Brochure om Handelshøjskolen i Århus (1968)

Byggeriets historie

Handelshøjskoleundervisningen i Århus påbegyndtes i efteråret 1939 på Den jydske Handelshøjskole, der var oprettet af Aarhus Handelsstandsforening og Den jydske Handelsstands Centralforening, og som straks fra starten havde hjemsted i den endnu eksisterende bygning i Hans Broges Gade. I de første år blev handelshøjskoleundervisningen drevet jævnsides med den undervisning til handelseksamen og højere handelseksamen, som forvejen foregik på Den jydske Handelshøjskole. Efterhånden som tilgangen til handelshøjskolestudierne steg, fandt man det imidlertid hensigtsmæssigt at foretage en deling, og ved fundats af 24. januar 1956 oprettedes Handelshøjskolen i Århus som en selvejende institution med den opgave udelukkende at drive handelshøjskolevirksomhed. Den øvrige virksomhed, der hidtil var drevet under navnet Den jydske Handelshøjskole foregår nu på Århus Købmandsskole, der ligeledes er en selvejende institution

Handelshøjskolen og Købmandsskolen havde også efter den juridiske og økonomiske adskillelse i 1956 et betydeligt fællesskab, idet de fortsat begge havde hjemsted i bygningen i Hans Broges Gade og tillige havde et vist ledelsesfællesskab. I 1960 skete der en yderligere opsplitning, idet skolerne nu fik hver sin ledelse, og lokalefællesskabet indskrænkedes herefter gradvist. Købmandsskolen, som havde fået tillagt ejendomsretten til bygningen i Hans Broges Gade, fik, efterhånden som elevtilgangen voksede, selv brug for flere af sine lokaler, og Handelshøjskolen måtte derfor se sig om efter andre udveje.

I januar 1961 optoges der forhandlinger med Handelsministeriet, som handelshøjskolerne dengang henførte under, om opførelse af egne bygninger til Handelshøjskolen. Efter at handelshøjskolerne i efteråret 1961 var overført til Undervisningsministeriets ressort, fortsattes forhandlingerne der, og i december 1961 fik man principtilsagn om Ministeriets støtte til opførelsen af det nye bygningskompleks. Det blev herefter over1adt til arkitekterne Ejner Jørgensen og C. E. Møller iforening at udarbejde skitseprojekt, og dette blev indsendt til Undervisningsministeriet i januar 1962. I maj 1962 forelå tilladelsen at udarbejde detailprojekt, og dette blev herefter indsendt i februar 1963. Byggetilladelsen og tilsagnet om statslån blev givet i august, og byggeriet kunne herefter påbegyndes i slutningen af september 1963 og er foreløbig afsluttet iseptember 1968.
Den grund på i alt ca. 12100 m2, hvorpå bygningerne er opført, er erhvervet fra Århus Kommune. Projektet omfatter i alt 8 bygningsenheder med et samlet etageareal på 6534 m2 og 1486 m2 kælderareal.

Bl.a. af hensyn til, at reglerne om statsstøtte til opførelse af handelshøjskolebygninger ved byggeriets begyndelse var taget op til revision med henblik på en forøgelse af støtten, blev byggeriet opdelt i 2 etaper. Første etape, som omfatter de 5 først færdige bygningsenheder, er herefter blevet opført efter de indtil 1965 gældende regler, hvorefter højskolen selv måtte indskyde 116 af anskaffelsessummen, medens resten kunne skaffes ved realkreditlån og statslån. Anden etape, som omfatter de 3 sidst færdige bygninger, er finansieret efter de nye regler fra 1965, hvorefter der ikke kræves eget indskud, idet staten indskyder det, som ikke kan finansieres ved optagelse af størst mulige realkreditlån.

Med henblik på at tilvejebringe de nødvendige midler til eget indskud havde højskolens ledelse allerede i april 1962 iværksat en indsamling, idet man med anbefaling af formændene for Den jydske Handelsstands Centralforening og Aarhus Handelsstandsforening rettede henvendelse til de lokale kommuner og en række enkeltpersoner, større virksomheder, legater og fonde om at yde bidrag til en Bygge- og Legatfond til fordel for Handelshøjskolen. Indsamlingen, som endnu er åben for indbetalinger, har til dato indbragt et beløb på knap 1 million kr., fordelt på 307 navngivne eller anonyme bidragydere. Af det indsamlede beløb er 813.000 kr. medgået til eget indskud i byggeriet, mens resten og eventuelle fremtidige indbetalinger vil blive anvendt på anden måde til fordel for Handelshøjskolen efter Styrelsesrådets bestemmelse. En fortegnelse over de hidtidige bidragydere til Bygge- og Legatfonden er optrykt som bilag til nærværende redegørelse.

