Du er her: AU » Om AU » Profil » Historie » 25 kapitler af universitetets historie, Bygningerne og Universitetsparken

25 KAPITLER AF AARHUS UNIVERSITETS HISTORIE

Bygningerne og Universitetsparken

Aarhus Universitets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Den første bygning, der stod klar i 1933, ligger på et fremskudt næs på morænekløftens østlige side og rummer i dag en del af de samfundsvidenskabelige fag.

Med enkelte modifikationer har byggestilen i universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence. Siden 1939 har C.F. Møllers Tegnestue stået for byggeriet. I harmonisk samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en smuk 'campus', der har opnået international berømmelse.

De karakteristiske gulstensbygninger i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 kvadratmeter. Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 kvadratmeter.

I Universitetsparken blev en ny bygning med fem auditorier indviet i foråret 2001. Bygningen rummer en omfattende udsmykning ved kunstneren Per Kirkeby.

Aarhus Universitet set fra øst ca. 1953.
(1) Hovedbygningen ved Ringgaden (påbegyndt 1942 og indviet 1946).
(2) Den første universitetsbygning fra 1933 og få meter til højre herfor den 1941 opførte højspændingshal.
(3) Professorvillaerne (de fire langs Katrinebjergvej opførtes 1933-34, mens den femte er fra 1947).
(4) Kvindekollegiet (kollegium VII) fra 1950 med eforboligen til venstre.
(5) Det musikvidenskabelige institut fra 1950.
(6) Naturhistorisk Museum, der blev indviet i 1941.
(7) Institutter for biokemi og fysiologi fra 1937 samt instituttet for hygiejne fra 1953 (den lyse bygning).
(8) Institutter for alm. patologi og farmakologi 1953.
(9) Kollegium I-VI med to eforboliger. I-III opførtes i 30'erne, og IV-VI i efterfølgende årti.
(10) I kælderen i de gifte studerendes kollegium på Gustav Wieds Vej 31 har forskellige institutioner med tilknytning til Universitetet haft til huse, bl.a. Studenterrådet og Journalistkursus ved Aarhus Universitet.
(Fotograf ukendt. Universitetshistorisk Udvalg).

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk