består af ledelsesrepræsentanter for de faglige miljøer, ledelsesrepræsentanter for AU’s ledelsesadministration, AU IT og AU Stab & Strategi. Styregruppen refererer til prorektor for Aarhus Universitet, Søren E. Frandsen.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.09.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk