25 KAPITLER AF AARHUS UNIVERSITETS HISTORIE

 

Universitetets segl

Ankeret i universitetets segl fremhæver universitetets forbindelse til Århus by, idet det er vartegn for Skt. Clemens, byens skytshelgen, og delfinerne er symboler for hurtighed og dygtighed. Seglet er omkranset af universitetets motto: Solidum petit in profundis ("Søger i dybet den faste grund"). Seglet, der meget vel kan tænkes at være inspireret af den italienske bogtrykker Aldus Manutius' bomærke fra 1502 - hvor en enkelt delfin snor sig om et anker - blev tegnet af Gudmund Holme i 1934 og er siden i flere omgange blevet moderniseret. Hvad angår dets elementer og sammensætning er der dog ikke sket ændringer.

Aarhus Universitets segl - henholdsvis det oprindelige og de forandrede udgaver anno 1950, 1988 og 1996. Forandringen i 1950 af Gudmund Holmes oprindelige segl fra 1934 formodes at skyldes professor, dr.phil. Franz Blatt, mens Thora Fisker står for 1988-udgaven og Teit Weylandt for den seneste udgave fra 1997.