Videnskabelige sammenslutninger

Ansatte ved Statsbiblioteket var også medinitiativtagere, da Humanistisk Samfund ved Aarhus Universitet blev stiftet ved et møde netop i Statsbibliotekets læsesal i foråret 1933.

Til grund for stiftelsen lå bl.a. ønsket om at samarbejde ikke blot på tværs af de enkelte fag på universitetet, men også at inddrage byens humanistiske forskere uden for universitetet, f.eks. videnskabeligt aktive humanister på byens gymnasier, i museerne og i private virksomheder. Også jurister og økonomer kunne blive medlemmer, idet man definerede 'humanistisk forskning' som "den forskning, hvis genstand er de til mennesket som individ og samfundsfaktor knyttede immaterielle problemer".

Men var de tekniske videnskabers og natur- og lægevidenskabernes udøvere dermed udelukket fra optagelse i Humanistisk Samfund, så kunne de - hvis de ellers af siddende medlemmer fandtes værdige til optagelse - komme ind i Det lærde Selskab i Aarhus, som blev stiftet i 1945, og som omfatter samtlige videnskabens områder. Det lærde Selskab kom således til at rumme fx en videnskabeligt arbejdende ingeniør fra Aarhus Oliefabrik.

Det lærde Selskabs ambitioner var fra starten meget høje - Videnskabernes Selskab i København var forbilledet - men snart tog man pejling af realiteternes verden, og Det lærde Selskab fandt sit leje som en eksklusiv foredragsforening, hvis medlemmer hver især principielt repræsenterer den højeste viden inden for vedkommendes faglige felt.

I modsætning til Humanistisk Samfund, som gik i dvale i 1970'erne og endegyldigt afgik ved døden sammen med sin sidste formand i 1990'erne, er Det lærde Selskab endnu i fuldt vigør med seks foredrags- og diskussionsmøder om året.

Indholdsfortegnelse - Forrige afsnit - Næste afsnit