25 KAPITLER AF AARHUS UNIVERSITETS HISTORIE

 

Kollegier og professorboliger

Det var universitetets fædre magtpåliggende, at der i Århus skulle søges realiseret et "kollegieuniversitet" - forstået på den måde, at udenbys studerende burde kunne sikres et kollegieværelse ved universitetet og på den måde nyde godt af på samme tid den stedlige efors opsyn og det udviklende samvær med studerende fra andre fag. Derfor sørgede Universitets-Samvirket for, at der allerede i september 1928 stod et kollegium klar til 27 udenbys mandlige studerende.

Marselisborg Studentergaard kaldte man kollegiet, der blev indrettet i en tidligere øjenlægeklinik på Marselis Tværvej nær Marselisborg Skov. Fra 1941 og frem til afhændelsen af bygningen i 1946 fungerede den som kvindekollegium - bortset fra perioden fra november 1944 til maj 1945, hvor den var beslaglagt af den tyske besættelsesmagt.

Fra 1935 og et kvart århundrede frem opførte Universitets-Samvirket for indsamlede midler i alt ni kollegiebygninger i Universitetsparken, men allerede i begyndelsen af 1950'erne måtte man erkende, at kun en fjerdedel af samtlige udenbys studerende kunne tilbydes et kollegieværelse ved universitetet. Det kan i den forbindelse nævnes, at en af de helt centrale figurer blandt universitetets grundlæggere - overlæge, dr.med. Victor Albeck - forestillede sig, at universitetet en gang i en fjern fremtid måske ville opnå at rumme en studenterbestand på ca. 1000 (der var færre end 200 studerende indskrevet, da Albeck døde i 1933).

Kollegierne i universitetsparken er bygget i tre grupper med tre kollegiebygninger i hver. Til hver af grupperne hører en eforbolig. Eforen var en universitetsprofessor, som havde til opgave - med assistance fra portneren - at føre opsyn med kollegiernes beboere. Efor-institutionen blev afskaffet i 1970'erne. (Kort forinden var kønsseparationen på kollegiegangene blevet ophævet).

Eforboligerne eksisterer endnu, men anvendes til andre formål. Derimod blev fem andre professorvillaer revet ned i begyndelsen af 1970'erne for at give plads til randbebyggelsen i den nordøstre del af Universitetsparken. Disse professorvillaer blev opført 1933-1946 af Universitets-Samvirket som boliger for fem professorer med husstand inklusive tyende. Baggrunden for professorboligernes opførelse var først og fremmest idéen om - som det udtryktes i universitetsbetænkningen fra 1925 - at universitetet burde "være en ogsaa lokalt sammensluttet Verden for sig, hvor Professorer og Studenter bor sammen og fører et dagligt Samliv", men senere spillede andre hensyn ind, når en bolig skulle nyudlejes, fx enkelte professorers behov for at føre løbende tilsyn med forsøg i parkinstitutternes laboratorier.

Samtlige daværende fem kollegier blev i efteråret 1943 beslaglagt af tyskerne og indrettet til jysk hovedkvarter for Gestapo. De ca. 250 studerende, som boede der, blev indlogeret hos private rundt om i byen. 31. oktober 1944 foretog Royal Air Force - efter anmodning fra den jyske modstandsbevægelse - et præcisionsbombardement af hovedkvarteret, hvorved to af kollegiebygningerne blev lagt i grus. De blev genopbygget efter krigen.

I sommeren 1943 bragte Demokraten en række portrætsamtaler med kvindelige studerende på Marselisborg Studentergaard. Den 10. juni var turen kommet til stud.jur. Karen Margrethe Brorson Fich. (Universitetshistorisk Udvalg).

 

På altanen i Kollegium 5 ca. 1948 ses f.v. stud.med. Knud-Aage Bennike og stud.theol. Jens V. Gottlieb. (Universitetshistorisk Udvalg).

 

Kollegierne efter RAF's bombardement af Gestapos hovedkvarter 31. oktober 1944. (Universitetshistorisk Udvalg).

Indholdsfortegnelse - Forrige afsnit - Næste afsnit