25 KAPITLER AF AARHUS UNIVERSITETS HISTORIE

 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet      (Situationen 2011 >)

 

Hospitalslægerne i Århus havde med udgangspunkt i oprettelsen af "Medicinsk Læsestue i Aarhus" (1898) og dannelsen af Jydsk medicinsk Selskab (1913) arbejdet for at tilvejebringe et lægevidenskabeligt miljø i byen som grundlag for et universitet, og flere forslag til en universitetsoprettelse tog da også udgangspunkt heri. Allerede i 1902 fremkom en københavnsk bakteriolog med et forslag til oprettelse af en "lægeskole" i Århus som begyndelsen til et universitet. Planen gik kort sagt ud på at lade andendels-studerende fra Københavns Universitet følge klinisk undervisning ved hospitalerne i Århus.

Af mange grunde kom der ikke noget ud af forslaget, men det inspirerede senere til en plan, som lanceredes i 1926, hvor det også drejede sig om relativt prisbillig lægevidenskabelig andendels-undervisning som spydspids for en efterfølgende universitetsoprettelse. Undervisningsministeren så ikke negativt på forslaget, men bl.a. et regeringsskifte stillede sig i vejen for realisering af planen.

Helt fra 1911 afholdt man i Århus "Feriekursus for ældre medicinske Studenter". Hvert år i juni måned kom et dusin lægevidenskabelige studerende fra Københavns Universitet til Århus og fulgte kurser ved hospitaler og klinikker. Kurserne omfattede intern medicin, kirurgi, obstetrik, retsmedicin, røntgenologi, socialmedicin samt øjen- og øresygdomme, og de var så populære, at man fra 1924 også begyndte at holde dem i januar måned. Professor, dr.med. Richard Malmros (1905-2000) fortalte mange år senere, at han selv havde deltaget i sommerkurset 1930, og at det havde været så attraktivt, fordi man her fik repeteret hele eksamensstoffet på kun en måned.

At man ved universitetsstarten i 1928 af pragmatiske grunde måtte lade sig nøje med en håndfuld humanistiske fag, afstedkom en vis skuffelse hos de overlæger, der havde stået forrest i kampen for et universitet i Århus, men de erkendte, at dette var måden at skabe et universitet på under de givne omstændigheder, og at der måtte gås trinvist frem. Et af trinnene udgjordes af universitetsloven af 1931, som dannede udgangspunktet for opførelsen af den første universitetsbygning, der først og fremmest blev indrettet til lægevidenskabelig undervisning.

I 1933 påbegyndte så Det Lægevidenskabelige Fakultet - som navnet dengang var - sin propædeutiske undervisning i de grundlæggende lægevidenskabelige fag. Fakultetet, der formelt blev konstitueret i 1935, stod i 1953 fuldt udbygget. I løbet af perioden 1933-1953 havde studerende kunnet aflægge en stadig større del af studiets prøver ved fakultetet, men først fra 1953 blev det muligt også at aflægge den afsluttende eksamen i Århus. Det første disputatsforsvar ved fakultetet fandt sted i 1952, hvor hele 42% af universitetets dengang i alt 1750 studerende var indskrevet ved fakultetet.

I begyndelsen af 1950'erne foregik der i Fysiologisk Institut en udforskning af cellemembraner, som mange år senere - i 1997 - resulterede i nobelprisen i kemi til professor, dr.med. Jens Chr. Skou for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen.

I 1992 blev Det Lægevidenskabelige Fakultet fusioneret med den tidligere selvstændige højere læreanstalt Århus Tandlægehøjskole, hvorefter fakultetet skiftede navn til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I år 2000 indrettedes et sundhedsvidenskabeligt uddannelsescenter og bibliotek i den tidligere fødselsanstalt. Huset blev nu omdøbt til Victor Albeck-Bygningen, opkaldt efter fødselsanstaltens første overlæge, som i eftertiden specielt huskes for sin rolle som universitetsforkæmper og -grundlægger. Victor Albeck (1869-1933) var formand for Universitets-Samvirket 1926-1933 og formand for universitetets bestyrelse 1928-1933.

Gennem alle årene har der bestået et nært forhold til byens hospitaler, hvoraf hovedparten indgår i Århus Universitetshospital. Ikke blot klinisk undervisning, men også forskning i stor stil finder sted inden for universitetshospitalets rammer. Ved årtusindskiftet er forskere ved fakultetets bio- og samfundsmedicinske institutter og ved de kliniske afdelinger ved Århus Universitetshospital oppe på at udgive mere end 1000 videnskabelige arbejder om året.

En medicinhistorisk samling fik i 1983 hjemsted i fødselsanstaltens overlægebolig, der fungerede som medicinhistorisk museumsbygning frem til begyndelsen af 1990'erne, hvor samlingen blev en del af Steno Museet.

Da den fælles institutbygning for fysiologi og biokemi var blevet for trang, opførtes i 1960'erne et nyt Biokemisk Institut. Ved rejsegildet 20. marts 1965 ses (f.v.) universitetsarkitekt C.F. Møller og rektor Erling Hammershaimb. (Fotograf Carl Zimmermann-Nielsen. Universitetshistorisk Udvalg).

 

Medicinstuderende ved kemiøvelser 1947-1948. Mellem Lise Jessen (yderst til venstre) og Gerda Florian Sørensen ses Erik Brandt (stående) og Folmer Petersen. (Universitetshistorisk Udvalg).

 


 

 

 

Indholdsfortegnelse - Forrige afsnit - Næste afsnit