2.3. Forskning


Tabel 2.16. Udgifter til forskning. Bevillingsfinansierede aktiviteter
Mio. kr. 1997- priser ekskl. moms 1995 1996 1997
Basisforskning 329,649 353,848 376,584
Tilskudsfinanseret forskning 260,531 273,544 309,137
Forskning i alt 590,180 627,392 685,721

I 1995-1997 har der været foretaget forskningsevalueringer af områderne politologi, national-økonomi og psykologi, som er nærmere omtalt i afsnit 2.4.3. Endvidere har de af universitetets centre, der primært er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond (DG), været omfattet af en "peer review" foretaget af en international evalueringsgruppe i forbindelse med beslutning om videreførelse af centrene med finansiel støtte fra DG i en ny 5-års periode, og afslutningen af det Strategiske Miljøforskningsprograms første periode (SMP1) har medført international evaluering af centre med henblik på videreførelse under SMP2. Nærmere omtale heraf fremgår af fakultetsafsnittene, specielt afsnittene 2.4.3 og 2.4.5.

Universitetet formidler sine forskningsresultater bl. a. gennem samarbejde med Moesgård Museum, Naturhistorisk Museum i Århus, Steno Museet og Antikmuseet. Herigennem udbredes kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder og resultater til en større kreds af interesserede. Formidling af forskningsresultater fra alle universitetets fagområder sker endvidere bl. a. gennem Aarhus Universitetsforlag. I 1997 er Orion Planetariet i Jels endvidere inddraget i forskningsformidlingen specielt inden for naturvidenskaberne, jf. afsnit 2.4.5.

Universitetet søger bl. a. gennem samarbejdet med Forskerpark Aarhus, som universitetet har været medinitiativtager til, at nyttiggøre forskningsresultater, så de kan anvendes i private virksomheders arbejde. Universitetet støtter sammen med Forskerpark Aarhus, Århus Kommune, Århus Amt, Dansk Teknologisk Institut og en række private virksomheder oprettelsen af Innovation Østjylland A/S, der har til formål at tilbyde innovative iværksættere, opfindere, forskere, virksomheder m. fl. - "entrepreneurer" - de bedst mulige udviklingsmæssige forhold gennem aktivt opsøgende arbejde, rådgivning, formidling af forprojektkapital m.v.

Figur 2.5. Omfang og andel af eksterne forskningsmidler ud af samlede forskningsindtægter

Aarhus Universitets forskning finansieres i stigende grad af diverse eksterne midler. De eksterne forskningsmidler udgør i 1997 knap 45 pct. af universitetets samlede bevillinger og indtægter til forskning. Graden af ekstern finansiering af forskningen varierer meget mellem de enkelte fakulteter og de forskellige forskningsområder. Som det fremgår af bilag 3.2 er den største eksterne finansieringsgrad 52 pct. ved Det Naturvidenskabelige Fakultet fulgt af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med knap 50 pct. Dernæst kommer Det Samfundsvidenskabelige Fakultet med ca. 30 pct. Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomheds andel af den samlede forskningsfinansiering kan variere en del fra år til år. Det Humanistiske Fakultet har sædvanligvis ligget på nogenlunde samme eksterne finansieringsgrad som Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men i 1997 er der sket et relativt stort fald, som formentlig er forbigående. Fordelingen på eksterne finansieringskilder varierer også meget, jf. bilag 3.1. 3/4 af Det Naturvidenskabelige Fakultets indtægter vedr. eksterne forskningsmidler stammer fra statslige kilder, især forskningsrådsmidler og statslige programmidler. I modsætning hertil kommer 2/3 af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets indtægter vedr. eksterne forskningsmidler fra ikke-statslige kilder.

Ved Aarhus Universitet var der i 1997 79 forskningscentre, som i væsentligt omfang er finansieret af eksterne midler:
17 centre finansieret af Det Statslige Miljøforskningsprogram.
10 centre finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.
16 centre finansieret af andre statslige midler, herunder bioteknologi og fødevareteknologi.
36 centre med mere blandede eksterne og ordinære finansieringskilder.

