25 KAPITLER AF AARHUS UNIVERSITETS HISTORIE

IndholdsfortegnelseForrige afsnitNæste afsnit

Universitetets styre

Aarhus Universitet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. Dermed gled Universitets-Samvirket og byrådet ud af universitetets ledelse. Men også som statsinstitution fungerer universitetet i et tæt samspil med byens styre, erhvervsliv og institutioner, hvilket Forskerparken er et godt eksempel på. Med universitetsloven af 1992 blev kredse uden for universitetet igen repræsenteret i ledelsen. I henhold til universitetsloven af 2003 skal universiteterne ledes af en bestyrelse, og rektor, dekaner og institutledere skal ikke længere som hidtil vælges, men ansættes. I januar 2004 tiltrådte en bestyrelse, som i august 2005 ansatte en rektor, der i december 2005 ansatte fem dekaner.

Studenteroprør. Demokraten 23. februar 1969. (Universitetshistorisk Udvalg) .

 

Efter fire år som henholdsvis rektor og prorektor forlader professor, dr.phil. Søren Sørensen (1920-2001) (t.v.) og professor, dr.med. Sigvard Kaae (1913-2001) universitetets administration 1. juni 1971. (Universitetshistorisk Udvalg).

IndholdsfortegnelseForrige afsnitNæste afsnit