Som ovenfor nævnt gik byggeriet i gang i slutningen af september 1963. De to første bygninger, pedelboligen og en bygning med undervisningslokaler til økonomistudierne, var allerede færdige til indflytning efter 11 måneders forløb, og kunne således tages i brug fra begyndelsen af undervisningsåret 1964, samtidig med 25 årsdagen for påbegyndelsen af handelshøjskoleundervisningen i Århus. Derefter er bygningerne taget i brug, efterhånden som de blev færdige. Den tredie bygning, der omfatter forhal, administrationslokaler, repræsentations- og lærerværelser m. m., blev taget i brug i april 1965. Den fjerde, der omfatter institutlokaler til økonomistudierne, var klar til indflytning i august 1965, og den femte, der omfatter undervisnings- og institutlokaler for sprogstudierne, blev taget i brug den 1. september 1965. Hermed var hele Handelshøjskolens virksomhed samlet i de nye bygninger, efter at den i årene siden 1961 havde været opdelt på indtil 4 forskellige steder i byen.

Med opførelsen af bygningen til sprogstudierne var byggeriets 1. etape afsluttet, og der kom herefter en afbrydelse i byggeprocessen, indtil tilladelsen til påbegyndelse af 2. etape forelå i slutningen af april 1966. Indflytningen i den første af dette byggeafsnits bygninger skete i juli—august 1967. Denne bygning omfatter 2 amfiteatralsk opbyggede auditorier, læsesal til biblioteket og forskellige administrationslokaler. De to sidste bygninger, der indeholder magasiner og studieceller til biblioteket samt aula og studenterkantine, kunne tages i brug den 1. september 1968.

Beskrivelse af bebyggelsen

Handelshøjskolen i Århus er opført på en fra Århus Kommune erhvervet grund beliggende på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Adgangen sker ad en tilkørselsvej fra Fuglesangsallé.

Det samlede kompleks består af 8 bygninger, som med en vis indbyrdes forskydning er placeret i 2 nord-sydgående rækker. Rækkerne er forbundet ved 2 øst-vestgående vandregange og adskilt ved mellemliggende grønnegårde eller gårdhaver, hvoraf den inderste er forsynet med springvand.

Den vestlige husrække består af mod syd en pedelbolig, en 1-etages bygning med 10 større eller mindre undervisningslokaler indeholdende i alt 35 siddepladser, en administrationsbygning med hovedindgang og forhal samt ekspeditionskontor og kontorer for rektor, inspektør og pedel. På 1. sal indeholder bygningen 3 lærerværelser og/eller mødelokaler. Mod nord afsluttes rækken af en bygning i 2 etager indeholdende i alt 26 institutlokaler for økonomistudierne.

Den østlige husrækkes nordligste bygning optages af 13 undervisningsrum med i alt 300 siddepladser samt 6 institutlokaler for sprogstudierne. Derefter følger en bygning, hvis nederste etage optages af 2 amfiteatralsk opbyggede auditorier med tilsammen 250 siddepladser, 3 kontorer for bogholderiet og 3 lokaler for De studerendes Råd, medens øverste etage indeholder bibliotekets ekspedition, hovedlæsesal og håndbogssamlinger samt 2 kontorer og 1 arkivrum for bibliotekaren og hans medhjælpere. Aulabygningen er den næste i rækken. Denne indeholder i kælderen garderober m.v., i stueetagen aulaen med 532 siddepladser og i 2 etager over gangene bibliotekets bogmagasiner og studie-celler. Den sydligste bygning indeholder køkken og studenterkantine med 180 siddepladser.

Bygningerne er opført af rødflammede mursten, og tagene er udført af tilsvarende tagsten. Forhallen og gangenes vægge er udført af gule mursten og aulaens vægge er lydabsorberende vægge af gule mursten formet som lydpotter.

Anskaffelsesprisen for byggeriets første etape. der omfatter et etageareal på 3950 m2
+ 972 m2 kælder, kunne i efteråret 1966 opgøres til knap 4,4 mill. kr. excl, renter og
kurstab. Anskaffelsesprisen for anden etape, der omfatter et etageareal på 2584 m2 +
514 m2 kælder, kan endnu ikke gøres endeligt op, men der blev efter prisniveauet i
februar 1966 kalkuleret til 4,1 mill. kr., ligeledes excl, renter og kurstab.

Set fra Viborgvej