Aarhus Universitet lægger vægt på at indgå i internationalt forskningssamarbejde på prioriterede områder med anerkendte forskningsmiljøer både inden for og uden for EU. Aarhus Universitet var i 1997 deltager i 128 EU-kontrakter finansieret af diverse EU-forskningsprogrammer, heraf var universitetet koordinator i 12 kontrakter. Af nedenstående tabel 2.17 fremgår, at Aarhus Universitet har været en meget aktiv ansøger til EU's 4. rammeprogram og foreløbig har indsendt 239 ansøgninger hertil i 1995-1997 i samarbejde med en lang række universiteter og andre samarbejdspartnere i udlandet. Resultatet har foreløbig været 58 kontrakter, dvs. en succesrate på foreløbig 25 pct. Der indgås i gennemsnit årligt omkring 30 nye kontrakter. I de tilfælde, hvor en ansøgning resulterer i en kontrakt, opnår universitetet normalt mere end 95 pct. af det ansøgte beløb. I 1995 modtog Aarhus Universitet tilsagn om 1.600,6 KECU, i 1996 2.353,4 KECU og i 1997 2.129,0 KECU fra EU's programmer for forskning og udvikling.

Tabel 2.17. EU-forskningsansøgninger 1995-1997
Fakultet Antal ansøgning i året: Ansøgt beløb i alt.

Kilo ECU

Antal kontrakter fra ansøgningsår: Succesrate for ansøgninger fra året: Pct.
  1995 1996 1997 1995 1996 1997 1995 1996 1997 1) 1995 1996 1997 1)
HUM 6 2 0 482 84 0 2 1 0 33 50  
SUN 35 11 9 6.398 2.489 1.261 3 5 1 9 45  
SAM 3 4 4 244 226 109 2 3 2 67 75  
TEO 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - -  
NAT 71 53 41 13.773 7.739 6.706 19 18 2 27 34  
I alt 115 70 54 20.897 10.538 8.076 26 27 5 - -  
Vægtet gn.                   23 39  
1) Tallene for 1997 er foreløbige minimumstal, da en del 1997-ansøgninger først vil resultere i kontrakter i løbet af 1998. Derfor giver en "succesrate" for 1997 ingen mening på nuværende tidspunkt.

Det relativt store omfang af eksterne midler, de mange forskningscentre, programmidler og internationale samarbejdsrelationer er efter universitetets opfattelse i sig selv vidne om kvaliteten af den forskning, der udføres på Aarhus Universitet, da disse bevillinger kun opnås efter hård national og international konkurrence og evaluering. Det er derfor en målsætning, at Aarhus Universitet skal skabe gode forudsætninger i form af anvendelse af basisforskningsmidler og støtte i form af infrastruktur, herunder lokaler, biblioteksfaciliteter og IT-netværk samt generel administrativ bistand til de forskellige forskergrupper, således at forskergrupperne har et godt grundlag for at tiltrække eksterne forskningsmidler og internationale samarbejdspartnere på baggrund af kvaliteten af deres videnskabelige arbejde. Disse bestræbelser hæmmes i nogen grad især af manglen på lokaler.

Nærmere omtale af interne tiltag vedr. forskningskvalitet, forskningsmålsætninger samt redegørelse for nogle af universitetets særlige styrkepositioner inden for forskning findes i afsnit 2.4.

Tabel 2.18. Antal konfererede doktorgrader
  1994 1995 1996 1997
Det Humanistiske Fakultet 6 4 3 1
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 22 14 14 18
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 1 0 1 2
Det Teologiske Fakultet 0 0 3 2
Det Naturvidenskabelige Fakultet 2 2 1 2
I alt 31 20 22 25

Antallet af konfererede doktorgrader svinger meget fra år til år. Antallet af doktorgrader i det enkelte år kan derfor ikke tages som udtryk for det enkelte års forskningsaktivitet eller -produktivitet. Traditionen for at anvende doktorafhandlinger og den forskning, der ligger bag disse afhandlinger, varierer meget mellem de forskellige forskningsområder. Antallet af doktorgrader er derfor ikke nogen velegnet indikator for sammenligning af forskningskvalitet eller -kvantitet mellem fakulteter og forskningsområder.